Kløvertræthed er koblet til tidligt nematode-angreb

Af Kaare Møller og Karen Søegaard, Danmarks JordbrugsForskning.

Mange økologiske kvægbrugere oplever problemer med etablering af hvidkløver, især i de kløverrige marker tæt på gården. Fænomenet kaldes kløvertræthed og medfører, at man kan ompløje en kløvergræs med en udmærket kløverandel for derefter slet ikke at kunne dyrke kløver igen.

Normalt forekommer sygdomsangreb i pletter, men mange landmænd har oplevet, hvordan kløverudlægget er mislykket i hele marken. Dette atypiske sygdomsbillede har gjort, at ingen endnu har kunnet pege på en sandsynlig synder.

Vi har i år arbejdet på at finde årsagen til kløvertræthed, selv om det kunne virke som at finde en nål i en høstak. Undersøgelsen er betalt af Fonden for Økologisk Landbrug.

Normal fremspiring i kløvertrætte jorde

Fra 14 økologiske kvægbrug indhentede vi i foråret markjord, hvor der i 5-7 år næsten konstant havde været hvidkløver. Til sammenligning medtog vi en reference-jord, hvor der ikke var dyrket hvidkløver i mindst 20 år, så vi var sikre på, at den ikke led af kløvertræthed. I jordene såede vi byg som dæksæd og hvidkløver som udlæg. Kløveren høstede vi to gange efter høst af dæksæd.

Vi har testet fremspiringen på flere måder, og kan konkludere, at der ingen problemer er med spiringen i de kløvertrætte jorde. For lidt kløver i udlægget kan også skyldes kulturtekniske forhold, som for dyb såning og skygning af en for kraftig dæksæd. Vi har imidlertid sikret os, at sådanne forhold ikke har været med til at forvirre billedet i vores forsøg.

Første tegn 5-7 uger efter såning

De første tegn på kløvertræthed så vi i marker midt i maj og i et karforsøg omkring 1. juni. I alle tilfælde var det 5-7 uger efter såning. Kimbladene havde indtil da set helt normale ud. Nogle planter fik misfarvning af spadeblad og de første blivende blade, men de fleste ændrede ikke udseende. Deres vækst gik bare i stå, og i løbet af kort tid døde en stor del af planterne i de mest kløvertrætte jorde. De planter, der overlevede, havde resten af vækstsæsonen en meget reduceret vækst.

Lavt udbytte i kløvertrætte jorde

Udbytteresultaterne i vores karforsøg ses i figur 1. Nogle af jordene havde udpræget kløvertræthed, fx nummer 3, 9 og 15, hvor kløverudbyttet kun udgjorde 6 procent af udbyttet i referencen.

Forskellen kan også ses på figur 2 (nedenfor), hvor der i karret med jord nummer 15 er mere ukrudt end kløver. I jord nummer 8 er der mange kløverplanter, men væksten er ikke god, mens der er god vækst i referencejorden.

	Figur 2. Vækst af kløver i kar-forsøg med tre forskellige jorde. Billedet er taget den 10. september. Ref. = reference.
	(Klik for stort foto).

Massivt angreb af nematoder

De nye undersøgelser viste ret hurtigt, at kløvercystenematoden sandsynligvis er hovedårsagen, men også at den skal have hjælp af noget andet, som vi endnu ikke kender (se box om nematoder).

Vi har analyseret en del planter og jord, både fra jordene vi hentede i foråret og fra kløvertrætte marker, som vi fik melding om midt i maj. De fleste resultater peger i samme retning, som kan eksemplificeres med et tilfælde af kløvertræthed i et økologisk kvægbrugssædskifte på Foulum (tabel 1), hvor der i år blev taget prøver af planter og jord 7 uger efter såning.

