Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg

Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning

I 1996/97 blev sædskifteforsøg anlagt tre steder i Danmark for at undersøge mulighederne for at dyrke mere økologisk korn til modenhed. Stederne er:

• Jyndevad i Sønderjylland med grov sandjord (JB 1)
• Foulum i Midtjylland med lerblandet sandjord (JB 4)
• Flakkebjerg på Sjælland med sandblandet lerjord (JB 6).

Sædskifterne repræsenterer systemer med forskellige andele af korn og bælgplanter (se tabel 1). Sædskifterne er undersøgt med fire kombinationer af behandlingerne:

• uden efterafgrøder (UE)
• med efterafgrøder (ME)
• uden gødning (UG)
• med (MG) gødning.

Yderligere informationer om sædskifteforsøgene findes på forsøgets hjemmeside. I denne artikel omtales nogle af de problemer der er knyttet til ukrudt i sædskiftet.

Frøukrudt blev bekæmpet med ukrudtsharvning. Der blev udført mindre bekæmpelse i behandlingerne med efterafgrøde, som blev sået om foråret, men indsatsen varierede mellem afgrøder, steder og sædskifteforløb (tabel 2). I de tilfælde hvor rodukrudt udviklede sig til et problem blev det hovedsageligt bekæmpet ved stubharvning efter høst af korn og bælgsæd i behandlingerne uden efterafgrøder.

Bekæmpelse reducerede ukrudtsproblemerne

Forudsætningerne for ukrudtsbekæmpelse varierede meget mellem lokaliteterne. På Foulum og Flakkebjerg var der 2-4.000 ukrudtsfrø pr. m² i pløjelaget, mens der på Jyndevad var over 7.000 frø pr. m². I det første år var ukrudtstrykket lavt, under 20 g ukrudtstørstof pr. m² på alle lokaliteter bortset fra på Jyndevad (figur 1).

Når Jyndevad ikke fik større problemer med ukrudt skyldes det, at der allerede fra starten af forsøget blev udført intensiv ukrudtsbekæmpelse med ukrudtsharvninger, også i afgrøderne med efterafgrøde (tabel 2). I efteråret 2001 blev den tidligt såede rug stærkt angrebet af meldug og plantebestanden blev væsentlig reduceret, hvilket efterfølgende gav meget store mængder frøukrudt.

På Foulum steg mængden af frøukrudt i første rotation, hvor der ikke blev foretaget ukrudtsbekæmpelse i vårbyg med udlæg samt i bælgsæd uden efterafgrøder (figur 1). Fra 2001 indførtes ukrudtsbekæmpelse i alle behandlinger (tabel 2) samt nedfældning af gylle i såbedet til vårsæden, hvilket førte til et fald i ukrudtsbiomassen (figur 1). Faldet skete på trods af at vintersæden i efterårene 2000 og 2001 blev sået tidligt, hvilket medførte udvikling af store mængder ukrudt. Et tørt forår i 2002 på Foulum reducerede dog problemet.

Gødning øger ukrudtsbiomassen på de bedre jorde

På Foulum og Flakkebjerg gav gødning en øget ukrudtsandel af total tørstofproduktion, hvorimod andelen faldt på Jyndevad (figur 2). Dette var tilfældet i alle sædskifter. På Jyndevad var der ikke stor forskel i total ukrudtstørstof mellem behandlingerne uden og med gødning, mens tørstofmængden steg ved tildeling af gødning på Foulum og Flakkebjerg. Ukrudtet har således udnyttet gødningen forholdsvis bedre end afgrøderne på Foulum og Flakkebjerg, mens afgrøderne på Jyndevad har haft større fordel af gødningen end ukrudtet.

Bekæmpelse af rodukrudt har kun effekt det følgende år

Rodukrudt forekom kun sporadisk ved forsøgets start i 1996, men mængden forøgedes betydeligt, især på Jyndevad, hvor kvik dominerede, og på Flakkebjerg, hvor det største problem var tidsler (figur 1).

