Jordkvalitet, forskning og udvikling af økologisk jordbrug
Af Per Schjønning, Susanne Elmholt og Bent T. Christensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF Foulum
Økologisk jordbrug lægger stor vægt på at opbygge og vedligeholde en god og frugtbar jord. Begrebet ’jordkvalitet’ bruges derfor ofte i forbindelse med både videnskabelige og populærvidenskabelige tekster om økologisk jordbrug. Kigger man nærmere på brugen af ordet, bliver det klart, at der er brug for en præcisering af, hvad begrebet dækker over. Lige som ordet ’bæredygtighed’ bruges ’jordkvalitet’ i flæng, hvilket ikke er optimalt for processen med at udvikle det økologiske jordbrug. Oftest bruges jordkvalitet som betegnelse for en eller anden egenskab ved jorden. Jordkvalitet bør dog betragtes som et koncept og ikke kun som en fællesbetegnelse for jord-egenskaber. Dette er en af hovedkonklusionerne i en ny, engelsk-sproget bog ’Managing Soil Quality: Challenges in Modern Agriculture’ (’Styring af jordkvalitet: Udfordringer i moderne landbrug’), der netop er udkommet på forlaget CABI.
 |
Bogen forholder sig ikke alene til økologisk jordbrug men fokuserer generelt på bæredygtigheden ved forskellige driftsmetoder i jordbruget. Bogen er relevant som et overordnet bidrag til udvikling af økologisk jordbrug og som et bidrag til diskussion af forskningens rolle i et moderne samfund.
I det følgende gives en ganske kort introduktion til bogen. Interesserede henvises til linket herover samt til bogens første kapitel, der kan findes elektronisk på FØJO’s Organic Eprints
|
Jordkvalitet som koncept
’Jordkvalitet er hvor godt en jord gør det, vi vil have den til at gøre’. Dette er en koncentreret beskrivelse af jordkvalitets-begrebet. Bemærk, at sætningen har to elementer: (i) dels hvor god jorden er til noget (f.eks. at levere næringsstoffer til afgrøden) og (ii) dels hvad vi ønsker som jordbrugere/samfund. Det sidste element er ofte overset. Man kan f.eks. se mængden af organisk stof i jorden angivet som et udtryk for graden af jordkvalitet (dvs. en egenskab ved jorden/driftsformen, altså pkt (i) herover). Imidlertid er det vigtigt at holde dette op mod hvilke niveauer af organisk stof, der er ønskelige for denne eller hin funktion i jorden. Et meget højt indhold af organisk stof er ikke nødvendigvis godt. Det kan i visse tilfælde give anledning til mineralisering af så store mængder organisk bundet kvælstof, at der sker en udvaskning fra jorden. Der er med andre ord brug for at forholde sig til grænseværdier for jordkvalitets-indikatorer.
Et andet aspekt, der følger af dualismen (de to elementer) i denne definition af jordkvalitet, har at gøre med de overordnede mål og ønsker i samfundet og hos jordbrugeren. Der er ikke fokus på samme jordkvalitetsegenskaber i et post-industrielt samfund med overskud af fødevarer og i et u-land med mangel på fødevarer. For eksempel må u-lande af simpel nød sætte en høj produktion over miljøhensyn. En høj jordkvalitet sættes dermed lig med høje niveauer af næringsstoffer i jorden mens evnen til at undgå næringsstoftab til omgivelserne nedprioriteres. Jordkvalitet er altså ikke et universelt og statisk begreb, det er i høj grad afhængigt af det omgivende samfund.
Udfordringer i det moderne landbrug
I bogen giver en række internationalt kendte forfattere deres bud på, hvorledes jordbrugets udfordringer skal håndteres med skyldig hensyntagen til eksplicitte bæredygtighedskriterier. Dermed menes, at forfatterne blev bedt om at beskrive, hvad de betragter som bæredygtigt og på det grundlag udpege driftsforanstaltninger til at sikre bæredygtigheden. Det fremgik tydeligt, at denne ’øvelse’ er relevant. F.eks. havde forfatterne til et af kapitlerne om biodiversitet klart en anden prioritering og opfattelse af bæredygtighed end forfatterne til kapitlet om pesticider. Eksplicit udmelding af disse værdi-opfattelser betegnes ’reflexiv objektivitet’ og er afgørende for, at brugerne af forskningsresultaterne kan anvende disse optimalt i beslutningsprocessen.
