Vurdering af velfærd hos økologiske kalve

Af Mette Vaarst, Ellen-Margrethe Vestergaard, DJF, Charlotte Maddox-Hyttel, DFVF, Torben W. Bennedsgaard, DJF, Stig Milan Thamsborg, KVL, Klaus Lønne Ingvartsen, DJF, og Thorkild Nissen, Økologisk Landsforening

Forudsætningen for en god og velfungerende malkeko er en god og velfungerende kalv, der ikke har haft perioder med dårlig trivsel. Alligevel er kalvene ofte en forsømt gruppe i en malkekvægbesætning – inklusiv de økologiske. Værdien af en kalv er meget lille, og de giver ikke mælk. Netop derfor er det et område, hvor det er relevant at se på velfærden. For i en økologisk besætning bør der ikke være nogen grupper af dyr, som er overset.

Hvad er velfærd

At indfange begrebet velfærd er svært. Især når det drejer sig om et dyr, hvor vi jo kun ser udefra, hvordan det ser ud til at have det. Derfor bliver en vurdering af dyrenes velfærd en vurdering af hvordan deres rammer og pasning tilsyneladende er, og hvilket respons dyrene giver på disse rammer.

Når vi taler om økologiske dyr, har begrebet dyrevelfærd været en underlig størrelse, som ikke har været integreret rigtigt i selve forståelsen af økologien og de økologiske værdier og målsætninger. Man nævner, at de økologiske mål for eksempel er ’naturlighed’, ’harmoni’ og ’anvendelse af lokale ressourcer’ osv. Som det sidste punkt i listen over værdier i det økologiske landbrug nævnes: ’god dyrevelfærd’. For forbrugere og andre udenfor landbruget er dette element betydningsfuldt, når man vælger sine madvarer.

Men et mål om god dyrevelfærd er ikke unikt for økologien. Økologiske og konventionelle landmænd kan blive enige om nogle forskelle i målene for markbruget – men de kan bestemt ikke blive enige om, at økologerne har et mål om ’god dyrevelfærd’ og at det er i modsætning til de konventionelle landmænd.

Naturlighed er centralt for økologisk velfærd

Økologernes måde at forstå dyrevelfærd på vil derimod ved nærmere analyse adskille sig fra det konventionelle landbrugs måde at forstå og praktisere dyrevelfærd på. Naturlighed er nemlig et centralt element i den økologiske forståelse af dyrevelfærd. I det økologiske landbrug betyder det noget for dyrenes velfærd, at de har mulighed for at udføre naturlig adfærd og så vidt muligt leve et naturligt liv.

At leve et naturligt liv kan ikke lade sig gøre i et landbrug, hvor dyrene producerer en masse mælk, kød og æg; befinder sig under tag en stor del af året og færdes i sammensatte flokke, som ikke umiddelbart er naturlige. Men med naturlighed som et vigtigt referencepunkt får målene for dyrevelfærd i den økologiske besætning alligevel en slags vejledning i, hvad man skal stræbe efter. Samtidig stiller det nogle krav til menneskets rolle: jo mere naturlighed vi giver dyrene, jo mere skal vi holde øje med dem og sørge for, at der kun bliver grebet ind, når det er nødvendigt. Det er høje krav at stille til en landmand. Der skal med andre ord være en stor grad af omsorg for dyrene, og denne omsorg består i at give dem naturlige rammer, holde godt øje med dem og gribe ind, når det er nødvendigt.

Redskab til vurdering af velfærd

Med udgangspunkt i ovenstående betragtninger, har vi i de sidste par år udviklet et redskab til at vurdere dyrenes velfærd. Vi har valgt at tage udgangspunkt i kalvene, dels fordi der er konkrete problemer i kalvebesætningerne, og dels fordi mange af de økologiske regler kredser om naturlighed: kalven skal gå hos moderen, de skal græsse og være gruppeopstaldede, og have adgang til at sutte.

I FØJO-II-projektet HEWDAICA har vi arbejdet med udviklingen i en proces, som omfattede teoretisk udredning, praktiske afprøvninger og brug af internationalt ekspertpanel. I den sidste fase gik vi i samarbejde med Økologisk Landsforening om en praktisk afprøvning ved hjælp af 10 erfarne dyrlæger og kvægbrugskonsulenter, samt et par landmænd og et par af Plantedirektoratets medarbejdere, som står for kontrollen af økologiske besætninger.

Formålet med velfærdsvurderingen er først og fremmest være at give vejledning til, hvor man kan forbedre sit system. Derfor skal en vurdering være nuanceret og ikke bare sige ’god’ eller ’dårlig’, men også giver et billede af, hvor det fungerer og hvor det ikke fungerer. Vi tog udgangspunkt i, at velfærdsvurderingen skulle beskrive kalvebesætningen ud fra tre perspektiver: naturlighed, omsorg og dyrenes respons.

Overskueligt resultat

I alt vurderes omkring 125 parametre – cirka 25 i hver af de 5 grupper: kælvningsforhold (1), enkeltboksperiode (2), fællesboks med (3) og uden mælk (4) og kalve på græs (5). Der er et skema til hver gruppe. De tal, man har skrevet, føres ind i et regnearksprogram, og man kan så få flere forskellige grafiske billeder frem, som vises i form af ’hjul’. Figur 1 viser det store hjul, som viser aspekterne af naturlighed, omsorg og dyrenes respons samlet for hele kalvebesætningen. Jo mere hjulet er fyldt ud, jo bedre vurderes kalvenes velfærd at være. Samtidig kan man få et grafisk indtryk af styrker og svagheder overordnet set for kalvebesætningen.

Omkring 25 pct af registreringerne bygger på interview af landmanden (fx hvor mange liter mælk kalvene får om dagen). Oplysninger om dødeligheden i besætningen trækkes fra CHR-databasen og bruges som et supplement til velfærdsvurderingen. Selve velfærdsvurderingen bør kunne gennemføres i løbet af 1-1½ time. Hvis den tager længere tid har brugerne (dyrlæger, konsulenter og landmænd) vurderet, at det ikke er realistisk, at den vil blive brugt i praksis.

Videre udvikling

Systemet til vurdering af kalvenes velfærd består lige nu af nogle relativt simple hjul, som hver især beskriver fodring, opstaldning, pasning osv. Vi arbejder videre på at udvikle det hjul, som beskriver aspekterne omkring naturlighed, omsorg og dyrenes respons samlet for hele kalvebesætningen. Parametrene er der, grafikken er der – men det kræver et mere brugervenligt lay-out. Systemet skal afprøves en sidste gang i løbet af sommeren i 22 økologiske besætninger, hvor alle hjulene vil blive diskuteret med landmændene. Derigennem håber vi at kunne udvikle det helt til endepunktet, hvor det er beskrevet og afprøvet og klar til at blive publiceret på dansk såvel som internationalt.