Rodukrudt hører ikke hjemme i økologiske marker

Kan høj produktion og lav miljøbelastning forenes i økologisk jordbrug? Det spørgsmål blev diskuteret på en temadag holdt af FØJO og DJF. Jamen, kan man spørge, er økologisk dyrkning ikke netop lig med både produktion og miljø?

Jo, de økologiske regler sikrer miljøet et langt stykke af vejen, men der er huller.

Et af disse huller skyldes rodukrudt, som er et stort problem på mange økologiske planteavlsbedrifter. Rodukrudt koster udbytte og det er derfor nødvendigt at bekæmpe det, normalt ved hjælp af gentagne harvninger i efteråret. Dette betyder at jorden er ”sort” og derfor udsat for udvaskning af kvælstof (N), hvilket er uønsket udfra et miljømæssigt hensyn. Betydningen af efterårsharvninger for N-udvaskningen er bl.a. behandlet i Askegaard m. fl. (2004 og 2005).

Foruden en øget N-udvaskning medfører den mekaniske bekæmpelse af rodukrudt ligeledes et øget forbrug af brændstof og dermed en øget udledning af drivhusgasser. Og endelig kan jordens frugtbarhed også blive påvirket i en uheldig retning gennem øget kørsel med ukrudtsharven.

Er rodukrudt økologisk?

I værdigrundlaget fra Økologisk Landsforening (April, 2004) findes blandt andet følgende målsætninger for den økologiske produktion:

• At udvikle en dyrkningsmæssig praksis, som tager størst muligt hensyn til miljø og natur.
  
• At reducere jordbrugets forbrug af ikke-fornybare ressourcer herunder fossile brændstoffer til et minimum.
  
• At bevare og øge jordens frugtbarhed.
  

Med udgangspunkt i disse målsætninger, og de ovenstående effekter af at bekæmpe rodukrudt, er det nærliggende at stille spørgsmålet om det overhovedet er foreneligt med det økologiske idegrundlag at have rodukrudt i de økologiske marker.

Afgrøderne skal klare arbejdet

De store problemer med rodukrudt har medført, at der er fokus på ”bekæmpelse”, hvilket jo er en meget konventionel tilgang til problemerne. Og det er en kamp hvor modstanderen kan være meget vanskelig at overvinde på grund af rodukrudtets store underjordiske energireserver, drillerier med vejret samt tab af N fra jorden, N der skulle have lagt grunden for en efterfølgende konkurrencestærk afgrøde (se Figur 1).

Figur 1. Havre på Burrehøjvej ved Foulum. Det lyse og N-manglende område blev stubharvet 4 gange mod rodukrudt i efteråret 2005. Naboarealet havde en efterafgrøde af rajgræs, der blev nedpløjet i foråret 2006.

For at etablere og fastholde en bæredygtig økologisk planteproduktion – (næsten) uden rodukrudt – bør vi ændre taktikken fra ”bekæmpelse” til ”forebyggelse”. Og her er afgrødernes konkurrenceevne en meget vigtig parameter. Vi skal have afgrøderne til at klare så meget af arbejdet som overhovedet muligt. Et væsentligt problem med hensyn til at kunne foretage radikale forandringer er dog de herskende markedskræfter. De bestemmer efterspørgsel og priser og har derfor en væsentlig indflydelse på landmandens valg af afgrøder og sædskifte og dermed på den langsigtede bæredygtighed. Derfor vil jeg for en kort stund koble markedskræfterne fra.

Fire bud på hvad der skal til for at reducere dilemmaet

- Kun omlægning til økologisk drift på jord med ”god” frugtbarhed:

Selvom man starter på jord fri for rodukrudt kan det komme meget hurtigt. Dette har vi oplevet meget tydeligt i de langvarige sædskifter til kornproduktion hvor tidsler efter få år blev et stort problem på Flakkebjerg (Rasmussen m. fl., 2004). Her havde jorden, som følge af forhistorien, en meget ringe frugtbarhed (dårlig struktur) (Schjønning og Munkholm, 2004). En ringe frugtbarhed kan medføre åbne afgrøder med gode muligheder for ukrudt til at etablere sig. En omlægningsperiode med dyrkning af en flerårig grøngødningsafgrøde kunne formentlig have gjort underværker.

- Brug af konkurrencestærke afgrøder i sædskiftet:

Et bæredygtigt økologisk sædskifte fordrer konkurrencestærke afgrøder. Hvor der ikke er mulighed for at have flerårige kløvergræsmarker til afgræsning ville det være godt med f.eks. lucerne i sædskiftet. Denne lucerne kunne anvendes til slet og grøntmassen sendes gennem et biogasanlæg. Den afgassede grøngødning herfra kunne så anvendes strategisk til de øvrige afgrøder i sædskifter og på den måde også fremme konkurrenceevnen her. Et eksempel på en anden meget konkurrencestærk afgrøde er hamp. Hampen kan tillige producerer en spiseolie af høj ernæringsmæssig kvalitet.

