Medicinanvendelse og antibiotikaresistens i økologisk mælkeproduktion

Af projektforsker Torben W. Bennedsgaard, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, DJF

I Danmark er økologisk landbrug sammenlignet med det konventionelle landbrug blandt andet karakteriseret ved begrænsninger i adgangen til veterinær medicin. For at belyse hvilken betydning den økologiske driftsform har på brugen af veterinær medicin og på forekomsten af antimikrobiel resistens hos husdyrene er der i perioden fra 1998 til 2002 lavet en række undersøgelser af sygdomsbehandlinger, medicinforbrug og antibiotikaresistens i økologiske malkekvægsbesætninger. Forskningen har været finansieret af FØJO og KVL i form af et ph.d. stipendium, samt gennem forskningsprojekter finansieret af FØJO, Center for produktion og sundhedsstyring (CEPROS) og Direktoratet for FødevareErhverv (DFFE). En del af resultaterne er samlet i ph.d. afhandlingen ”Reduced use of veterinary drugs in organic dairy herds - potentials and consequences” (se omslag).

Forskelle i sundhed og ydelse

For at belyse de generelle forskelle mellem økologiske og konventionelle besætninger blev der foretaget en analyse af data i Kvægdatabasen fra et større antal malkekvægsbesætninger fra 1990 til 2001. En sammenligning mellem økologiske besætninger omlagt til økologisk mælkeproduktion før 1990, i 1995 eller i 1999-2000 og en gruppe af konventionelle besætninger viste, at besætningerne, der lagde om før 1990, gennem hele den undersøgte periode, havde lavere hyppighed af behandlede yverbetændelser og lavere beregnede tankcelletal i forhold til både de konventionelle besætninger og de økologiske besætninger omlagt i 1995 eller 1999-2000 (se figur). Besætninger omlagt før 1990 havde også lavere mælkeproduktion end de øvrige besætningsgrupper. Til trods for et fald i mælkeproduktionen efter omlægning sås der i besætningerne omlagt i 1995 eller 1999-2000 ingen signifikante ændringer i forekomsten af behandlede yverbetændelser eller det beregnede tankcelletal. Derimod var hyppigheden af behandling for tilbageholdt efterbyrd og for ketose signifikant lavere efter omlægning sammenlignet med de konventionelle besætninger. Køerne i de økologiske besætninger omlagt før 1990 eller i 1995 havde også et højere gennemsnitligt kælvningsnummer.

Kortere behandlingstid efter omlægning

Skønt hyppigheden af behandling af yverbetændelser kun var signifikant forskellig mellem de gamle økologiske besætninger og de konventionelle besætninger blev der påvist en statistisk signifikant forskel i brugen af veterinær medicin mellem de økologiske besætninger og konventionelle besætninger med en officiel sundhedsrådgivningsaftale. Den gennemsnitlige varighed af en mastitisbehandling var 1,5 behandlinger (95%konfidensinterval: 1,3-1,7) i de økologiske besætninger og 3,0 behandlinger (2,8-3,2) i de konventionelle besætninger med sundhedsrådgivningsaftaler. I besætninger, der havde en officiel sundhedsrådgivningsaftale før omlægning, sås en ændring i behandlingsvarigheden straks efter omlægning af dyrene til økologisk produktion. Forskellen i behandlingsvarighed blev forklaret med adgangen til efterbehandling med antibiotika udført af ejeren i besætninger med en officiel sundhedsrådgivningsaftale. Økologiske besætninger og konventionelle besætninger uden en sundhedsrådgivningsaftale havde samme gennemsnitlige behandlingsvarighed.

Kun lidt alternativ medicin

Valget af antibiotika og brugen af systemiske og intramammære præparater til behandling i forbindelse med goldning eller i goldperioden tydede på, at brugen af antibiotikabehandling uden tegn på klinisk yverbetændelse var mindre udbredt i de økologiske besætninger, og at brugen af goldningsbehandlinger faldt efter omlægning. Valget af antibiotika til intramammær behandling, som generelt bestemmer den samlede tilbageholdelsestid for mælken, var signifikant forskellig mellem de økologiske og de konventionelle besætninger. De intramammære præparater brugt i de økologiske besætninger havde en kortere tilbageholdelsestid. Forskellen kunne forklares med kravet om en tre gange længere tilbageholdelsesperiode i det økologiske regelsæt. En signifikant ændring i brugen af intramammære præparater kunne ses fra 1998 til 2001. Ændringen kunne forklares med introduktionen og tilbagetrækningen af produkter fra markedet og ændrede tilbageholdelsestider for visse produkter. Behandling uden antibiotika, som f.eks. homøopati, blev kun brugt i et begrænset antal besætninger og syntes at spille en begrænset rolle i Danmark sammenlignet med andre lande.

