|
|
 |
|
Produktion og miljø i økologisk jordbrug
|
Af Jørgen E. Olesen, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum
Ganske som i det øvrige landbrugserhverv er økologisk jordbrug underlagt et stadigt pres for at øge produktiviteten på grund af den generelle udvikling i priser og omkostninger.
Dette kan føre til et pres for øget input i dyrkningssystemet, for eksempel gennem import af konventionel gylle. Andre tiltag med sigte på at reducere omkostningerne og rationalisere driften vil på lignende vis kunne føre til en risiko for øget miljøbelastning fra dyrkningen og reduktioner i biodiversiteten.
Der findes dog også en række muligheder for gennem effektiviseringer og bedre driftsledelse både at øge produktionen og at mindske miljøbelastningen.
Dette var oplægget til en temadag på Forskningscenter Foulum, hvor 35 deltagere, fortrinsvis forskere, diskuterede dilemmaer og udviklingsmuligheder i forholdet mellem økologisk jordbrug og miljø.
Programmet for temadagen (se pdf) vekslede mellem oplæg og besigtigelse af igangværende forsøg med økologiske dyrknings-systemer på Foulumgård forsøgsstation. En række af temadagens konklusioner såvel som forskernes indlæg er tilgængelige i denne artikel, der indledningsvis sammenfatter den generelle diskussion på temadagen. De enkelte indlæg, der omtales, er linket her:
Fælles diskussion
Gødskning af jord eller planter. Resultaterne på mødet viste, at der kan være grundlag for at diskutere paradigmet i økologisk jordbrug om at "gøde jorden" frem for at "gøde planterne". En forøget jordfrugtbarhed vil ganske sikkert give grundlag for et større udbytte, men konsekvenserne kan også nemt blive større udvaskning af kvælstof til vandmiljøet, især hvis der ikke følges med konkrete tiltag til at mindske tabet i efterårs- og vinterperioden. Risikoen for N-udvaskning vil være særligt store efter ompløjning af afgræsningsmarker eller grøngødningsafgrøder. Det vil formentlig være muligt at reducere tabene ved at fjerne en del af grøngødning fra disse marker, og i stedet tilføre grønmassen til marker med korn og grønsager. Dette kan mest effektivt ske efter afgasning af grønmassen i et biogasanlæg.
N-tab på bedriften. Ved stigende kvælstofinput er der større tab til omgivelserne. Dette bliver dog først egentlig mærkbart ved N-input, der overstiger afgrødernes behov. For kvægbrug ligger grænsen formentlig på 1-1,5 de/ha. En stor del af miljøeffekterne er koblet til husdyrholdet og anvendelse af husdyrgødning. Det kan derfor diskuteres, om det er rimeligt at sammenligne handels- og husdyrgødede arealer, da disse per definition vil have vidt forskellige potentialer for tab af kvælstof.
Naturindhold i landskabet. Fokus bør ikke alene være på produktion og miljøeffekter. Det økologiske landbrug har også en rolle for at sikre naturindholdet i landbrugslandskabet, og her spiller hegn og småbiotoper en væsentlig rolle. Disse biotoper forekommer især i forbindelse med mindre marker. Det kunne være relevant at anvende landdistriktspolitikken som et middel til at understøtte bedrifter med små marker. Desuden bør det overvejes, om der skal være naturvelfærdsregler på økologiske bedrifter.
Regler og begejstring. Regler for økologisk jordbrug er nødvendige for at sikre produktionens troværdighed. Disse regler bør dog ikke virke som en hæmsko for eksperimenter med nye driftsmåder, som fremmer det økologiske værdisæt. Det er nok et spørgsmål om det reelt er reglerne, der virker begrænsende, men om ikke det ofte snarere er andre forhold, herunder økonomi, der sætter grænser. Der er måske brug for mere fokus på, hvad der kan få økologiske landmænd til at yde mere end reglerne kræver. En mulighed for at sammenligne økologiske landbrug (også på bedriftsniveau) kunne f.eks. være gennem benchmarking. Men det grundlæggende vil være initiativer, der fremmer begejstring og nytænkning i erhvervet. Det vil herefter være op til såvel forskning som praksis at vurdere sådanne tiltags effekter på miljø, natur, produktion og økonomi.
 |
|
 |
- Er økologiske jordbrug ikke effektive (indlæg #1)
Økologisk jordbrug har nogle andre succeskriterier end det konventionelle jordbrug, og med udgangspunkt i målsætningen for økologiske jordbrug kan produktionen såmænd være fuld så effektiv som den konventionelle produktion. Effektivitet er heller ikke nødvendigvis lig med store bedrifter, da overskueligheden let kan forsvinde ved stigende bedriftsstørrelse. Der er en række opgaver for økologisk jordbrug, som må tages med i betragtning, når effektiviteten skal vurderes:
- Der er behov for nye og spændende økologiske produkter, hvor kvalitet er mange ting.
