Tendens til forskel i fjerpilning og brug af udeareal blandt afstamninger af høns

Høner har tendenser til at pille fjer af hinanden og sig selv, men nogle høner har en større tendens end andre. Og en ufuldstændig fjerdragt har mindst 3 uheldige konsekvenser:

• Hvis fjerdragten kun dækker dele af kroppen vil det betyde et større varmetab og dermed også højere foderudgifter især i perioder hvor den omgivende temperatur er under 20-24 ºC
• Dele af kroppen der er nøgen giver lettere adgang til rifter og blødninger, som hurtigt kan afføde kannibalistiske handlinger fra de høner der er lige omkring
• Fuldbefjerede høner er en fryd for øjet og signalere sundhed og velvære, mens halvnøgne høner synes forkert og giver et uæstetisk indtryk

Tidligere i FØJO II projektet 'Fjerkræproduktionssystemer – Sundhed og velfærd' har vi vist, at den bagvedliggende tendens eller lyst til at udføre fjerpilning på andre høner har en arvelig baggrund (mere herom kan læses på Organic Eprints ref. 1564 og ref. 1565). Derfor kan man også forvente at forskellige afstamninger af høner har en forskellig tendens til fjerpilning, hvilket vil udmønte sig i, at de ved en given alder viser en forskellig grad af befjering.

Denne artikel omhandler resultaterne af gårdstudier, hvor vi har set på hønernes tendens til fjerpilning i økologiske besætninger. Samtidig har en anden del af undersøgelsen vurderet hønernes brug udearealet i forbindelse med hønsehuset.

Forsøg hos økologiske ægproducenter

Hos tre økologiske ægproducenter har vi sammenlignet otte afstamninger af æglæggende høner, der har været til rådighed på det danske marked de seneste 4-6 år. Undersøgelserne er foretaget på den måde, at der samtidig er indsat to afstamninger i huse, der er adskilt, således at hver afstamning har gået for sig selv. Foderforbrug, æglægning samt adfærdsegenskaber og brug af udearealer har derved kunnet studeres pr. afstamning.

De to indsatte afstamninger har som udgangspunkt haft samme belægningsgrad, foder, vaccinationsprogram og de er opdrættet samme sted. Der er i alt gennemført seks sådanne parvise afprøvninger på tre gårde, idet tre afprøvninger er sket på gård 1, to afprøvninger er sket på gård 2 og en enkelt er sket på gård 3.

Data er fremkommet ved, at der ved indsættelsen blev mærket 50 høner tilfældigt valgt blandt de ca. 3000 indsatte unghøner. Ved en alder af 36 uger og igen ved 52 uger er disse høner indfanget og fjerdragtens tilstand er vurderet på en skala fra 1 til 4 på hver af følgende kropsdele: hals, bryst, ryg, vinger og hale. Fjerdragtens tilstand er efterfølgende opgjort ved at summere de fem delområder, således at en fuldtbefjeret høne opnår 20 point.

Tendens til forskel i fjerpilning

En sammenstilling af alle resultaterne fra de otte afstamninger er vist i Figur 1. Det maksimale er 20 point for den fuldbefjerede høne, mens der gives 5 point for den fuldstændig nøgne høne. Det umiddelbare indtryk er, at jo ældre hønerne er desto mere har de tabt af fjerdragten. Denne forskel er i gennemsnit 1,9 point og svarer til den oplevelse der er almindelig.

Under figuren er der givet et forkortet navn på afstamningen og i enden af dette er der givet et ciffer som angiver hvor mange gange den pågældende afstamning har været afprøvet. Der er ingen tvivl om at Isa Brown og Hyline Brown, der hver har haft mindst to undersøgelser, hører til i den forkerte ende af skalaen. De tre Lohmann afstamninger synes at klare sig bedst, men her skal det påpeges, at de to af dem kun har været med i én undersøgelse. Tilbage står tre afstamninger i en midtergruppe, der kun har været med i én undersøgelse

Ved den statistiske analyse er der ikke fundet klar forskel mellem de fire hørende til den bedst gruppe, svag signifikant forskel mellem Hellevad og Babcock, mens der var stærk signifikant forskel i alle øvrige sammenligninger.