Af faglige problemstillinger, der behandles i bogen, kan nævnes jordens surhedsgrad samt de tre primære makronæringsstoffer, kvælstof, fosfor og kalium. Videre diskuteres jordens biodiversitet og organiske stof-indhold i relation til jordens funktioner. Tre kapitler beskriver jordens fysiske form og hvilke trusler den udsættes for i form af jordpakning, intensiv jordbearbejdning og erosion. Endelig har vi medtaget problematikken omkring kemisk forurening af jorden, herunder via anvendelse af pesticider og slam. Slam har en speciel relevans for økologisk jordbrug i højt-udviklede lande, hvor næringsstofkredsløbet er brudt gennem eksport af fødevarer fra land til by.
Generelt viste udredningsarbejdet på alle disse felter, at der sjældent findes ’universelle’ indikatorer for en jords kvalitet. Og videre, at driftsforanstaltningerne, der skal tages i anvendelse for at opnå en given jordkvalitet, er forskellige fra jordtype til jordtype. På dette grundlag advarer vi i bogen mod at indføre et ’minimum data sæt’ (dvs en række af parametre, f.eks. pH, org. C, org. N, volumenvægt mm) der antages generelt at beskrive en jords kvalitet, som det har været gjort på internationalt plan. Endnu mere advarer vi mod at indeksere sådanne kvalitetsmål, idet indeksering er en effektiv metode til at skjule/begrave informationer. Bogens kapitler peger derimod kraftigt i retning af betydningen af en god vekselvirkning mellem jordbrugere, konsulenter, beslutningstagere og forskere, f.eks. i form af projektgrupper. Derved sikres identifikation af de driftsforanstaltninger, der optimerer jordens kvalitet mht både produktivitet, produktkvalitet og det omgivende miljø.
Emergente system-egenskaber og system-forskning
Et af bogens kapitler beskæftiger sig med jordkvalitet belyst i system-studier. Et system er i denne sammenhæng en driftsform med mere eller mindre specificeret regelsæt for driftsforanstaltningerne. Et af de to systemer, der diskuteres, er økologisk jordbrug. I den forbindelse er der en spændende diskussion af såkaldte emergente egenskaber,- det faktum, at et system kan udvise karakteristiska, der ikke kan forventes og beskrives ud fra de enkelte elementer i driftsformen. Kapitlets forfattere påpeger dog, at det kan være svært at skelne mellem ægte, emergente system-egenskaber og effekten af specifikke driftsforanstaltninger. Det betyder bl.a., at der nemt kan ske fejltolkninger ved sammenligning af systemer. På dette grundlag konkluderer vi, at det forekommer mest relevant at bruge system-studier til at udvikle det pågældende system snarere end til sammenligninger til andre systemer. Observation af vigtige system-karakteristika kan så ud over til yderligere udvikling af systemet anvendes til identifikation af specifikke forskningsbehov til afklaring af årsagssammenhænge i systemet.
Perspektiver
Politikere og interesseorganisationer stiller i stadig stigende grad krav om, at ’forsigtigheds-princippet’ inddrages i beslutningen om brug af forskellige værktøjer og driftsforanstaltninger i jordbruget. Vores arbejde med bogen gjorde det klart, at forsigtighedsprincippet og dets elementer af ”ikke-videnskabelig” prioritering må tages alvorligt. Det er nødvendigt, at forskerne ’kryber ud af elfenbenstårnet’ og indgår i et samspil med beslutningstagerne, herunder jordbrugerne. Opgaven for forskerne må være at komme med eksplicitte udmeldinger af, hvad den ’rene’ forskning kan udtale sig om og hvad der er personligt og samfundsmæssigt definerede bæredygtighedskriterier. Derved kan forskeren bedre bidrage til at skabe et beslutningsgrundlag for samfundet uden at hans/hendes forskning bliver kompromitteret af de politiske og offentlige ønsker, der er gældende på et givet tidspunkt. Dette er i øvrigt også en vigtig problemstilling for forskningen som sådan. Forskeren er nødt til at indse, at der i det moderne samfund stilles spørgsmålstegn ved hans/hendes egen vurdering af bæredygtighed og relevans. Troværdighed og dermed en fortsat støtte til forskningen opnås alene gennem en åben udmelding af værdier og mål, dvs den såkaldte ’reflexive objektivitet’.
Relevant litteratur
Alrøe, H.F. and Kristensen, E.S. (2002) Towards a systemic research methodology in agriculture. Rethinking the role of values in science. Agriculture and Human Values 19, 3-23.
Schjønning, P., Elmholt, S. & Christensen, B.T. 2004. Managing Soil Quality: Challenges in Modern Agriculture. CABI Publishing, allingford, UK, 368 pp.
|