Ingen forskel i antibiotikaresistens i danske besætninger

E. coli og S. aureus blev brugt som indikatorbakterier for at vurdere niveauet af antimikrobiel resistens i økologiske og konventionelle besætninger og besætninger under omlægning til økologisk produktion.

E. coli isoleret fra gødningsprøver fra kalve op til 8 måneder og fra malkekøer blev testet for følsomhed over for 16 hyppigt anvendte antimikrobielle stoffer, der normalt er effektive over for E. coli. Prøver blev udtaget før omlægning og 2 år efter omlægning i 18 besætninger, der lagde om til økologisk produktion i forsøgsperioden. I 20 konventionelle besætninger og 20 besætninger omlagt til økologisk produktion før 1995 blev der udtaget prøver én gang. Forekomsten af antimikrobiel resistens varierede betydeligt med alderen af dyrene. For at analysere resultaterne blev der anvendt en to-niveaus stykvis generaliseret lineær mixed model til at modellere sammenhængen mellem alder og resistens. Forekomsten af antibiotikaresistente isolater var højst for kalve, der var 9 til 12 dage gamle, med omkring 70% af isolaterne resistente over for streptomycin og sulphamethoxazol. Resistensniveauet faldt hurtigt til mindre en 30% ved 6 til 8 ugers alderen. Et yderligere fald i resistensforekomsten blev set fra 4 måneders alderen. Forekomsten af antibiotikaresistens hos ældre kalve og køer var lav og mere end 94% af isolaterne var følsomme over for alle testede antibiotika. Kun mindre forskelle i antibiotikaresistens blev set mellem besætningsgrupperne. Det anbefales kun at bruge E. coli som indikatororganisme for antimikrobiel resistens, hvis alderen på dyrene er matchet, eller der tages højde for alderen ved sammenligning.

Kirtelmælkeprøver fra køer med høj risiko for yverinfektion blev undersøgt for at bestemme forekomsten af S. aureus og penicillinresistente S. aureus. Mælkeprøver blev udtaget tre gange med et års mellemrum i 19 besætninger under omlægning til økologisk produktion. I 20 konventionelle og 18 økologiske besætninger omlagt før 1995 blev der udtaget mælkeprøver én gang. Data blev analyseret ved hjælp af en to-niveau generaliseret lineær mixed model, der tillod tilfældig variation på besætningsniveau. Den gennemsnitlige forekomst af penicillinresistente S. aureus og S. aureus på ko-niveau var henholdsvis 2% og 28% for køerne med høj infektionsrisiko, disse køer udgjorde 49% af køerne i besætningerne. Den gennemsnitlige andel af SA inficerede køer, der var inficeret med SAr i mindst én kirtel var 6,5% (95% konfidensinterval 3,5% -11,9%) når det blev beregnet ud fra det først besætningsbesøg. Der blev ikke fundet nogen statistisk signifikant forskel på forekomsten af penicillin-resistente S. aureus eller andelen af penicillinresistente isolater mellem besætningsgrupperne. Andelen af isolater resistente overfor penicillin var lav sammenlignet med studier i andre lande på nær Norge og Sverige. I et nylig offentliggjort amerikansk studium blev der fundet en signifikant lavere forekomst at resistens hos S. aureus i økologiske malkekvægsbesætninger i USA i forhold til konventionelle besætninger. De amerikanske økologer, der indgik i undersøgelsen, måtte iflg. deres avlsregler ikke bruge antibiotika. Med den lave forekomst af penicillinresistente SA i Danmark er der grund til at lade penicillin være første valg til behandling af yverbetændelser, men løbende overvågning ved hjælp af dyrkning af mælkeprøver må anbefales.

Fremtidsperspektiver

Trods et lavt samlet forbrug af antibiotika blev der ikke fundet nogen signifikant forskel i forekomsten af antibiotikaresistens i de økologiske besætninger i forhold til de konventionelle besætninger ved brug af de to indikatorbakterier E. coli og S. aureus. På den anden side syntes det lavere forbrug af antibiotika i de økologiske besætninger ikke at have nogen negativ indflydelse på yversundheden vurderet ud fra ko-celletallene. De ældste økologiske besætninger omlagt før 1990 syntes at adskille sig signifikant fra besætningerne omlagt i 1990erne med lavere mælkeproduktion, lavere beregnet tankcelletal og lavere hyppighed af behandlinger for yverbetændelse. De fleste af de besætninger, der anvendte alternativer til antibiotikabehandling, blev også fundet i gruppen af besætninger omlagt før 1990. En mulig forklaring er en forskellig holdning til brugen af antibiotika og balancen mellem produktionsniveau og besætningssundhed. Forskellen mellem grupperne giver grund til at formode, at det er muligt at reducere brugen af veterinærmedicin betydeligt uden negativ indvirkning på besætningssundheden.