På Jyndevad udviklede kvik sig meget hurtigt til et problem, især i den ene gentagelse af forsøget (se nærmere i okologgen). I parceller uden efterafgrøde, hvor der var kvikproblemer, blev der derfor udført stubbearbejdning 4-8 gange i løbet af efterårene. I behandlinger med efterafgrøde blev der undtagelsesvis udført stubbearbejdning i efteråret 2001 i de mest kvikbefængte parceller. For at hæmme opformeringen af kvikken blev kløvergræsset på Jyndevad afslået 3-5 gange, men alligevel steg kvikniveauet og i 2000 blev det besluttet at indføre 'minisommerbrak' (se FØJOenyt juni 2004 og august 2003): Kløvergræsset blev skrælpløjet i juni og efterfulgt af ugentlige harvninger eller fræsninger i 4-6 uger. Herefter blev der sået en efterafgrøde som blev pløjet ned før den efterfølgende vårsæd i S1. I S2 blev vintersæden sået tidligt i efterårene 2000 og 2001, men fra 2002 blev der også her sået efterafgrøde, som blev pløjet ned før sen såning af vintersæden.

Minisommerbrak havde god effekt på kvik i afgrøden umiddelbart efter kløvergræs, mens effekten allerede det følgende år var begrænset (figur 3). I vårbyg med udlæg i behandlingerne uden efterafgrøde kunne stubbearbejdning om efteråret i de foregående år holde kvikken på et stabilt niveau (figur 4). I efteråret 2001 blev der også udført stubbearbejdninger i nogle parceller med efterafgrøde, hvilket er årsagen til dykket i kvikniveau i 2002.

Sædskifte med kløvergræs reducerede tidsler

På Flakkebjerg blev agertidsel hurtigt et problem (se tidligere artikel om bekæmpelse af agertidsel). Fra næsten ingen tidsler de første år til tidsler i stort set alle parceller efter 3-4 år. Tidslerne blev stukket, optalt og vejet lige omkring kornets skridning. Der blev gennemført stubbearbejdning i parceller uden efterafgrøde de fleste år, og i 2000-2002 blev vinterhvede uden efterafgrøde tillige sået på dobbelt rækkeafstand og radrenset. Den største biomasse af tidsler blev fundet i S4, hvor der ikke indgår kløvergræs (figur 5). I S2 er det tydeligt at tidselbiomassen stiger fra første afgrøde (vinterhvede) til tredje afgrøde (vårbyg) efter kløvergræs. I S4 var der stort set ikke forskel på niveauet i de forskellige afgrøder.

Efterafgrøde resulterede i en tidselbiomasse på samme niveau som stubbearbejdning og radrensning (figur 5). Det tyder på at efterafgrøder, som holder på næringsstofferne og konkurrerer med tidslerne i efteråret, har kunnet holde tidslerne på samme niveau som stubbearbejdning suppleret med radrensning.

Dilemmaer med ukrudtsbekæmpelse

I forbindelse med bekæmpelse af ukrudt opstår ofte dilemmaer, hvor de faktorer, vi ønsker at optimere, står i modsætning til hinanden.

Et eksempel på dette var problemer med valg af såtidspunkt for vinterhveden på Foulum. Fra begyndelsen af forsøget blev vintersæden sået omkring 1. oktober. Vinterhveden på Foulum havde dog tendens til svag udvikling om foråret. Såningen blev derfor rykket til begyndelsen af september, hvilket skulle give hveden chance for bedre etablering om efteråret og dermed hurtigere vækst i foråret. Men på trods af intensiv ukrudtsbekæmpelse med radrensninger om efteråret og radrensninger og ukrudtsharvninger om foråret opstod store problemer med kamille, der udviklede sig i kornrækkerne. Derfor blev såtidspunktet igen rykket tilbage til omkring 1. oktober.