Socioøkonomiske aspekter af husdyrsundhed og fødevaresikkerhed i økologisk husdyrbrug

Af forsker og dyrlæge Mette Vaarst, Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd, DJF

Målet for det EU-finansierede netværkssamarbejde i SAFO er at medvirke til at forbedre fødevaresikkerhed og husdyrsundhed inden for økologisk husdyrbrug i Europa. Dette sker bl.a. via fremlæggelse af forskningsresultater og diskussioner mellem forskere, landbrugere, myndigheder og andre, der arbejder med regler og lovgivning. Inddragelse af forbrugerønsker er en vigtig del af SAFO’s grundlag.

Diskussionerne og udvekslingen af forskningsresultater foregår på tematiske workshops, som holdes af SAFO. Temaet for den første SAFO Workshop, som foregik september 2003 i Italien, var "Socioøkonomiske aspekter af husdyrsundhed og fødevaresikkerhed i økologisk husdyrbrug". Omkring 70 deltagere fra 22 lande deltog i workshoppen.

Workshopprogrammet bestod dels af mindre diskussionsmøder, dels af plenummøder med inviterede indlæg inden for kategorierne:

a) Økonomi og husdyrsundhed

b) Økonomi, markeder og landbrugsudvikling

c) Forbrugernes holdning, opfattelse og motivation

d) Regler og mål

I det følgende gives et overblik over indlæggene inden for de forskellige kategorier.

Økonomi og husdyrsundhed

Alistair Stott fra det skotske landbrugsuniversitet gav et oplæg om den rolle, som forskning i husdyrsundhed kan spille i forhold til udvikling af regler og standarder for økologisk jordbrug. Han demonstrerede bl.a., hvorledes dynamisk programmering, lineær programmering og beslutningsmodeller kan anvendes både til økonomiske analyser i besætningen og til en bedre integrering af sundhedmæssige aspekter i besætningsmanagement.

Claus Deblitz fra FAL i Tyskland præsenterede resultater fra to projekter vedrørende økologisk kvæg og mejeriprodukter, som er gennemført i det Internationale “Farm Comparison Network” (IFCN). I projekterne er der bl.a. udført økonomiske analyser af produktionssystemer og rentabilitet i både økologiske og konventionelle besætninger.

Økonomi, markeder og landbrugsudvikling

Ulrich Hamm fra Kassel Universitet diskuterede markedssituationen for økologiske husdyrprodukter, og pegede bl.a. på at markedet for svin, fjerkræ og æg sakker agterud i forhold til markedet for mælk, kvæg og lam, dvs. produkter som er baseret på afgræsning. Der er tre hovedårsager til dette: a) det er mange steder nemmere at omlægge vedvarende græsmarker i forhold til agerjord (og tilskuddet er ofte lige så højt); b) der er høje etableringsudgifter for svin og fjerkræ; c) Der er mange økologiske forbrugere, som er vegetarer eller som kun spiser lidt kød.

Ulrich Hamm pegede bl.a. på, at den fremtidige udvikling af markedet for husdyrprodukter bl.a. afhænger af omlægningsstøtten, supermarkedernes villighed til at have økologiske varer på lager og af forbedringer i udviklingen af leverancer mellem landmænd og grossister. Endvidere pegede han på et akut behov for udvikling af et markedsinformationssystem, som kan indsamle og give oplysninger om priser og mængder.

Paul Rye Kledal fra det danske Fødevareøkonomisk Institut beskrev økologisk husdyrbrug som en social counter movement i det ”tredje fødevareregime”. Dette er epoken siden begyndelsen af 80’erne, hvor samfundet i stigende grad er blevet bevidst om miljøproblemer og sundhedsrisici inden for fødevareproduktion, og hvor der har været et stigende økonomisk, socialt og kulturelt pres på landbrug og landbrugsområder. Han foreslog, at fremtidig udvikling af økologisk landbrug skal hænge sammen med den igangværende kamp mellem et mere demokratisk fødevare regime (med retten til at beskytte regionale forskelle), og et fødevareregime, hvor markedet dereguleres og fødevareproduktionen kontrolleres af hovedsagligt multinationale firmaer.

Herudover var der en række mere specifikke præsentationer, som beskrev initiativer inden for økologiske husdyrbesætninger og deres indvirkning på udviklingen i landbruget i forskellige dele af Europa.

