Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug · Februar 2004 · nr. 1

Svovl i økologiske sædskifter

Af seniorforsker Jørgen Eriksen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF

I det seneste årti har der været stigende opmærksomhed på gødskning med svovl (S) i det konventionelle landbrug. Tidligere, hvor nedfaldet af svovl fra atmosfæren var op imod 40 kg pr. ha, var det nok til at dække planternes behov. En reduktion af forureningen fra afbrænding af olie og kul har sænket nedfaldet til under 10 kg svovl pr. ha, og planterne har derfor i dag et reelt behov for supplerende tilførsel af svovl.

En tilstrækkelig forsyning med svovl er vigtig, ikke alene for udbyttet, men også for kvaliteten af foder og brødhvede. Det har desuden vist sig, at svovl har betydning for planternes udnyttelse af kvælstof (N). Disse forhold gælder naturligvis også under økologiske betingelser, hvor behovet dog er mindre på grund af et lavere udbytteniveau.

Husdyrgødning og vand som svovlkilder

Desværre for økologisk praksis er husdyrgødning en ringe svovlkilde. Selvom der typisk er 0,5 kg svovl pr. tons kvæggylle, så er det kun en meget lille andel af dette, som er tilgængelig for afgrøderne. Derfor bør især bedrifter uden mulighed for vanding være opmærksomme på svovlforsyningen. Grundvand indeholder typisk 15 mg svovl pr. liter, hvilket svarer til, at 100 mm giver afgrøden en svovltilførsel på 15 kg svovl pr. ha. Under økologiske forhold vil dette typisk dække afgrødernes behov.

Svovl øger planternes N-udnyttelse

Planternes udnyttelse af S og N er undersøgt i byg. Uden S-tilførsel var der kun ringe effekt af N-tilførsel, men med tilstrækkelig S-tilførsel var der kraftigt udslag af N-tilførsel. Omvendt var der kun ringe effekt af S ved lav N-tilførsel. I forsøget blev det undersøgt, hvordan planten flytter S og N rundt i kernefyldningsperioden og hvor stor en del, der optages direkte fra jorden. Svovl var relativ immobil i forhold til N og påvirkede desuden planternes N-udnyttelse. Ved tilstrækkelig S-forsyning blev 70% af N i bladene flyttet til kernerne i kernefyldningsperioden, mens kun ca. 35% blev flyttet i de S-manglende planter.

Svovl-tilførsel sikrer udbytte og kvalitet

Ved konstatering af S-mangelsymptomer i korn er det i nogen grad muligt at reparere skaden. I forsøg med byg, der allerede ved begyndende buskning viste S-mangelsymptomer, var S-tilførsel helt frem til fanebladet var synligt i stand til at kompensere og forhindre nedgang i udbyttet. Selv når S blev tilført ved halv gennemskridning, var udbyttet højere end uden S-tilførsel. Kernernes indhold af den S-holdige aminosyre methionin blev forøget ved S-tilførsel senere i vækstperioden end ved såning. Svovl kan tilføres i form af vinasse, som også bidrager til at dække afgrødernes behov for kalium.

Efterafgrøder forhindrer udvaskning af sulfat

Sulfat, som er den plantetilgængelige form af svovl, udvaskes meget let. Derfor er der stor risiko for at miste svovl i løbet af efteråret og vinteren. Det har dog vist sig, at efterafgrøder kan være særdeles effektive til at forhindre ikke blot udvaskning af nitrat, men også udvaskning af sulfat. Dette gælder især de korsblomstrede arter som olieræddike, men også rajgræs, der efter nedmuldning om foråret igen frigiver svovlet. Efterafgrøder er således vigtige for at fastholde plantetilgængelig svovl i økologiske sædskifter og gøre det tilgængeligt for hovedafgrøden på det rette tidspunkt.