Økologiske landmænd fordeler sig ujævnt i Danmark

Af seniorforsker Pia Frederiksen, Afd. f. systemanalyse, Danmarks Miljøundersøgelser og lektor Vibeke Langer, Institut for Jordbrugsvidenskab, KVL.

Alle landmænd, som opfylder kriterierne, får andel i de økologiske støtteordninger. Alligevel er omlægningen til økologisk jordbrug historisk foregået med forskellig intensitet i forskellige regioner i Danmark.

Det er velkendt, at visse regioner har haft en større omlægning op gennem 1990erne set i forhold til det nationale gennemsnit. Dette kan delvist forklares med den generelle specialisering, som samler mælkeproducenterne i Vestdanmark. Men indenfor de enkelte regioner er der imidlertid også en stor variation i omlægningstætheden, og dette peger på, at lokale forhold må spille en betydende rolle for omlægningen.

Forskel på amtsniveau

Økologistøtte og certificering er drivkræfter for omlægning, som er fælles for hele landet. Derimod vil eksempelvis støtte fra strukturfonde kunne fungere som regionale drivkræfter til økologisk omlægning. Dels fordi det ikke er alle områder, som er inddraget i denne ordning, og dels fordi udformningen i Danmark bl.a. giver sig udslag i støtte til staldfornyelse og produktudvikling hos økologerne.

På grund af den generelle regionale specialisering i Danmark - med en større husdyrtæthed i de vestlige amter - resulterede den høje mælkepris i midten af 1990erne også i en regional effekt til fordel for omlægning her.

Figur 1 viser kvotienten for omlægning til økologiske bedrifter beregnet på amtsniveau. Kvotienten betegner forholdet mellem økologiske og konventionelle bedrifter set i forhold til den nationale andel af økologer, og siger dermed noget om en over- eller undergennemsnitlig tilstedeværelse af økologiske bedrifter i en region.

Kortet viser, at især Sønderjylland og Hovedstadsområdet, men også de vestjyske amter og Århus Amt, har haft en overgennemsnitlig omlægning. Meget peger på, at der i Sønderjylland har eksisteret flere understøttende forhold for omlægningen, i form af initiativer på såvel kommune- som amtsplan, ligesom rådgivningen tidligt har fokuseret på økologisk jordbrug.

Når Hovedstadsområdet og Århus Amt har en relativt stor omlægning, skyldes det muligvis en kombination af flere faktorer, som er udpeget som omlægningsfaktorer i international studier, herunder andelen af små bedrifter og bynærhed, men samme faktorer burde have slået igennem på Fyn, hvor omlægningen imidlertid er mindre end nationalt. Disse forhold er endnu ikke belyst.

Omlægning er også en lokal proces

Undersøger man omlægningen på sogneniveau, viser det sig, at der er en stor lokal variation, og at der stadig er områder uden økologer (figur 2 og figur 3). Ligeledes findes en lille tendens til, at væksten i omlægning er større i de sogne, hvor der i forvejen er økologer. Begge disse resultater antyder, at lokale forhold spiller en rolle for omlægningen. Internationale studier peger på betydningen af adgang til og spredning af information, herunder at det er kompleks og ofte lokal information, der er brug for. Og at information fra andre økologer er vigtig.

I Danmark er nogle lokale forhold af betydning for omlægningen blevet belyst i et EU-projekt, MAS-projektet, hvor der blandt andet peges på den negative betydning af lokale sociale barrierer for omlægning, men også på den positive betydning af ildsjæle blandt såvel producenter som rådgivere. I et nyt studie af overvejelser i forbindelse med en eventuel opgivelse af økologisk drift vises det, at der stadig synes at eksistere sociale barrierer for at lægge om til økologisk produktion lokalt, men at disse ikke er til stede i fx Sønderjylland, hvor omlægningen har været massiv.

Regional specialisering

Kun en mindre del af de økologiske bedrifter er blandede brug (uden økonomisk dominans af én driftsgren). Og selv om vi antager, at de små økologiske bedrifter primært er blandede (evt. plantebrug), er fordelingen af specialiserede bedrifter (plante- og mælkebedrifter) ikke voldsomt forskellige for økologer og for konventionelle bedrifter på amtsplan (se figur 4 og figur 5). Dog er andelen af mælkeproducenter i de kvægtunge amter større hos økologerne end hos de konventionelle, således at der faktisk er en større regional specialisering blandt de økologiske bedrifter.

Den lokale fordeling af bedriftstyper er vist i figur 6. Her ses det, at på trods af den regionale specialisering er der store områder, der ikke domineres af en enkelt bedriftstype.

Muligheder for alsidig produktion

Landbruget har i årtier været præget af intensivering, specialisering og skala-forøgelse. En af målsætningerne for Økologisk Landsforening er imidlertid, at det økologiske jordbrug skal være alsidigt og skabe harmoni mellem plante- og husdyrproduktion. Hvis dette forstås indenfor rammerne af den enkelte bedrift, kniber det med denne målsætning i Danmark, hvor størstedelen af de økologiske bedrifter er specialiserede.

Bedriftsgrænserne er imidlertid ikke nødvendigvis den rette systemafgrænsning, og i praksis jo også ret dynamiske. Spørgsmålet er derfor om alsidighed ligeså godt kunne udfolde sig imellem bedrifterne, gennem samarbejder indenfor et begrænset område. Potentialerne for sådanne samarbejder afhænger af en vis blanding af bedriftstyper, samt en vis tæthed af økologiske bedrifter. Ovenstående analyse af lokaliseringen i 2001 viser, at tætheden af økologiske bedrifter er rigeligt stor til at muliggøre samarbejde i mange områder (udfra det rationale, at en dansk bedrift i sig selv kan drives som samdrift af ejendomme med op til 15 km’s afstand). Ligeledes fremgår det, at der på trods af den overordnede regionale specialisering tilsyneladende findes potentialer for samarbejde mellem plante- og husdyrbrug på lokalt niveau i en del områder. Samarbejder foregår allerede i vidt omfang. En interviewundersøgelse af ca. 10% af økologerne i 2001 viste, at 31% udvekslede foder og gødning med andre landmænd, hvilket giver alsidighedsdiskussionen en ny drejning.

Ovenstående analyser er blevet foretaget i et mindre delprojekt under Naturkvalitetsprojektet, hvor lokaliseringsprocesser i tid og rum er blevet undersøgt op igennem 1990’erne i Danmark.

Kilder:

Kaltoft, P. (submitted). Has organic farming modernised itself out of business? An analysis of reverting organic farmers. Paper for IRSA XI World Congress of Rural Sociology in Trondheim, Norway, July 25-30 2004.

Frederiksen, P.K. and Langer, V. (forthcoming 2004). Localisation of organic farms in the 1990's - the Danish case. Tidschrift voor Economische en Sociale Geografie.