Landdistrikter kan udvikles gennem økologiske fødevaresystemer

Af forsker Chris Kjeldsen, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø

Gårdbutikker og forbruger-foreninger er eksempler på ønsket om at integrere produktion og forbrug af fødevarer i den lokale eller regionale økologi. Lokalbaserede fødevare-systemer har således været et ideal for opbygningen af bæredygtige fødevare-systemer gennem den økologiske bevægelses historie.

Globalisering, økologi og landdistriktet

Der kan peges på både direkte og indirekte lokal- eller regionaløkonomiske effekter af økologiske fødevaresystemer. Blandt de direkte effekter er et markant større behov for arbejdskraft i primærproduktionen (FØI, 2004). Størrelsen og betydningen af de afledte eller indirekte effekter er dog stærkt afhængigt af udformningen af et givent økologisk fødevaresystem. Man kan her problematisere hvorvidt det moderne fødevaresystems strukturelle udvikling tilgodeser lokale eller regionale økonomier, idet man til stadighed afgiver jobs i såvel primærproduktion som i forarbejdningsindustri.

Det generelle spørgsmål er i den forbindelse, om det moderne samfunds globaliserede, netværksbaserede økonomi, hvor man flyver fødevarer den ganske klode rundt, levner en økologisk og social integration i lokaliteten eller regionen mange chancer.

Det er en diskussion som kan siges at have fået fornyet aktualitet i forbindelse med den aktuelle debat om landdistriktsudvikling, hvor man også drøfter perspektivet for at opnå en højere grad af lokal/regional integration af økonomisk aktivitet midt i den stadige globalisering. Det er her af væsentlig interesse at afklare, på hvilke måder økologiske fødevaresystemer kan levere et bidrag til en gunstig udvikling af landdistriktet.

Et nylig afsluttet Ph.D. projekt på Aalborg Universitet, som var finansieret af FØJO, belyser blandt andet dette tema (Kjeldsen, 2004) . Projektet er baseret på casestudier af fire alternative fødevarenetværk, dvs. netværk mellem producenter og forbrugere. Det drejer sig om Aarstiderne, Økoterminalen i Tinglev, Landbrugslauget og Spidsroden. Thise Mejeri og Bageriet Aurion har også været dækket, men ikke i samme omfang som de andre cases. De forskellige cases er studeret over en periode fra slutningen af 1990’erne til 2003.

Integration af produktion og forbrug

Angrebsvinklen i projektet var for det første at anskue de valgte cases som sociale netværk mellem producenter og forbrugere, hvilket betyder at hele kæden fra jord til bord skulle afdækkes. Dernæst blev fokus lagt på at afdække hvilke indlejringsformer de valgte cases antager. Begrebet indlejring, som er hentet fra sociologien (Giddens, 1994), kan bedst beskrives som et samlet udtryk for hvordan et givet socialt system (i dette tilfælde fødevarenetværk) integrerer sig i deres sociale og bio-fysiske miljø. Teorien på området peger på i hvert fald tre dimensioner som værende betydende, som illustreret i Figur 1.

Man kan kort opsummere Figur 1 med at det er væsentligt at sikre sig social sammenhæng internt i netværket, dvs. at der sikres en tilstrækkelig grad af sammenhængskraft mellem produktion og forbrug. På samme tid er det vigtigt at sikre sig adgang til relevante aktører og ressourcer, der som udgangspunkt ligger ”udenfor” netværket. Det sidste kan bestå i rekruttering af nye kunder, samt kvalificerede medarbejdere. Endeligt er det også en væsentlig udfordring at sikre sig at den omsætning af fødevarer, der finder sted i regi af netværket, sker med behørig tilpasning til det økologiske råderum som netværket spænder over.

Det er helt centralt i denne model, at de forskellige integrationsprocesser interagerer med hinanden. Hvis man tager social- og system integration som eksempel, kan man pege på nogle vigtige forskelle med hensyn til sammensætningen af deres interaktion. Man vil således lidt overraskende betone, at en høj grad af social integration har en bagside eller en omkostning, idet kan være ensbetydende med en mangel på social mobilitet, hvis den følges ad med lav system integration (Woolcock, 1998). På samme måde vil høj system integration og lav social integration resultere i fremmedgørelse, da man er frisat til mange muligheder, men uden noget fællesskab at udøve dem i (Figur 2).

Territoriet indgår så som en tredje dimension til disse to processer, som således kan udfolde sig under høj eller lav rumlig indlejring. En væsentlig pointe i relation til landdistriktsudvikling er, at forskellige koblinger af disse tre typer integrationsprocesser kan give vidt forskellige konsekvenser for landdistriktets udvikling. Man kan for eksempel opstille tre forskellige idealtypiske udviklingsretninger for landdistriktsudvikling (se nedenstående tabel), som hver for sig indebærer forskellige koblinger af social-, system- og territorial integration.

Succeser, skrantere og en fallit

Projektets casestudiers historiske udvikling kan indsættes modellen fra Figur 2 som illustreret i Figur 3, hvor de enkelte cases startposition er markeret som en stiplet cirkel.

