Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug · December 2003 · nr. 6

Økologisk oksekødsproduktion baseret på tyrekalve fra malkekvægsbesætninger

Af Bea Nielsen, Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed, KVL

Mælkeproduktion er en vigtig driftsgren i de økologiske produktionssystemer i Europa og økologisk mælk har en markedsandel på 10-20% i nogle europæiske lande. Men markedsandelen af økologisk oksekødsproduktion er meget mindre, f.eks. 2,9% i Danmark.

Tyrekalve født i økologiske malkekvægsbesætninger kunne være en ressource for økologisk oksekødsproduktion, men det antages at hovedparten af tyrekalvene sælges til konventionelle opfedere, fordi opfedning af økologiske tyrekalve ikke anses for et økonomisk alternativ til økologisk mælkeproduktion.

Salget af økologiske tyrekalve foregår i en del europæiske lande og kan begrænse mulighederne for udviklingen af det økologiske oksekødsmarked. Salget af de økologiske tyrekalve kan også anses som et etisk problem for økologisk jordbrug, der tilstræber en helhedsorienteret produktion.

Ph.d.-projekt

Formålet med ph.d.-projektetet var på den baggrund at beskrive og udvikle produktionssystemer for økologisk oksekødsproduktion baseret på tyrekalve fra malkekvægsbesætninger. I forbindelse med projektet er der publiceret følgende papers:

  • Analyse af begrænsende faktorer samt muligheder ved spørgeskemaundersøgelse (Paper I)
  • Fodringsforsøg med kalve i perioden efter udbinding på kløvergræsmarker (Paper II)
  • Effekten af sæson og foderniveau i vinterperioden (Paper III) samt race (Paper IV) på studes græsoptagelse ved afgræsning på kløvergræs.
  • Modellering af beslutningsstrategier i økologisk studeproduktion (Paper V)
  • Beskrivelse og analyse af økologisk studeproduktion baseret på registreringer på økologiske gårde med fokus på slutfedningsperioden (Paper VI).

I det følgende omtales de enkelte papers.

Spørgeskemaundersøgelse

Formålet med første del af projektet var at finde frem til hvor mange af de økologiske tyrekalve sælges til videreopfedning på andre gårde samt at analysere begrænsende faktorer og muligheder ved en spørgeskemaundersøgelse (Paper I). Spørgeskemaundersøgelsen omfattede alle økologiske malkekvægsbedrifter i Danmark (671) og 168 økologiske planteavlere. Undersøgelsen viste, at 8% af alle tyrekalve født i økologiske malkekvægsbesætninger blev aflivet, 66% blev solgt til konventionelle opfeder, 6% blev solgt til andre økologiske gårde og 20% blev opfedet i oprindelsesbesætningen. Men 59% af de landmænd, der solgte deres tyrekalve ønskede at beholde kalvene på deres egen gård. Mangel på staldkapacitet, forventet dårlig økonomi samt mangel på hjemmeavlet foder var de primære årsager for at sælge kalvene fra bedriften. Hovedårsagen for at beholde tyrekalvene på egen bedrift var ønsket om et helhedsorienteret produktionssystem. De fleste af disse landmænd havde en studeproduktion (66%) pga. god mulighed for fodring med grovfoder, mulighed for at udnytte marginale græsningsarealer samt studenes rolige temperament.

Specielle problemstillinger blev identificeret bl.a. ud fra spørgeskemaundersøgelsen og omfattede produktion og sundhed hos små kalve efter udbinding på kløvergræs (Paper II), udnyttelse af ressourcer i forhold til optimering af afgræsningen i studeproduktion (Paper III), en stor andel af aflivede Jersey kalve i økologiske besætninger (Paper IV) samt forventet dårlig økonomi i økologisk studeproduktion (Paper V +VI).

Fodring og udbinding af kalve

På 2 gårde blev effekten af tilskudsfoder indeholdende kulhydrater og protein på produktion og sundhed undersøgt i 3-5 måneder gamle kalve efter udbinding på kløvergræs (Paper II). Kalvene blev tilskudsfodret med 3 kg økologisk kalveblanding baseret på byg og lokale proteinkilder, 3 kg byg eller ½ kg byg i 8 uger efter udbinding. Tilskudsfodring med lokale proteinkilder og byg øgede daglig tilvækst 17-49% sammenlignet med tilskudsfodring af byg. Vægten ved indbinding var dog ikke forskelligt mellem holdene pga. kompensatorisk vækst i perioden efter tilskudsfodringen. Subklinisk coccidiose blev observeret på én af gårdene, hvor kalvene gik på marker, der havde været afgræsset af kvæg det foregående år. Nedsat daglig tilvækst (222 g/dag) kunne relateres til subklinisk coccidiose.