Blandt de afstamninger der afveg mest er der særlig grund til at se på Hyline White og Hyline Brown som er afprøvet i samme besætning på samme tid, og som under opdrætningen gik i en blanding af hvide og brune kyllinger. Kort tid efter opdelingen af de to afstamninger hos ægproducenten var der en klar forskel hvad angår adfærd, idet de hvide var meget frygtsomme, mens de brune var meget tillidsfulde. Til trods herfor viste det sig snart, at de brune pillede fjerene af hinanden, mens fjerdragten næsten var intakt hos de hvide (Figur 1).

Variation blandt høner

Blandt de ægproducenter, der har prøvet nogle af de undersøgte afstamninger, vil der sikkert være nogen som kan nikke genkendende til undersøgelsens resultater, mens der vil være andre, som har helt andre erfaringer. Det beror på den store variation, der kan være i opdrætsfasen, og de vilkår som hønen i øvrigt bydes og som meget vel kan være forskellige uden at producenten opfatter det, fordi det sker forskudt i tid.

Den udførte undersøgelse kan derfor bruges til at antyde, at der er nogle afstamninger, som viser tendens til mindre fjerpilning og andre til mere fjerpilning, når vi ser det over flere besætninger og gentagne målinger i den enkelte besætning, og hver gang har to afstamninger. Der er tilsvarende undersøgelser i gang i Tyskland og måske Holland. Ved at lægge disse undersøgelser sammen vil man efterhånden få et mere sikkert billede af de enkelte afstamninger.

Anvendelse af udearealer

Der indgår i det økologiske koncept for hold af høner, at de skal have adgang til åbne arealer, og der er en række regler for, hvordan dette skal arrangeres. Besætningerne på de tre gårde, der indgår i denne undersøgelse, har alle fulgt disse regler.

Figur 2 til 4 viser en oversigt over de tre gårde (se Gård 1, Gård 2 og Gård 3) med inddelinger således at udearealet er opdelt i fem felter for en enkelt afstamning. For gård nr. 1 ses eksempelvis zonerne 1.1, 1.2, 1.3, 1.4 og 1.5, hvor zone 1.1 er nærmest hønsehuset og zone 1.5 er den fjernest liggende zone.

For at følge hønernes lyst til at gå ud, er der på to tidspunkter ved henholdsvis 36 uger og 52 uger optalt, hvor mange høner der gik ude. På en enkelt dag er der optalt tre gange med to timers interval.
Tabel 1 viser resultaterne af opgørelsen udtrykt som procent af de høner, der befandt sig i de givne zoner som gennemsnit af de tre tællinger. I gennemsnit af alle undersøgelser er der fundet 19 pct. af hønerne udenfor huset, men der er store variationer.

Hvad angår afstamninger ses, at Isa Brown, der indgik i tre afprøvninger, i gennemsnit har haft 15,0 pct. af hønerne ude, mens de tre afstamninger, den er sammenlignet med, har haft 20,9 pct. ude. Sammenligning af Hyline White og Hyline Brown viser ligeledes en forskel.

Hvis vi ser på omfanget af høner, der anvender hele arealet skiller Hellevad hønen sig ud, idet der i begge undersøgelser er truffet 7-8 pct. høner i Zone 5. Lohmann Silver høner er på Gård 3 fundet i et tilsvarende omfang i Zone 5, mens den på Gård 2 næsten ikke er fundet i Zone 5.

Der er mange faktorer, der spiller en rolle i spørgsmålet om hønernes lyst til at gå ud og anvende udearealet, men der er dog stærke indikationer for at konkludere, at Isa brown og Hyline White ikke anvender udearealet i samme omfang som Hellevad og Lohmann Silver.