- Forsigtighedsprincippet vejer tungt
- Der er et stort økonomisk tilskud til landbruget (også til økologisk produktion), og samfundet har forventninger om at høste gevinster også for miljøet.
- Økologisk jordbrug skal være en garanti for husdyrvelfærd, ingen forurening, beskæftigelse samt en produktion af en vis størrelse.
- Energiproduktion bør også indgå i de funktioner, økologisk jordbrug bidrager med.
- Økologisk jordbrug skal være kendetegnet ved at arbejde med naturen.
- De økologiske dyrkningsregler er ikke statiske, de kan altid laves om.
Indlægsholder: Knud Erik Sørensen, Økologisk Landsforening.
- Nitrat og drivhusgasser (indlæg #2)
I spørgsmålet om miljøbelastning fra økologiske og konventionelle dyrkningssystemer blev der fokuseret på udvaskning af nitrat og afgivelse af drivhusgasser.
I de økologiske dyrkningssystemer er det ofte er svært at finde en sammenhæng mellem kvælstofinput og kvælstofudvaskning. Det skyldes formentlig, at inputniveauet oftest er så lavt, at dette i sig selv ikke er afgørende for størrelsen af kvælstofudvaskningen eller udledningerne af lattergas. Derimod er det vigtigere at passe på kvælstoffet i systemet og sikre gode udbytter, der også fjerner kvælstof fra systemet.
Med hensyn til drivhusgasser var en af konklusionerne, at både græsmarker og efterafgrøder øger jordens kulstofindhold, hvilket er med til at imødegå afgivelsen af kuldioxid. Derimod er det usikkert hvordan kvælstoffiksering i kløvergræs påvirker afgivelsen lattergas på sædskifteniveau.
Af andre faktorer, som bidrager til usikkerhed omkring miljøeffekter af økologisk jordbrug er virkninger af ukrudt og sygdomme, hvor ukrudt både være med til at holde på kvælstof og reducere udbyttet, mens sygdomme formentlig øger tabet af kvælstof fra dyrkningssystemet.
| Indlægsholder: Jørgen E. Olesen, DJF |
|
Se de viste overheads som:
|
|
|
 |
|
- Belastning per produceret enhed (indlæg #3)
Miljøbelastningen per produceret enhed i forskellige produktions-systemer blev belyst gennem anvendelse af såkaldte livscyklus-analyser (LCA). Resultaterne viste, at udtrykt per produceret enhed er forskellen mellem økologisk og konventionel produktion ofte mindre end når miljøbelastningen udtrykkes per arealenhed.
Samtidig blev det vist, at en effektiv næringsstofhusholdning (=udnyttelse) på bedriften er afgørende for en lav miljøbelastning.
For flere økologiske produktioner (fx svin og gulerødder) blev der peget på, at der ligger en særlig udfordring i at reducere miljøbelastningen. Dette blev underbygget med eksempler og data, der er tilgængelige på www.lcafood.dk.
| Indlægsholder: John E. Hermansen, DJF |
|
Se de viste overheads som:
|
|
|
|
|
- Pas på naturen (indlæg #4)
Naturkvalitet omfatter diversiteten af planter og dyr og deres levesteder. Det omfatter også en levende jord og samspillet mellem landbrugsbedriften og landskabet.
Der er en stor variation i indholdet af landskabselementer mellem forskellige økologiske bedrifter. I et FØJO-II projekt er fordelingen af hegn, småskove og vandhuller undersøgt. Fordelingen på bedrifterne af disse landskabselementer følger ikke det samme mønster. Både biofysiske og regionale forskelle samt bedriftsstørrelsen spiller en rolle for fordelingen af landskabselementerne. Den største tæthed af disse landskabselementer findes på de mindste bedrifter.
Der er en trend mod større bedrifter, også inden for økologisk jordbrug. Dette fører til et pres mod større marker og dermed også til en lavere andel af hegn på bedriften. Dette vil kunne imødegås gennem en større fokus på naturplaner på de økologiske bedrifter.
| Indlægsholder: Pia Frederiksen, DMU |
|
Se de viste overheads som:
|
|
|
|
|
- Produktion og N-tab i systemer med græsmarker
(indlæg #5)
I systemer med græsmarker er der behov for fokus på optimering af kvælstofudnyttelsen i både græsmarken og efter ompløjning. Forsøg viser, at kvælstofudvaskningen stiger i gamle afgræsningsmarker med gødet rajgræs, mens det samme ikke er tilfældet for kløvergræs. Her er udvaskningen lav, selv fra gamle afgræsningsmarker. Der er altså en stødpudeevne i kløvergræsset, som reducerer tabet. Ulempen er, at produktionen falder over tid i kløvergræsset.
