Bladsygdomme på byg afhænger af sort, placering i sædskiftet og gødningstype

Af Mogens S. Hovmøller, Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Forskningscenter Flakkebjerg, DJF, Jørgen Berntsen og Ingrid K. Thomsen, Afd. f. Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum, DJF

	Plantesygdomme i økologisk planteproduktion har stor indflydelse på produktkvalitet og udbytte. Specielt i korn er der gode muligheder for at forebygge svampesygdomme ved hjælp af sortsresistens, idet mange års planteforædling har bidraget til at øge niveauet af resistens mod de mest betydende svampesygdomme.

Undersøgte sorter og tildeling af gødning

Der blev undersøgt fire nyere danske sorter, Otira, Orthega, Landora og Brazil, den lidt ældre sort Svani, en seksradet norsk sort NK96-300, samt to sortsblandinger, Blanding 1 (Otira, Orthega og Landora) og Blanding 2 (Brazil, Svani og NK96-300).

Sorterne var sået i to forskellige marker i samme sædskifte, henholdsvis 1. år og 4. år efter en kløvergræsmark, i 3 gentagelser. Der var anlagt fire gødningsstrategier indenfor hver mark i sædskiftet, repræsenterende et forskelligt antal dyreenheder (DE), henholdsvis uden husdyr (0 DE); 0,7 DE; 1,4 DE i gylle eller 1,4 DE i dybstrøelse. Tilført kvælstof i forsøgsåret og gødningsstrategi i sædskiftet fremgår af Tabel 1.

Forekomst af bladsygdomme på forskellige bygsorter

I begge år forekom der kraftige angreb af bladsvampe. I 2003 var det specielt bygbladplet (nettype), Pyrenophora teres f. teres, og i 2004 specielt meldug (Blumeria graminis f.sp. hordei). I begge år var der stor sortsforskel med hensyn til sygdomsdækning og stor forskel på, hvilke sorter der klarede sig bedst overfor de enkelte sygdomme (Figur 1a og Figur 1b).

Det høje smittetryk for bladplet i 2003 resulterede i kraftige angreb på blandt andet Otira og Landora, hvorimod Orthega forblev helt fri for bladplet. I 2004 var Orthega omvendt stærkt angrebet af meldug, mens Otira og Landora forblev sunde. Den ældre sort Svani og begge sortsblandinger forblev relativt sunde begge år. Brazil havde kraftige angreb af både bladplet og meldug, og var dermed den sort, som var mest belastet af bladsygdomme. Den norske sort NK96-300 havde kun svage angreb af meldug og bygbladplet, men var til gengæld særdeles følsom over for bygrust, som også var et problem i 2003, specielt i den mark som fulgte umiddelbart efter ompløjning af kløvergræs.

Mindre sygdom 4 år efter kløvergræs

Der var markant (og stærkt signifikant) mindre sygdom i markerne, som var placeret 4 år efter kløvergræs. Det var især tydeligt for meldug og rust, som er biotrofe svampe. Selvom den statistiske analyse viste en stærkt signifikant vekselvirkning mellem sort og placering i sædskifte for både bygbladplet (2003) og meldug (2004), kan der på baggrund af Figur 1a og Figur 1b ikke umiddelbart udpeges sorter, som klarer sig specielt godt i den ene mark frem for den anden.

Et andet forhold, som umiddelbart springer i øjnene, er den markant højere forekomst af nekrose i 2003 sammenlignet med 2004. Nekrose er i denne sammenhæng betegnelsen for ’bladpletter’ eller bladvisning, som ikke umiddelbart kunne tilskrives en svampesygdom. Omfanget af nekroser hænger sammen med planternes generelle trivsel/stressniveau, således at nekroser øges i takt med ugunstige vækstforhold, men måske også som en sideeffekt af højt sygdomstryk.

Mulig fordel ved dybstrøelse

Som beskrevet herover havde markens placering i sædskiftet (og dermed næringsstofniveauet) stor betydning for forekomst af bladsygdomme. Derudover var der lagt forskellig gødningsstrategier ind i de enkelte marker.

Betydning af gødningsstrategi i den enkelte mark for forekomst af bygbladplet i 2003 og meldug i 2004 fremgår af Tabel 2. Der blev observeret en signifikant forskel mellem anvendelse af dybstrøelse og øvrige strategier, således at dybstrøelse ser ud til at have resulteret i lavere sygdomsangreb sammenlignet med brug af gylle som kvælstofkilde. Derimod blev der generelt ikke fundet vekselvirkninger mellem sort og gødningsstrategi.

Årsagen til den mulige fordel ved dybstrøelse kendes endnu ikke, men større mikrobiologisk aktivitet i jorden og/eller en anderledes profil for frigivelse af næringsstoffer fra hhv. gylle og dybstrøelse er mulige forklaringer. Datamaterialet er imidlertid for spinkelt til, at der på nuværende tidspunkt kan udstedes generelle anbefalinger for gødningsstrategi i forhold til at forebygge sygdomsangreb i vårbyg. Derfor bør der foretages yderligere undersøgelser med inddragelse af flere gødningsstrategier, og gerne i flere miljøer - eventuelt med analyse af sammenhæng mellem sygdomsforekomst og afgrødens næringsstofdynamik gennem vækstsæsonen. Inddragelse af flere sygdomme og flere sorter (eller arter) kunne også være relevant.

Sammenhæng mellem sygdomsangreb og udbytte

De nævnte interaktioner mellem sort, år, markens placering i sædskiftet og henholdsvis meldug og bygbladplet, afspejler sig også markant i de høstede kerneudbytter (se anden artikel i dette FØJOenyt). De sorter, som udviste det laveste angreb af henholdsvis bladplet og meldug i det enkelte år, var også generelt de højest ydende målt som kerneudbytte. For eksempel var Orthega højestydende i 2003 (lavt angreb af bladplet), mens den gav det tredje-laveste udbytte i 2004, hvor den var kraftigt angrebet af meldug. Omvendt var Otira og Landora blandt de tre højestydende i 2004 - et år hvor disse to sorter stort set var fri for bladsygdomme. I 2003 var de placeret som nr. 3 og 5 med hensyn til kerneudbytte - sandsynligvis på grund af kraftigt angreb af bladplet.

Det er således ikke muligt allerede om foråret, hvor sortsvalget skal foretages, at forudsige hvilken sort som må formodes at blive den sundeste i løbet af vækstsæsonen. Dermed kan man heller ikke forudsige hvilken sort, som vil give højst udnytte i det følgende år. Forsøgene bekræfter tillige, at man ved dyrkning af sortsblandinger, frem for rene sorter, har større chance for at undgå de helt alvorlige sygdomsangreb og deraf følgende udbyttetab.

Fordele ved sortsblandinger

Bladsygdomme i byg kan være et alvorligt problem ved økologisk dyrkning. Og sortsvalget har stor betydning for muligheden for at forebygge af sygdomme. Men sortsvalget vanskeliggøres af, at den sundeste sort ét år kan have alvorlige angreb af en anden sygdom ved en anden lokalitet eller i et efterfølgende år. Det er derfor afgørende at kende sorternes robusthed overfor sygdomme under forskellige økologiske dyrkningsforhold. Bedste måde at imødegå problemet p.t. er at dyrke sortsblandinger af højtydende sorter, som har et acceptabelt niveau af resistens mod sygdomme som meldug, bygrust, bygbladplet og skoldplet. Sortsblandingers evne til at forebygge sygdomsepidemier og øge afgrødens konkurrence overfor ukrudt bliver i øvrigt undersøgt via andre aktiviteter under BAR-OF projektet.