Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug · Juni 2004 · nr. 3

Artikler i dette nummer

JUNI 2004

Sen afpudsning begrænser angreb af kløversnudebiller

Økologiske landmænd fordeler sig ujævt i Danmark

Samme udvaskning af kvælstof ved økologisk og konventionel planteavl

Stribedampning virker mod ukrudt

Bekæmpelse af æbleskurv ved brug af plantens egne forsvarsmekanismer

Resistente bygsorter begrænser problemer med bladplet i økologisk såsæd

Ny EU forskning i kvalitet, sikkerhed og omkostninger i produktionen af økologiake og 'low input' fødevarer

Kritisk undersøgelse af Kemink systemet til pløjefri dyrkning

Efterafgrøder kan forbedre planternes svovlforsyning

Revision af EU's øko-regler

Brug minisommerbrak med omtanke

Vurdering af velfærd hos økologiske kalve

Natursyn hos økologiske landmænd

Sortsforskel i optag af næringsstoffer, vækst og kerneudbytte af økologisk vårbyg

Udbyttet i økologiske sædskifter bestemmes af kvælstof og ukrudt

Kort nyt

Forside

Ny EU forskning i kvalitet, sikkerhed og omkostninger i produktionen af økologiske og 'low input' fødevarer

Et nyt integreret forskningsprojekt med et budget på 18 mio. EURO har samlet 31 universiteter, forskningsinstitutioner og erhvervsvirksomheder i en fælles indsats for at forbedre kvalitet, sikkerhed og produktivitet i den økologiske fødevareproduktion.
Forskningen vil omfatte hele fødevarekæden fra ’jord til bord’ for bl.a. tomater, salat, løg, kartofler, gulerødder, kål, æbler, hvede, svinekød, mejeriprodukter og fjerkræ.

Målet er at skabe mere viden om, hvorledes forskellige produktionsmetoder påvirker ernæringsværdi, smag og sikkerhed af økologisk mad. Der vil samtidig blive udført undersøgelser af forbrugerholdninger og forventninger, som skal anvendes i udviklingen af nye teknologier, der kan forbedre fødevarerne. Hvor det er relevant vil de nye teknologier vil blive vurderet for eventuelle socioøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser.

Forskningen begynder med forbrugeren

En af de første undersøgelser i QualityLowInputFood går ud på at spørge forbrugerne om, hvad de ønsker fra 'low input' fødevarer samtidig med, at det undersøges, hvad forbrugerne reelt køber. Formålet er at fastlægge, hvilken forskning producenterne har behov for med henblik på at kunne imødekomme forbrugernes efterspørgsel.

Andre forskere vil sammenligne 'low-input' og konventionelle produkter. Det gælder kvaliteter såsom ernæringsværdi, smag og holdbarhed, men også risici som sygdomsfremkaldende stoffer og toksiner fra svampe. Formålet er at forstå, hvordan de ønskede kvaliteter kan optimeres og risici kan kontrolleres gennem hele fødevarekæden.

Producenten tilgodeses

På grundlag af forbrugernes krav vil forskere udvikle teknikker til at producere bedre produkter så omkostningseffektivt som muligt . På dette område vil der være fokus på forskning i kornprodukter, grønsager, mejeriprodukter, fjerkræ og svinekød. For eksempel vil planteforskere teste forskellige managementstrategier, der kan forbedre jordens frugtbarhed og styrke kontrol med sygdomme, ukrudt og skadedyr. Tilsvarende vil forskere på husdyrområdet søge at fastlægge, hvorledes bedre fodring kan forbedre kvaliteten af økologisk mælk og samtidig minimere parasitter og bakterielle infektioner i svine- og mejeriproduktion.

Resultaterne formidles

Projektets løber i en periode på fem år, og hvert år i vil der blive afholdt en stor kongres, hvor resultaterne af dette og tilsvarende projekter præsenteres. Kongressen er både for landmænd, rådgivere, ansatte i forædlingsindustri, detailhandel, forbrugsorganisationer og andre som arbejder inden for økologisk og bæredygtigt jordbrug.

Den første kongres holdes den 6. til 9. januar 2005 i England, nærmere betegnet på universitet i Newcastle. Den første kongres holdes i fællesskab med The Soil Association, som er den store britiske økologiske landbrugsorganisation. Udover de første resultater fra projektet QualityLowInputFood, vil der også blive præsenteret resultater fra andre forskningsprojekter inden for økologisk og jordbrug.

Yderligere information om kongressen og det nye forskningsprojekt kan findes på projektets hjemmeside.

Stor dansk deltagelse

Den danske indsats i projektet er på i alt ca. 3 mio. EURO, hvoraf halvdelen tilvejebringes af EU, og den øvrige halvdel af de deltagende forskningsinstitutioner. Der deltager forskere fra Danmarks JordbrugsForskning, Fødevareøkonomisk Institut, KVL og Danmarks Tekniske universitet. Den danske indsats koordineres af Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO).

Yderligere information

Projekt koordinator: Prof. C. Leifert, University of Newcastle, Nafferton Farm, Stocksfield, NE43 7XD, UK.
Tel. +44-1661-830222; e-mail: qlif@ncl.ac.uk

Akademisk koordinator: Dr Urs Niggli, Research Institute of Organic Agriculture (FiBL), CH-5070 Frick, CH.
Tel. +41-62-8657270; e-mail: qlif@fibl.ch

Dansk koordinator: Erik Steen Kristensen, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Forskningscenter Foulum, PO. box 50, 8830 Tjele
Tel. 8999 1676; e-mail: foejo@agrsci.dk

Hjemmeside: http://www.qlif.org