Det er et eksempel på et godt 'gammeldags' sædskifte (se tabel 1), hvor der af forsøgstekniske grunde har været hvidkløver i græs-efterafgrøden i byggen, som er kommet efter to år med kløvergræs. Det vil sige, at hvidkløveren i 2003 og 2004 har været udsået både det rigtige sted i sædskiftet for at etablere en ny kløvergræsmark og et ’forkert’ sted i sædskiftet lige efter ompløjning af en 2. års kløvergræsmark (med 'forkert' menes et sted i sædskiftet, hvor der traditionelt ikke er sået kløver). Straffen for det 'forkerte' sted var en udbredt kløvertræthed både i 2003 og i 2004. Kløvertræthed kan således også forekomme i et ellers sundt sædskifte og ikke kun i de kløverintensive marker tæt på gården.

I forhold til de ikke-kløvertrætte planter var rødderne fra den kløvertrætte mark meget mindre. Og samtidig med var der betydelig flere nematoder i rødderne. Det der især springer i øjnene er, at nematoderne i de kløvertrætte rødder var meget længere fremme i udviklingen. Det kan ses i tabel 1 ved, at der var cyster i en stor andel af rødderne og mange af dem var modne, det vil sige der var færdigudviklede æg indeni. I de ikke kløvertrætte rødder var der slet ingen cyster dannet endnu. Det fortæller os, at de kløvertrætte rødder er angrebet tidligt, kort efter spiring, og angrebet har været meget massivt.

Men ser vi på antallet af cyster i jorden, er det beskedent. Normalt angives skadetærsklen til mere end 40.000 æg og larver pr. kg tør jord i etableret kløvergræs - svarende til ca. 2-400 modne cyster pr. kg tør jord - altså langt over det vi har fundet i de fleste jorde, der er undersøgt. Det forklarer også, hvorfor der ikke ses misvækst i den gamle kløver, som lige er pløjet om.

Muligt samspil med jordboende svampe

Vi ledte også efter, om årsagen kunne være jordboende svampe. Vi undersøgte derfor, hvilke svampe, der var forbundne med rødderne i planter fra både kløvertrætte og ikke-trætte jorde. Vi fandt at især visse Fusarium-arter og en Cylindrocarpon-art var hyppige, både i planter fra marken og fra karforsøg. Disse svampe er i andre sammenhænge nævnt som skadegørere i kløver, men da de forekom nogenlunde lige hyppigt i planter fra kløvertrætte og ikke-trætte jorde, mener vi at kunne udelukke, at disse svampe i sig selv har forårsaget kløvertræthed. Til gengæld er det muligt, at de har forvoldt skade på kløvertrætte jorde ved at følge i kølvandet på nematoderne, ind i planterne. Det er derfor muligt, at nematoder og svampe indgår i et samspil, der udløser kløvertræthed.

I karforsøg sammenlignede vi usprøjtede kar med kar, der var sprøjtet med fungicider for at se, om vi på den måde kunne undgå kløvertrætheden. Men dette var kun tilfældet i en af jordene (nummer 16). I denne jord blev kløverudbyttet næsten lige så stort som i referencejorden, når vi havde sprøjtet med fungicider, mens kløvertrætheden var udtalt i de usprøjtede kar (figur 3). Dette viser os, at kløvertræthed er kompleks, og at svampe kan spille en rolle. Om der i tilfældet med jord nummer 16 var et samspil med nematoder kan ikke afgøres i dette forsøg.

Behov for yderligere undersøgelser

Kløvercystenematoden er tilsyneladende hovedårsag til kløvertræthed, og et eller andet synes at vække de forholdsvis få cyster, der er i jorden, så nematoderne kan sætte et massivt og tidligt angreb ind på de små kimplanter. Jordboende svampe indgår muligvis i et samspil med nematoderne, der forværrer problemet.

Hvad der vækker nematoderne, ved vi ikke, men vi skal i 2005 forske videre i problemet. Spørgsmålet er samtidig, hvordan vi undgår kløvertræthed. Vi har set eksempler på, at ét kløverfrit år har været nok til, at kløveren igen kan vokse optimalt, men vi har også set eksempler på det modsatte - nemlig at der skal flere år til. Spørgsmålet er også om en tidligere pløjning eller andre jordbrugstekniske eller sædskiftemæssige tiltag eventuelt kan dæmpe de faktorer, der udløser det tidlige angreb af nematoder. Svaret på det må findes i kommende undersøgelser.