Coli bakterier forringer E-vitamin status hos fravænnede grise

Af Ellen-Margrethe Vestergaard, Afdelingen for Husdyrsundhed og Velfærd, Charlotte Lauridsen, Martin Tang Sørensen og Søren Krogh Jensen, Afdelingen for Ernæring og Fysiologi, Danmarks JordbrugsForskning

Økologiske grise fravænnes ved 7 uger mod 3-4 uger i den konventionelle produktion. Alligevel er fravænningen en kritisk periode for de økologiske grise, fordi den indebærer både fodringsmæssige, psykiske og miljømæssige ændringer. I Danmark dør ca. 3 procent af de konventionelt fravænnede smågrise, og omkring hvert femte af dødsfaldene skyldes diarré. Hertil kommer tab fra subklinisk fravænningsdiarré.

Fravænningsdiarré skyldes et samspil af årsager

Fravænningsdiarré er et multifaktorielt problem, hvor udbrud forekommer efter et samspil mellem flere faktorer. Og tilstedeværelsen af colibakterier kan være en medvirkende faktor snarere end en primær faktor.

Udenlandske epidemiologiske undersøgelser indikerer, at en høj foderoptagelse (mere end 1,35 kg pr. gris målt som gennemsnit på kuldniveau) i den første uge efter fravænning (ved 4 uger) er den vigtigste faktor til at reducere diarréproblemer. De næstvigtigste faktorer er hygiejnestatus, luftkvalitet og fravænningsalder.

Fra danske epidemiologiske studier blev udviklingen af fravænningsdiarré kædet sammen med betydende risikofaktorer som store kuld (11-12 grise contra 8-10 grise), mange gyltefaringer (over 30 procent), lav fravænningsalder (2 uger contra 6-7 uger) og lav fravænningsvægt (mindre end 3 kg contra 7-8 kg).

Under økologiske forhold må foderoptagelsen, hygiejnen og et generelt højt smittetryk (både mikrobielt og parasitært) anses som de væsentligste udløsende faktorer for fravænningsdiarré, og problemerne med diarré kan sandsynligvis undgås, hvis disse forhold optimeres.

En forskningsmodel for fravænningsdiarré

Spontan fravænningsdiarré er vanskelig at studere under eksperimentelle forhold, da det kræver et stort antal dyr. Derfor gennemførte vi et forsøg, hvor vi forsøgte at fremprovokere diarré ved at pode grisene med E. coli O 149 i stedet for blot at kigge på spontan diarré.

I podningsmodellen gav vi E. coli O 149 med mavesonde til grise fravænnet ved 7 uger. Dyrematerialet var testet for modtagelighed på receptorniveau i tarmen (F4-receptoren), og vi anvendte kun grise fra homozygotisk modtagelige søer. I et indledende dosis-respons forsøg fandt vi frem til, at en passende podningsdosis var ca. 10 i ottende (100 mio.) E. coli O 149 bakterier dagligt på dag 2-4 efter fravænningen.

Vi benyttede dernæst modellen til at vurdere effekten af bl.a. E-vitamin for udvikling af fravænningsdiarré. Projektet var et delprojekt under FØJO II projektet: Svinefodring – næringsstofudnyttelse, produktkvalitet og sundhed.

E-vitaminets virkningsmekanismer

Fra litteraturen ved vi, at E-vitaminet er en effektiv antioxidant, som beskytter alle kroppens cellemembraner mod beskadigelser i forbindelse med iltningsprocesser (se box 1 om E-vitamin og immunsystemet). Grisene kan ikke selv danne E-vitamin, men er nødt til at få vitaminet tilført med foderet. Behovet for E-vitamin, selen og andre antioxidanter er øget i perioden efter fravænning, hvor grisene bliver udsat for transportstress og miljøskift, sammenblanding og foderskift, hvilket virker accelererende på iltningsprocesserne og dannelsen af peroxider.

Koncentrationen af E-vitamin i blodet falder efter fravænning, og måler man E-vitamin koncentrationen i muskel- og fedtvæv ses, at faldet er mindst for grise, der får foder med et højt E-vitamin indhold.

Udnyttelsen af syntetisk fremstillet E-vitamin (på acetatform) i foder er ringe i det første par uger efter fravænning (ved 28 dage). Den lave udnyttelse skyldes sandsynligvis en reduceret evne hos smågrise til at udskille det enzym, der skal omdanne vitaminet fra acetat- til alkoholformen, som har den bedste udnyttelse. Desuden falder grisenes fedtfordøjelighed efter fravænning, og det gør, at udnyttelsen af fedtopløselige vitaminer (herunder E-vitamin) falder. Det kan forbedre smågrisenes udnyttelse af E-vitamin, hvis man giver dem naturligt E-vitamin, som allerede er på alkohol-form (D-alpha-tocopherol). Hvorledes det forholder sig med udnyttelsen af E-vitamin i grise, der fravænnes ved en senere alder, ved vi endnu ikke.

E. coli belastning påvirker E-vitaminstatus

I vores forsøg sammenlignede vi to E-vitamin niveauer i foderet til 7 ugers fravænningsgrise, dels et kontrolfoder med 60 internationale enheder (I.E.) E-vitamin pr. kg foder, dels et forsøgshold, hvor der ekstra var tilsat 200 I.E. E-vitamin pr. kg foder i form af D-alpha-tocopheryl acetat. Der indgik 16 grise på hvert af de to foderhold, hvoraf vi belastede 8 grise med colibakterier, mens 8 grise fungerede som kontrol.

Tildelingen af ekstra E-vitamin i foderet øgede koncentrationen af E-vitamin i lever-, hjerte- og muskel- og tarmvæv, men ikke i fedtvæv hos grisene ved slagtning 10 dage efter fravænning.

Vi fandt, at belastning med E. coli O 149 reducerede E-vitamin indholdet i leveren med 30-37 procent, hvilket indikerede, at vitaminet blev mobiliseret i forbindelse med aktivering af immunresponset efter podningen. Vi kunne ikke påvise nogen effekt af vitaminet på frekvensen af diarré, men der blev generelt ikke fremprovokeret nævneværdig diarré i forsøget, da alle grise var særdeles store og sunde. Udviklingen af specifikke antistoffer mod colibakterierne var heller ikke påvirket af E-vitaminet indenfor den 10 dages forsøgsperiode.

Vi kan derfor ikke på grundlag af dette forsøg give nogen anbefaling vedrørende økologiske grises eventuelle behov for ekstra E-vitamin med henblik på at nedsætte diarréforekomsten.