Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug · Februar 2005 · nr. 1

Økologisk kost gavnede rotters sundhed

Af Charlotte Lauridsen og Henry Jørgensen, Afd. f. Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, Ulrich Halekoh, Afd. f. Genetik og Bioteknologi, Lars Porskjær Christensen, Afd. f. Råvarekvalitet, Danmarks JordbrugsForskning og Kirsten Brandt, School of Agriculture, Univ. of Newcastle.

Mange forbrugere forventer, at økologiske fødevarer er sundere og mere næringsrige end fødevarer, der produceres efter konventionelle metoder. Men videnskabeligt mangler undersøgelser, der støtter denne opfattelse. Det skyldes blandt andet, at det er vanskeligt at studere kostens indflydelse på menneskers sundhed, fordi en lang række andre faktorer end kosten også har betydning for sundhed.
Vi har nu undersøgt kostens betydning for helbredet hos rotter under standardiserede forsøgsbetingelser og fundet, at rotterne på visse områder får en sundhedsmæssig fordel ved økologisk kost.

Foder dyrket på tre forskellige måder

Forsøget blev udført med 36 rotter, der blev fodret med en blanding af kartofler, gulerødder, ærter, rapsolie, grønkål og æbler (se Tabel 1). Forskellen på kosten var, at ingredienserne blev dyrket på tre forskellige måder:

  • Økologisk: lav tildeling af gødning; uden sprøjtemidler
  • Lavt gødsket: lav tildeling af gødning; med sprøjtemidler
  • Konventionelt: høj tildeling af gødning; med sprøjtemidler

Det skal nævnes, at der kun var én gentagelse pr. dyrkningsmetode for hver ingrediens, og at de tre kosttyper således ikke var repræsentative for populationen af ingredienser dyrket under disse betingelser.

Foderblandingerne havde ens energi- og proteinindhold (Tabel 2), og havde et relativt højt fedtindhold i forhold til den anbefalede kost for rotter. Kosten blev analyseret for rester af sprøjtemidler, men indholdet var under detektionsgrænsen i alle tre typer.

Vitaminer, mineraler og aminosyrer blev tilsat til alle tre foderblandinger for at dække rotternes behov for disse stoffer. Rotterne fik tildelt den samme kost hele livet, og målingerne af helbredet startede, da de havde avlet ét kuld, dvs. da de var 19 uger og vejede 212 gram.

Målinger af helbredet

Rotternes helbred blev undersøgt gennem fysiologiske responsmålinger, der omfattede næringsstofudnyttelse, organfunktion og fysisk aktivitet. Efter aflivning ved en alder på 44 uger blev der udtaget blod og væv til analyse for biomarkører for rotternes sundhed, herunder immunitet, antioxidativ status, ernæringsstatus, samt tarmaktivitet.

Udover de forsøg, der er omtalt i denne artikel, omfattede projektet en lang række andre studier af bl.a. rotternes reproduktionsegenskaber, biotilgængeligheden af næringsstofferne i de forskellige kostingredienser, samt effekten af årstidsvariationen på indholdet af primære næringsstoffer og sekundære metabolitter i ingredienserne.

Bedre immunforsvar

Rotternes immunstatus blev målt ved det totale indhold af immunoglobuliner i blodserum. Det viste sig, at rotter på økologisk og lavt gødsket plantekost havde et højere indhold af immunoglobulin G end rotter tildelt konventionelt dyrket kost (Figur 1). Derimod var der ikke forskel på indholdet af immunoglobulin A og M.

Vi har ikke i skrivende stund en forklaring på det lavere indhold af immunoglobulin G i rotterne, der fik det konventionelle foder. Det skal dog bemærkes, at der blev fundet et højere indhold af den sekundære plantemetabolit, falcarindiol, i det konventionelle foder i forhold til de andre fodertyper. Det kan ikke udelukkes, at falcarindiol kan have en hæmmende indflydelse på igangsætningen af immunresponset.

Tendens til mindre fedt og bedre hvile

Rotterne trivedes på alle tre kosttyper, og udviste kun ubetydelige forskelle med hensyn til udnyttelsen af næringsstoffer og energi. Selv om rotterne genetisk set var disponerede til at udvikle sukkersyge, fandt vi ingen synlige tegn på denne sygdom hos rotterne.

Rotterne havde en begrænset vægtøgning efter at have levet af kosten i 25 uger. Men der var tendens til, at rotter på økologisk dyrket kost havde en lavere vægt og et mindre fedtindhold i kroppen (Figur 1).

Samtidig med målingen af energiudnyttelsen målte vi rotternes fysiske aktivitet med infrarøde sensorer. Rotter er nataktive dyr, og der var ingen forskel mellem kosttyperne med hensyn til aktiviteten om natten. Men om dagen, hvor rotterne forventes at hvile sig, tydede data på, at rotter, der fik tildelt økologisk kost, var mere rolige end rotter på de andre kosttyper (Figur 2).

Forskelle i E-vitamin

Undersøgelsen omfattede også målinger af E-vitamin, der er en effektiv antioxidant, som beskytter kroppens celler mod beskadigelser i forbindelse med iltningsprocesser, og som har effekt både på det cellulære og humorale immunsystem.

Rapsolien fra det lavt gødskede foder havde en anden sammensætning af fedtsyrer og et lavere indhold af E-vitamin end de øvrige to kosttyper (Tabel 2). Dette var ikke tilsigtet fra forsøgets start. Og da rapsolie udgjorde 25 pct. af energiindholdet i kosten, bevirkede det en signifikant ændret fedtsyresammensætning i rotternes plasma og væv. Navnlig fedtvævet havde en fordeling af mættede og umættede fedtsyrer, der afspejlede rapsoliens fedtsyresammensætning. Koncentrationen af E-vitamin var derfor også lavere i plasma fra rotter, der havde fået tildelt lavt gødsket kost.

Indholdet af E-vitamin i den almindelige og den økologiske kost var ens (Tabel 2). Alligevel var der et højere indhold af E-vitamin i blodet fra de økologisk fodrede rotter. Sammenlignet med rotter tildelt det lavt gødskede foder var E-vitamin indholdet i blodet fra de konventionelt fodrede rotter dobbelt så højt, mens indholdet i de økologisk fodrede rotter var tre gange så højt (Figur 1).

E-vitamin indholdet i leveren og i fedtvævet hos rotterne var ikke forskelligt mellem kosttyperne.

Behov for flere undersøgelser

For en lang række af forsøgets responsmålinger var der ingen forskel mellem de tre kosttyper. Men i alle tilfælde, hvor forskelle blev observeret faldt de ud til fordel for økologisk kost sammenlignet med almindelig kost. Dette peger i retning af potentielle sundhedsfordele ved indtagelse af planteprodukter, der dyrkes efter økologiske i forhold til konventionelle dyrkningsmetoder.

Resultaterne fra forsøget kan ikke direkte udbredes til alle økologiske og konventionelle produktionssystemer, bl.a. fordi afgrøderne kun blev dyrket i én gentagelse og fordi, der var en meget lav tildeling af gødning i den økologiske dyrkning. Ligeledes kan resultaterne ikke umiddelbart overføres til den mulige effekt af økologisk kost på menneskers sundhed.

Men resultaterne giver anledning til at fremskaffe mere viden om virkningerne af den økologiske produktionsmetode i forhold til fødevaresundhed og fødevaresikkerhed hos mennesker. Dette vil kræve en tværdisciplinær forskningsindsats i de kommende år.