Brug minisommerbrak med omtanke

Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks JordbrugsForskning

For at belyse mulighederne for at dyrke mere økologisk korn til modenhed, blev der i 1996/97 anlagt et økologisk sædskifteforsøg på flere lokaliteter i Danmark. I forsøget indgår forskellige firemarks sædskifter, som afprøves med og uden husdyrgødning samt med og uden efterafgrøde. Observationer fra forsøgene opdateres løbende på webloggen.

I forsøget på sandjorden på Jyndevad forsøgsstation udviklede kvik sig meget hurtigt til et problem. I parceller uden efterafgrøde er der derfor i de senere år udført 4-8 stubbearbejdninger om efteråret for at bekæmpe kvikken. Det har nogenlunde holdt kvikken i skak, men prisen har været en høj kvælstofudvaskningen om efteråret, som har mindsket udbyttet i den efterfølgende afgrøde.

Kvikken overlever minisommerbrak

I begge de sædskifter, der afprøves på Jyndevad, indgår kløvergræs som en grøngødningsafgrøde. For at hæmme opformeringen af kvikken blev kløvergræsset på Jyndevad afslået adskillige gange, men trods den hyppige afslåning steg kvikniveauet, og i 2000 blev det besluttet at indføre minisommerbrak. Kløvergræsset blev skrælpløjet i juni og efterfulgt af ugentlige harvninger eller fræsninger i 4-6 uger. Herefter blev der sået en efterafgrøde, som blev pløjet ned før den efterfølgende vinter- eller vårsæd.

Som det fremgår af figur 1 har minisommerbrakken haft en god effekt på kvik i afgrøden umiddelbart efter kløvergræs, mens effekten allerede det følgende år var meget begrænset. Selv om behandlingerne gennemførtes om sommeren har det været meget vanskeligt at udtørre kvikudløberne. Og selv perioden på de 4-6 uger var for kort til at udsulte alle udløbere.

Mere kvælstof udvaskes

Der er i forsøget målt nitratkoncentrationer i jordvandet med sugeceller. De målte nitrat-koncentrationer nåede på Jyndevad i visse tilfælde over 100 mg nitrat-N pr liter, målt efter ompløjning af kløvergræsset. Figur 2 viser resultaterne fra en af markerne på Jyndevad, hvor nitrat-koncentrationerne steg stærkt efter ompløjning af kløvergræsset om efteråret i 1997 og efter skrælpløjningen forud for minisommerbrak i 2001. De højeste koncentrationer blev målt efter minisommerbrakken. I begge tilfælde blev der dyrket vintersæd efter kløvergræsset.

Afstrømningen er dog ikke så stor om sommeren, og derfor er den udvaskede mængde kvælstof om sommeren trods alt begrænset (figur 3). På trods af en mindre periode med græsvækst og N-fiksering i kløvergræsset var den samlede kvælstofudvaskning fra marken med minisommerbrak næsten lige så stor som efter en helårsgrøngødning.

Minisommerbrak er ikke den endelige løsning

Resultaterne fra sædskifteforsøget på Jyndevad viser, at minisommerbrak i kløvergræsmarker giver en kvikbekæmpelse, der er på højde med eller måske bedre end stubbearbejdninger i efteråret. Metoden fjerner dog ikke kvikken som problem, og efter blot to år er kvikken tilbage på samme niveau som før bekæmpelsen.

En generel ulempe ved både minisommerbrak og stubbehandlinger om efteråret er, at den mekaniske bearbejdning af jorden spreder kvikskud over et større areal. Fra at have et problem med kvik i pletter, har man derfor snart et kvikproblem på hele marken.

Resultaterne viser også, at minisommerbrak kan være en betydelig kilde til kvælstoftab og kvælstofudvaskning, især på sandjord. Samme problem findes for stubbearbejdninger om efteråret. På lerjord, hvor risikoen for kvælstofudvaskning er mindre, har minisommerbrak den ulempe, at den reducerer perioden med kvælstoffiksering i græsmarken. Herved bliver den gode eftervirkning af kløvergræsmarken mindre.

Vi har altså ikke fundet den endelige løsning på kvikbekæmpelse i økologisk planteavl. Alle de gængse bekæmpelsesmetoder har betydelige ulemper med hensyn til tab af kvælstof og dermed reduceret N-forsyning til de efterfølgende afgrøder. Der er således fortsat brug for at udvikle og afprøve nye ideer til kvikbekæmpelse. Helst nogle metoder der ikke har de ovennævnte ulemper.