Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug · Februar 2005 · nr. 1

Økologisk kost gavnede rotters sundhed

Immunforsvaret forbedres, når rotter fodres med økologisk eller lavt gødsket plantekost. Det viser en undersøgelse af helbredet hos rotter, der blev fodret hele livet med plantekost dyrket konventionelt eller efter økologiske principper. Undersøgelsen tyder også på, at de økologisk fodrede rotter aflejrer mindre fedt og hviler bedre end rotter, der fodres konventionelt. Læs artiklen


Svampegift dannes i fugtigt korn på trods af nedkøling

Kornets vandindhold har afgørende betydning for dannelse af giftstoffet ochratoksin. Selv ved helt lave temperaturer på 2°C, hvor dannelsen af ochratoksin forsinkes, men ikke forhindres. For at forebygge dannelse af ochratoksin er det altafgørende at få kornet tørret hurtigt ned og undgå fugtige lommer. Læs artiklen


Stor grovfoderproduktion og lav nitratudvaskning ved dyrkning af grønbyg med italiensk rajgræs efter kløvergræs

Grønbyg med udlæg af italiensk rajgræs gav 5000 og 7600 FE pr. ha uden tilførsel af gødning efter hhv. 3. års og 5. års kløvergræs. Ved gødskning med 120 kg ammonium-N pr. ha i gylle steg udbyttet til henholdsvis 8200 og 10100 FE pr. ha. Italiensk rajgræs udlagt i grønbyg reducerede nitratudvaskningen med mere end 90 pct efter ompløjning af kløvergræsset. Læs artiklen


Kerneudbytte af vårbygsorter og sortsblandinger under forskellige gødningsniveauer

Kerneudbyttet af seks bygsorter udviste en ensartet rangorden, når de blev dyrket under forskellige gødningsniveauer i to års markforsøg. Det betyder, at den højestydende bygsort var den bedste under alle forhold - både gødede og ugødede. Kerneudbyttet af to sortsblandinger var det samme som gennemsnittet af de tre involverede enkeltsorter. Læs artiklen


Økologisk mælkeproduktion

Økologisk mælkeproduktion var 27. januar til debat ved en temadag på Forskningscenter Foulum. Resuméer af indlæggene og oplægholdernes præsentationer fra temadagen er nu tilgængelige.
Læs artiklen

Mange fordele ved samdyrkning af frøbælgplanter og korn

Samdyrkning af frøbælgplanter og korn kan øge det totale høstudbytte. Samtidig opnås en bedre N-udnyttelse og færre problemer med ukrudt og plantesygdomme. En ulempe er et lavere udbytte af frøbælgplanterne i forhold til dyrkning i renbestand. Problemer med sædskiftesygdomme kan muligvis afhjælpes ved at skifte mellem ært, lupin og hestebønne som samdyrkningspartner.

Læs artiklen


Bladsygdomme på byg afhænger af sort, placering i sædskiftet og gødningstype

Markforsøg viste stor forskel på, hvordan sorter af vårbyg klarede sig over for bladsygdomme i 2003 og 2004. Dyrkning af sortsblandinger, frem for rene sorter, giver chance for at undgå de helt alvorlige sygdomsangreb og udbyttetab. Anvendelse af dybstrøelse frem for gylle som N-kilde havde i forsøgene en gavnlig effekt på niveauet af sygdomsangreb.

Læs artiklen


Kort nyt

  • FØJO III i udbud
  • Workshop om ny teknik til økologisk jordbrug
  • Idéer til Økologikongres 2006
  • Revision af de økologiske regler og principper.

Læs mere