Optimering af afgræsning

Formålet med forsøget i paper III var (a) at estimere foderoptagelse og botanisk sammensætning af det optagne foder i maj og august i SDM studes 1. græsningssæson på kløvergræs og (b) at undersøge effekten af vinterfoderniveau på efterfølgende foderoptagelse i SDM stude med en vægt på over 450 kg. Daglig foderoptagelse (kg tørstof (TS)/stud) estimeret ved alkaner C32 /C33 var 5,2 (standard error (s.e.) 0,26), 9,4 (s.e. 0,28) i maj/juni og august (eksp.1) (P<0,001) og 12,0 (s.e. 0,50) og 10,4 (s.e. 0,41) i LOW og HIGH (eksp.2) (P<0,05). Det optagne foder indeholdt hovedsageligt rajgræsblade (0,70-0,90), desuden rajgræsstængler (0,10-0,30) og kløver (0-0,02 og 0,18 i eksp.1 og eksp.2). Det kunne konkluderes, at (a) stude i deres 1. græsningssæson kan opretholde foderoptagelse per kg legemsvægt igennem græsningssæsonen fra maj til august og (b) stude, der vejer over 450 kg kan øge græsoptagelsen under kompensatorisk vækst.

Effekten af race

Over halvdelen (59%) af Jersey tyrekalvene fra økologiske besætninger aflives umiddelbart efter fødselen, fordi det er vanskeligt at sælge Jersey tyrekalve til viderefedning hos konventionelle landmænd. Det antages, at Jersey er andre malkekvægsracer overlegne mht. foderudnyttelse og ved brug af Jersey kunne ressourceudnyttelsen i det økologiske jordbrug optimeres. Formålet med forsøget i paper IV var derfor at sammenligne græsoptagelse i SDM og Jersey stude i deres 1. græsningssæson på kløvergræs. Daglig græsoptagelse (kg tørstof (TS)) estimeret ved alkanmetoden C32 /C33 var 8,33 ± 0,97 (gennemsnit ± standard afvigelse) og 6,28 ± 0,61 pr. dag (P<0,001) og 3,15 ± 0,32 og 3,43 ± 0,30 pr. 100 kg legemsvægt (LV) (P<0,05) for henholdsvis SDM og Jersey. Den botaniske sammensætning af det optagne foder var det samme for SDM og Jersey med ca. halvdelen græsblade og kløverblade. Det blev konkluderet, at Jersey stude har højere græsoptagelse per 100 kg LV end SDM af samme alder, men græsoptagelsen pr. kg metabolisk LV er ikke forskellig mellem racerne.

Model til beslutningsstøtte

Optimering af produktionssystemet involverer diverse beslutninger såsom græsningsstrategier, foderniveau i vinterperioden og faktorer relaterende til slagtning som levende vægt ved slagtning og længden af slutfedningsperioden. Disse beslutninger kan være svært at optimere umiddelbart, derfor var formålet med studiet i paper V at udvikle en model til at optimere en række beslutningsstrategier i økologisk studeproduktion i henhold til økonomi pr. stud. Studemodellen er en hierarkisk Markov proces med 4 niveauer og med beslutninger på 3 niveauer. Modellen omfatter beslutninger mht. græsningsstrategi (kløvergræs eller marginaljord), foderniveau i vinterperioden (lav eller høj), alder ved påbegyndelse af slutfedningen (19-27 måneder) og alder ved slagtning (19-30 måneder). Optimale beslutningsstrategier på child level 1 var primært lavt foderniveau i vinterperioden, marginale græsningsarealer i 1. græsningssæson og afgræsning på kløvergræs, når studene bliver tungere. Optimale strategier fra modellen foreslår, at effekten af slutfedning af stude er mindre end antaget. Anvendelsen af den hierarkiske Markov proces med flere niveauer er velegnet til problemstillinger i økologisk studeproduktion med naturlig definerede faser.

Beskrivelse af produktion på gårdniveau

Formålet med studiet i paper VI var at beskrive økologisk studeproduktion på gårdniveau. Seks danske økologiske gårde – 3 malkekvægs- og 3 planteavlsbedrifter, der indkøbte tyrekalve fra økologiske malkekvægsbedrifter – deltog i et registreringsprogram. Studiet varede 2½ år fra januar 2000 til april 2002. Registreringerne omfattede studenes legemsvægt, foderforbrug, velfærd og slagteresultater med fokus på slutfedningsperioden. Velfærdsregistreringer indikerede et godt system både med henblik på stald og mark, lav sygdomsfrekvens og få problemer i forhold til velfærdsaspekter i økologisk studeproduktion. En stor variation mellem gårdene med henblik på driftsledelse viste muligheden for at forbedre systemet. Slutfedningsstrategier skulle sætte fokus på levende vægt ved slagtning. Længden af slutfedningsperioden såvel som daglig tilvækst i slutfedningsperioden i den skala praktiseret på gårdene har tilsyneladende mindre betydning for form-klassificeringen.