- Kun anvendelse af 1. klasses såsæd:

Det er særdeles vigtigt at afgrøderne kommer godt fra start og det gælder såvel den overjordiske som underjordiske vækst. Faktisk burde kravene til sundhed, spireevne og vitalitet være endnu højere end i konventionel dyrkning, hvor afgrøden kan få førstehjælp hvis den er i problemer. Min fornemmelse er, at kvaliteten af økologisk såsæds- og læggemateriale ikke altid er god nok. Det betyder afgrøderne allerede fra vækststarten kan være hæmmet med en reduceret konkurrenceevne til følge.

- Sæt en grænse for vægten af landbrugsmaskinerne:

Vi har fokus på betydningen af roddybder for afgrødernes optagelse af næringsstoffer, men betydeligt mindre fokus på hvordan rødderne egentlig har det. Hele dansk landbrug, og dette inkluderer også økologerne, er i gang med at reducere jordens frugtbarhed gennem den udbredte brug af tunge maskiner på marken. Det er bevist at en høj akselbelastning trykker de dybere jordlag og at dette medfører udbyttereduktion (Håkansson and Petelkau, 1994). I takt med at jorden trykkes sammen vil afgrødernes muligheder for at afsøge jorden for næringsstoffer blive reduceret hvilket kan medføre en nedsat konkurrenceevne.

Og hvad med reglerne?

De økologiske regler justeres løbende og de udgør et kompromis mellem hensyn, der rækker videre end til produktion og miljø alene. Reglerne er med til at sikre et godt miljø, men på nogle enkelte områder er de, om end indirekte, også med til at hæmme miljøet. Gennem kravet om at såsæden skal være produceret økologisk og gennem restriktionerne på anvendelse af f.eks. mangan-sprøjtninger vil afgrødernes konkurrenceevne kunne blive hæmmet. Dette kan give anledning til opformering af rodukrudt og dermed have en negativ effekt på miljøet.

Hensynet til vores underjord et område hvor de økologiske regler kunne strammes, altså for at fremme afgrødernes konkurrenceevne. Dette hensyn rækker fremad i tid mod de kommende generationer da de skader vi laver i dag har en ganske permanent karakter. Vi kan jo ikke se, hvad der er gang i under støvlerne, derfor ville regler for bl.a. maksimale akselbelastninger være relevante. En anden ny regel kunne være at omlægning til økologisk drift ikke tillades på marker inficeret med rodukrudt.

Et femte bud: forskning med nye vinkler

Den konventionelle specialisering indenfor driftsgrene har også ramt økologien, hvilket er medvirkende til at reducere bæredygtigheden, især på de korn-dominerede bedrifter. Forskningen har indtil nu været defineret af ønsket om løsninger på de aktuelle problemer inden for de specialiserede driftsgrene.

Jeg mener, at der nu er behov for at skue længere frem. Hvordan ønsker vi at økologien skal se ud om 25 år? Hvilken sammenhæng kan vi skabe mellem produktionen i bæredygtige økologiske sædskifter, hvor der tages hensyn til både produktion og miljø, og til de økologiske produkter der skal ligge på hr. og fru Danmark’s tallerkener. I en sådan øvelse er det meget vigtigt ikke at lade sig begrænse af de eksisterende betingelser for den økologiske produktion og det er meget vigtigt at inddrage alle grene og discipliner inden for forskningen.

En anden væsentlig faktor er at forskningen tager sig tid til at reflektere over alt det, som vi har lært ind til nu. Der er brug for en syntese, hvor de enkelte forskningsområder inddrages i en større sammenhæng. Dette giver mulighed for at identificere nye indsatsområder.

Der er ligeledes brug for at studere de etablerede økologiske dyrkningssystemer, hvor det faktisk går godt med både produktion og miljø. Og der er brug for at åbne op og være nysgerrige i forhold til andre dyrkningssystemer. Udvikling af robuste økologiske dyrkningssystemer der inddrager både miljø og produktion samt andre væsentlige forhold forudsætter at der er højt til loftet både i forskerhovederne og i de rammer der bliver sat for forskningen.

Referencer

Askegaard M., Olesen J.E. and Kristensen, K. 2005. Nitrate leaching from organic arable crop rotations: effects of location, manure and catch crop. Soil Use and Management 21, 181-188.

Askegaard M., Rasmussen, I.A. og Olesen J.E. 2004. Dilemmaer i sædskiftet – udvaskning eller rodukrudt? I: Vision og virkelighed. Økologi-kongres 2004. Kongresbilag s. 78-79.

Håkansson, I. and Petelkau, H. 1994. Benefits of limited axel load. In: Soane, B.D. and van Ouwerkerk, C. (eds.) Soil Compaction in Crop production. 479-500.

Rasmussen, I.A., Askegaard, M. og Olesen, J.E. 2002. Problemer med rodukrudt. Økologisk Jordbrug 22, 263, 8.

Schjønning, P. og Munkholm, L. 2004. Organisk stof i jord – hvor meget er nok og hvor lidt er kritisk? FØJOenyt www.foejo.dk/enyt2/enyt/april04/ostof.html.

Økologisk Landsforening, April 2004. www.okologi.dk/
Om_Økologisk_Landsforening/værdigrundlag/default.asp