|
|
 |
|
Kamme, der overvintrer, kan holde på jordens kvælstof
|
Af Jesper Rasmussen og Christian Bugge Henriksen, Institut for Jordbrugsvidenskab, KVL
 |
|
Kamme er oppe i tiden. Kartofler dyrkes i kamme, majs dyrkes på kamme, og hestebønner og sukkerroer vil måske blive dyrket på kamme i fremtiden. Afgrøderne synes at trives på kammene, som sættes op om foråret og jævnes igen om efteråret. Da vi startede CARMINA projektet under FØJO II i år 2000, var det dog en anden type kamme vi havde for øjet. |
Det var kamme, som blev sat op om efteråret uden forudgående pløjning. Formålet var at nedsætte udvaskningen af kvælstof i løbet af vinteren, og dermed begunstige afgrøderne gennem en bedre kvælstoføkonomi. Projektet gav spændende resultater, som dog ikke bare lige lod sig omsætte til praksis, da det er mere kompliceret med kamme opsat om efteråret end om foråret.
Mindre udvasking og øget minaralisering
Fordelen ved at sætte jorden op i kamme om efteråret er, at en del af vinterens nedbør løber ned langs siderne, så der udvaskes mindre kvælstof fra kammene. Så langt så godt. Forsøgene bekræftede, at sådan er det.
Forsøgene viste dog også, at mikroorganismerne foretrækker kamme frem for flad pløjet jord. Om efteråret boltrer de sig med de efterladte planterester, som de hurtigt omsætter, hvis temperaturen er høj. Det øger risikoen risiko for udvaskning.
Det man vinder ved, at der strømmer mindre vand gennem kammene, kan således nemt sættes til ved en øget mineralisering og risiko for udvaskning. Det er denne balance, som afgør om overvintrende kamme kan holde på kvælstoffet.
Mindre udvaskning i forsøg
Det kan være vanskeligt at sætte velformede kamme op om efteråret på våd lerjord. Derfor gennemførte vi nogle forsøg, hvor kammene blev sat op i november med håndredskaber på henholdsvis lerjord og sandjord. Kammenes form var lige efter bogen, da vi kunne forme jorden, som vi gerne ville have den.
To års forsøg med disse kamme viste, at de i gennemsnit reducerede kvælstofudvaskningen med 7% på sandjord og 21% på lerjord i forhold til flad pløjet jord. Jo mere nedbør der faldt om vinteren, jo større var reduktionen.
Succes kræver sen opsætning
Almindelige markforsøg tegnede dog et lidt grumset billede. De viste, at det er vigtigt at kammene sættes sent op på sandjord, så mineraliseringen ikke bliver for stor. Det er bedst, at de sættes op efter en efterafgrøde.
På lerjord forsøgte vi at sætte kammene så tidligt op, at jorden stadig var bekvem, og at efterafgrøder kunne nå at etablere sig. Det gav dog ikke de ønskede resultater, så meget tyder på, at kammene også skal sættes sent op på lerjord.
De hurtige gevinster
Nogle orienterende forsøg i 2003 med dyrkning af majs og sojabønne på kamme, gav så lovende resultater, at det blev dyrkning af afgrøder på kamme opsat om foråret, som tog al opmærksomheden efter projektets udløb. Det er nok også her, at de hurtige gevinster ligger.
Et helt friskt speciale fra Landbohøjskolen viser, at der simpelthen er mere fart på planternes vækst tidligt i vækstsæsonen, når de sås på kamme. Det betyder dog ikke, at mulighederne for at nedsætte kvælstofudvaskningen med kamme opsat om efteråret er udtømte, og de to aspekter af kamme vil sandsynligvis med fordel kunne kombineres.
Behov for et spark fremad
Når man som forsker står med et nyt dyrkningskoncept, kamdyrkning, som både synes at kunne reducere næringsstofudvaskningen og begunstige afgrødernes vækst, gibber det naturligvis i én. Det er efterhånden sjældent, at man støder ind i nye lavteknologiske dyrkningsteknikker, som synes at rumme oversete muligheder.
Det er dog ofte sådan med de lavteknologiske dyrkningsteknikker, at hvis de skal have et ordentligt spark fremad, kræver de masser af viden. Vel at mærke den type viden som ikke kan patenteres og kommercialiseres, så vi er spændt på, om vi kan komme videre med konceptet.
|