Resultaterne af casestudierne er kort fortalt at de valgte cases kunne inddeles i succeshistorier (Aarstiderne, Thise og Aurion) og skrantere (Spidsroden og Landbrugslauget), samt en enkelt fallit, idet Økoterminalen gik fallit i 2001 efter halvandet års drift. Denne fallit kan blandt andet forklares med en manglende kobling med eksterne ressourcer og ekspertiser, manglende udvidelse af skalaen og uhensigtsmæssig kapitalanvendelse.

Sygehistorierne, som betegnes sådan fordi de har udvist alvorlige økonomiske problemer, udviser nogen af de samme træk, hvor konklusionen synes at være, at en lokal-regional forankring ikke nødvendigvis understøtter en økonomisk levedygtig skala, idet de relevante markeder for økologiske produkter ikke nødvendigvis er lokale. Man kan på den måde sige, at disse cases kendetegnedes ved at være ”fanget” i stedet uden adgang til det relevante markedsrum. Det er et forenende træk mellem disse knapt så succesfulde virksomheder, at skalaen er mærkbart mindre end succeserne, selv om de har mere eller mindre den samme ”alder”.

Succeshistorierne betegnes som sådan primært fordi det her er lykkedes at etablere lokale jobs og at få virksomhederne til at vokse hen over årene. De kendetegnes ved en høj grad af ekstern kobling, både med hensyn til at rekruttere relevante ressourcer og ekspertiser, men også ved at kunne tilgå nye markeder og kunder. De kendetegnes alle ved dedikerede produkter, effektiv kommunikation og målrettet anvendelse af både social, kulturel og finansiel kapital. I lokaløkonomisk forstand synes dedikerede produkter at være en attraktiv udviklingsvej, idet man i udviklingen og afsætningen af sådanne har stor fordel af at trække på højt specialiseret (og typisk højt uddannet) arbejdskraft. Det har i hvert fald været et markant træk i Aarstidernes udviklingshistorie.

Økologiske landdistrikter?

Iagttagelserne blandt disse cases kan give et værdifuldt bidrag til at forstå hvilke typer økologisk udvikling der kan bidrage til en gunstig udvikling i landdistriktet. Studierne peger på, at lokale, stedbundne projekter ikke nødvendigvis leder til opbygningen af levedygtige økologiske fødevaresystemer. Med andre ord, synes idealet om økologiske landdistrikter at være svært at realisere. Problemet er her, at der ikke er noget rumligt sammenfald mellem produktion og forbrug af økologiske fødevarer. Stedet spiller dog en afgørende rolle for succeshistorierne, men her er det primært som kvalitetsparameter for forbrugere som lever rumligt adskilt fra produktionen.

Thises mejeriprodukter er et vellykket eksempel på produkter som er uløseligt knyttet til en særlig region og hvor stedet således har en særlig betydning. På den måde kan stedet på paradoksal vis siges at betyde mere for dem som netop ikke bor der, idet de lokale ikke køber økologisk i et særligt stort omfang.

Konklusionen på succeshistorierne synes at være, at system integration, dvs. kapaciteten til at knytte netværk udadtil, er af central betydning. Den vigtigste udfordring for disse netværk har således ikke været i produktionsleddet, men derimod med hensyn til produktinnovation, kommunikation, branding og markedskontakt.

Det høje kommunikationsniveau kan siges at spille en væsentlig rolle for at undgå at produkterne kommer til at fremstå som generiske, dvs. produkter uden andre særlige karakteristika end at de er økologiske. Produktion af denne type produkter behøver nemlig ikke at foregå noget bestemt sted, men kan med held afkobles og placeres hvor det er billigst at udføre. Denne industrielle afkobling er almindeligt kendt for de fleste typer konventionelle produkter og finder også i nogen grad sted inden for økologiske fødevaresystemer.

Udfordringer

Der resterer dog stadigvæk udfordringer. Tendensen for succeshistorierne er, at deres fødevarekæder bliver forlænget i tid og rum, et træk som de deler med supermarkedsafsætningen. Hvordan man forkorter fødevarekæden i rum og tid vedbliver at være en væsentlig udfordring, ligesom at landdistriktet som begreb vedbliver med at være en udfordring til konventionelle måder at tænke økonomisk udvikling på. En udvikling som sikrer en gunstig stedlig udvikling, kræver i princippet at man medtænker alle tre dimensioner af indlejringsbegrebet i konkrete initiativer. Kunsten er i den forbindelse at balancere mellem containerlanddistriktets industrielle afkobling og de problemer der knytter sig til idealet om det økologiske landdistrikt, hvor man kan risikere at lokaliteten udgør et problem fremfor en ressource.

Referencer

FØI (2004). Økonomien i landbrugets driftsgrene 2003. Serie B, nr. 88. København, Fødevareøkonomisk Institut.

Giddens, A. (1994). Modernitetens konsekvenser. København, Hans Reitzels Forlag.

Hess, M. (2004): ‘Spatial’ relationships? Towards a reconceptualization of embeddedness. Progress in Human Geography 28(2): 165-186.

Kjeldsen, C. (2004): Modernitet, tid, rum og økologiske fødevarenetværk. Ph.D. afhandling, Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning. Aalborg, Aalborg Universitet.

Woolcock, M. (1998): Social capital and economic development: Toward a theoretical synthesis and policy framework. Theory and Society 27(2): 151-208.