Kritisk undersøgelse af Kemink systemet til pløjefri dyrkning

Af Christian Bugge Henriksen, Jesper Rasmussen og Carsten Søgaard, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Jordbrugsvidenskab.

	Pløjning vender jorden fuldstændigt, og kritiseres ofte for at misligholde jordens frugtbarhed. Og bevarelse af jordens frugtbarhed er et centralt princip i økologisk jordbrug. Derfor er det relevant at afprøve nye strategier for jordbehandling, der kan være med til at udvikle det økologiske jordbrug. Kemink Exact systemet er et radikalt anderledes jordbehandlingssystem uden pløjning.

Kamme, dybe jordløsninger og faste kørespor

Kemink systemet er udviklet af den tyske landmand og opfinder Hans Kemink (Fütterling 1984). Systemet er karakteriseret ved anvendelse af kamme, gentagne dybe jordløsninger og faste kørespor. Alle markoperationer foretages med en specialramme, hvorpå der kan monteres redskaber til jordløsning, opkamning, tilberedning af såbed og mekanisk bekæmpelse af ukrudt.

Formålet med at opsætte kamme i Kemink systemet er at forøge jordens overfladevolumen, øge omsætningen af organisk stof og dermed frigive næringsstoffer til planterne. I stedet for at nedpløje afgrøderesterne, indarbejdes de i kamme om efteråret.

Formålet med de dybe jordløsninger er at løsne jorden til en større dybde end det er muligt med pløjning og dermed sikre en dybere rodvækst. Med en særlig type gåsefodsformet jordløsner løsnes de øverste 35-40 cm af jorden - både før, under og efter vækstsæsonen. De gentagne dybe jordløsninger gør det muligt at oparbejde og vedligeholde en ekstremt løs jord. Formålet med de faste kørespor er at undgå genpakning af den løsnede jord.

Erfaringer fra Tyskland og Danmark

Siden Kemink systemet blev demonstreret første gang I 1976 er det blevet anvendt af en række landmænd i Tyskland. I en spørgeskemaundersøgelse med 28 tyske landmænd, som dyrkede deres jord med Kemink systemet, svarede 89 pct at jordens struktur og vandholdende evne blev forbedret, 91 pct angav at rodmængden blev forøget, og 63 pct fik højere udbytter (Fütterling 1984). Samtidig angav 56 pct at ukrudtsproblemerne blev større og 80 pct oplevede et større arbejdsforbrug.

I Danmark har Ingvar Jørgensen på Samsø anvendt Kemink systemet i 13 år og opnået vedvarende gode udbytter. Dette er bemærkelsesværdigt, fordi hverken husdyrgødning eller grøngødning er blevet tilført. Mange landmænd, konsulenter og studerende har besøgt Ingvars bedrift og undret sig over, hvordan det kan lade sig gøre at fastholde gode udbytter uden tilførsel af næringsstoffer. Målinger på bedriften har vist, at den gennemsnitlige rodmasse og roddybde var højere sammenlignet med nabobedriften (Søgård 1995). Samtidig har jordprøver ikke vist tegn på fald i jordens indhold af fosfor, magnesium eller kalium fra 1986 til 1997 (Søgård 1995, 1998).

Kamme gavner N husholdning

På Landbohøjskolen er der gennemført selvstændige markforsøg med kamme og jordløsninger samt forsøg med Kemink systemet i sin helhed.

Opsætning af kamme om efteråret havde stor indflydelse på jordens kvælstofdynamik. I forhold til pløjning var der lavere niveauer af uorganisk N i 30-90 cm dybde om efteråret og højere niveauer i 0-30 cm dybde om foråret. Disse resultater tyder på, at kamme kan begrænse udvaskningen af kvælstof og øge mængden af plantetilgængeligt kvælstof for den efterfølgende afgrøde. Denne formodning blev bekræftet af højere vækst, udbytte og kvælstofoptagelse i en efterfølgende bygafgrøde dyrket på flad jord.

Jordløsninger skader afgrøden

Dybe Kemink jordløsninger i vækstsæsonen beskadigede planterne og havde en negative effekt på vækst og udbytter i såvel byg som fodersukkerroe. Dybe Kemink jordløsninger før vækstsæsonen øgede udbyttet af fodersukkerroe med 12 pct. Sammenfattende kan dybe Kemink jordløsninger før og efter vækstsæsonen ikke umiddelbart anbefales, da jordløsninger før vækstsæsonen kun kan foretages, hvis jorden er tilstrækkelig tør, og jordløsninger i vækstsæsonen kan skade afgrøden.

Det største markforsøg, hvor Kemink systemet blev evalueret i sin helhed viste, at det var vanskeligt at etablere et tilfredsstillende såbed med Kemink redskaberne. Dette resulterede i reduceret fremspiring. Og samtidig var ukrudtsproblemerne stigende på grund af utilstrækkelig bekæmpelse. På trods af en markant løsere jord var der ikke nogen samlet effekt på udbyttet. Der var dog en positiv udvikling over tid, således at udbyttet i Kemink systemet ændrede sig fra at være relativt lavere i 1998 og 1999 til at være på samme niveau som udbyttet i det traditionelle jordbearbejdningssystem i 2000.

Afhandling på vej

Alle forsøg med Kemink systemet er beskrevet i en ny Ph.D. afhandling som vil være tilgængelig på Organic Eprints i løbet af efteråret 2004. I afhandlingen diskuteres det om de opnåede resultater og de problemer, der opstod i Kemink systemet, skyldes at forsøget blev udført som et kortvarigt markforsøg på en forskningsinstitution i stedet for som et langvarigt forsøg på en etableret Kemink bedrift. Samtidig diskuteres det om den traditionelle reduktionistiske forsøgsmetodik er velegnet til at undersøge dyrkningssystemer i deres helhed eller om det er nødvendigt med mere holistiske metoder.

Mens resultaterne fra Kemink systemet som helhed ikke er entydige, har de lovende resultater med kamme givet anledning til en nærmere undersøgelse af om kammene i sig selv kan udgøre et potentielt alternativ til pløjning. Denne undersøgelse foretages i det igangværende CARMINA projekt under FØJO II.

Referencer

Fütterling, L. (1984). Das Kemink-Exact-Bodenbearbeitungssystem in der landwirtschaftlichen Praxis. Diploma thesis. Gesamthochschule Kassel, Witzenhausen, Germany.

Henriksen, C.B. (2004). Alternatives to ploughing in organic farming - The Kemink Exact Soil Management System and its components. Ph.D. Thesis. In press.

Søgaard, C. (1995). Kemink exact jordbehandlingssystemet - et økologisk alternativ? Masters Thesis. Royal Veterinary and Agricultural University, Denmark.

Søgaard, C. (1998). Jordbehandlingen skal holde liv i jorden. Økologisk Jordbrug 167, 10.