Forbrugernes holdning, opfattelse og motivation

Jürn Sanders fra FiBL i Schweiz rapporterede om et studium om de sociodemografiske faktorers effekt på forbrugermønstre og motiver for køb af økologiske mejeriprodukter i Schweiz. Produktionen af økologisk mælk i Schweiz repræsenterer en markedsandel på 4,5%. Husstande med høje indkomster køber oftere økologiske produkter og har et højere forbrug end husstande med en gennemsnitlig indkomst. Husstandene med høje indkomster køber økologiske fødevarer for at beskytte miljøet, pga. fødevarens kvalitet og smag samt af hensyn til dyrenes velfærd. Husstande med børn (dvs. store husstande) køber hyppigere økologiske produkter end husstande uden børn. De mest populære produkter er drikkemælk, æg, morgenmadsprodukter, grønsager, frugt og yoghurt. Kød var mindst populært. Jürn Sanders konklusion var, at markedsføringsstrategierne skulle være mere specifikke i forhold til produkter og målgrupper og tage hensyn sociodemografiske aspekter og forbrugermønstre.

Vairo et al. rapporterede fra et lignende studium fra Italien omhandlende forbrugernes opfattelser, holdninger og motivationer for økologiske fødevarer. Denne gruppe fandt, at økologiske forbrugere var relativt velstående, velinformerede, bekymrede for sundhed og havde etiske værdier (f.eks. omkring husdyrvelfærd). De foretrak at handle i specialbutikker frem for supermarkeder og var snarere motiverede af hensynet til deres egen sundhed end af miljømæssige årsager, hvilket er i modsætning til resultaterne fra Schweiz.

Cath Milne fra SAC i Skotland havde undersøgt forholdet mellem forbrugeropfattelser og realiteter inden for økologisk landbrug, illustreret ved parasitter hos får. Forbrugernes opfattelse er, at der ikke anvendes pesticider overhovedet i økologisk landbrug. I eksemplet med parasitter hos får er dette imidlertid ikke tilfældet, hvilket er et stort dilemma for økologisk jordbrug.

Regler og mål

Gerold Rahmann fra Institut for Økologisk Jordbrug (OEL-FAL) i Tyskland stillede spørgsmålet ”Hvorfor holder mennesker dyr?” og foreslog, at vi har behov for et klart svar på dette spørgsmål før vi kan beslutte ”Hvordan vi skal holde dyr?”, dvs. hvilke normer for produktion vi skal have. Dette er ikke blot et spørgsmål om landmændenes motivation, men også om forbrugernes holdninger.

Disse spørgsmål blev også taget op i en præsentation, som blev givet af Willie Lockeretz fra USA og Vonne Lund fra Sverige. De spurgte bl.a. om, hvem der skal definere ”de økologiske normer”, når man tager grossisternes og detailhandlernes stigende rolle i betragtning samtidig med, at der er øget opmærksomhed på forbrugernes forventninger til økologiske varer. De konkluderede at siden normerne uundgåeligt må blive et kompromis mellem idealer og realiteter, er det landmændene, der er de bedste til at definere disse normer.

Malla Hovi fra Reading Universitet i England havde undersøgt holdninger hos forskellige grupper, som rådgiver økologiske landmænd om dyresundhed og velfærd. Det viste sig, at landmændene hovedsagligt fik deres vejledning fra kontrolmyndigheder, fra andre landmænd og fra homøopatiske apoteker frem for deres praktiserende dyrlæge – som ofte havde en overvejende negativ indstilling til økologisk produktion. Dette blev bekræftet i et andet studium, hvor kontrollørernes, rådgivernes og dyrlægernes holdninger til økologisk husdyrbrug blev undersøgt. Også her var det dyrlægerne, som var mest negative over for økologisk produktion. Et tredje studium undersøgte kontrollørens holdning til vurdering af husdyrvelfærd. Her viste det sig, at inspektører ikke troede på inspektionen som et værktøj til at opnå forbedret dyrevelfærd. Inspektørerne følte ofte, at de var ukvalificerede og usikre på, hvordan de skulle rapportere fra besætninger med velfærdsproblemer.

Arbejdsgrupper

Foruden plenummøder var der målrettede diskussioner i en række arbejdsgrupper. Diskussioner fokuserede bl.a. på:

a) Fjerkræ

b) Svin

c) Malkekvæg

d) Kødkvæg og får

e) Implikationer for normerne

f) Uddannelse af forbrugerne for at fremme velfærd

g) Anbefalinger til dyrlæger og rådgivere

Proceedings

Konklusionerne fra disse arbejdsgrupper er udgivet i proceedings og vil være tilgængelige på SAFO hjemmesiden.

Proceedings og de enkelte indlæg kan downloades fra SAFO’s hjemmeside