Den faldende produktion i gamle kløvergræsmarker er en af årsagerne til at disse marker ompløjes efter 2-4 år. Herved frigives en stor mængde kvælstof, som vil udvaskes, hvis der ikke er afgrøder efterfølgende, der på effektiv vis kan optage kvælstoffet. Forsøg på Foulum har vist at det er muligt at have to år med afgræsset kløvergræs i et sædskifte med en meget lav N-udvaskning.
Andre forsøg på sandjord viser at N-udvaskningen især reduceres, hvis der kan høstes en stor mængde kvælstof i året efter ompløjningen. Det kan f.eks. være med grønkorn efterfulgt af italiensk rajgræs.
I et nyt FØJO-III projekt undersøges mulighederne for bedre udnyttelse af næringsstofferne i systemer med indmark og udmark. Heri indgår også overvejelser omkring omkostningerne i produktionssystemerne.
| Indlægsholder: Jørgen Eriksen, DJF |
|
Se de viste overheads som:
|
|
|
|
|
- Imødegå dilemmaer mellem produktion og miljø
(indlæg #6)
For at imødegå dilemmaer mellem produktion og miljøbelastning i økologisk plantedyrkning er det vigtigt at sikre et godt udgangspunkt - dvs at omlægge til økologisk produktion på arealer med god frugtbarhed og uden rodukrudt. Ligeledes er det vigtigt af at anvende afgrøder med høj naturlig konkurrenceevne og at anvende såsæd af høj kvalitet.
For så vidt angår jorden er det væsentligt at tilføre de øvrige næringsstoffer, der kræves for at sikre afgrødens optagelse af N. Og det må påses ikke at skade underjordens gennemtrængelighed for planterødder.
Sammenfattende blev der peget på betydningen af at opnå en høj kvalitet i driftsledelsen på de økologiske plantebedrifter, ligesom det er påkrævet at forske med nye vinkler.
| Indlægsholder: Margrethe Askegaard, DJF |
|
Se de viste overheads som:
|
|
|
|
|
Indlægget er nærmere beskrevet i en separat artikel i FØJOenyt.
- Effektivitet på bedriftsniveau (indlæg #7)
Økologiske mælkebrug på sandjord havde i 2002/03 et gennemsnitligt kvælstofoverskud på 107 kg N/ha mod 87 kg N/ha for økologiske plantebrug på sandjord.
Hvis økologisk jordbrug fremover alene må benytte økologisk husdyrgødning, viser beregninger at kvælstofoverskuddet på mælkebrugene falder til 89 kg N/ha, mens overskuddet på plantebrugene stiger til 91 kg N/ha. Dette skyldes især en større eksport af husdyrgødning fra mælke- til plantebrug og dyrkning af flere N-fikserende afgrøder på plantebrugene. Ændringen forventes at føre til et fald på 8 kg N/ha i udvaskningstab på mælkebrugene og en stigning på 4 kg N/ha på plantebrugene. Samlet set vil der altså være tale om en reduktion i miljøbelastningen ved at undlade import af konventionel husdyrgødning.
Et forbud mod import af konventionel husdyrgødning og halm vil føre til ændrede sædskifter; brug af mere bælgsæd, halmrig korn og grøngødning; investering i stalde; betydelig transport af halm og gødning; og tættere afstande mellem plante- og mælkebrug. Der vil samlet set være betydelige meromkostninger for de økologiske landbrug, men der er også miljøgevinster at hente, især på mælkebrugene.
| Indlægsholder: Ib Sillebak Kristensen, DJF |
|
Se de viste overheads som:
|
|
|
|
|
- Bioenergi i økologisk jordbrug (indlæg #8)
En vidensyntese under FØJO har vist, at økologisk bioenergi-produktion kan skabe en positiv energi-balance og bidrage til en bæredygtig udvikling, med bedre sammenhæng mellem markbrug/husdyrbrug, indmark/udmark, land/by osv.
Samtidig kan produktion af bioenergi i økologisk jordbrug kombineres med produktion af økologiske fødevarer og andre produkter, herunder en række eftertragtede services for det øvrige samfund.
Der findes en række forskellige muligheder for produktion af bioenergi i økologisk jordbrug. Det forekommer dog at især biogas har mulighed for at give en række synergier, som bl.a. omfatter en bedre fordeling af kvælstoffet i sædskiftet, højere udbytter i kornafgrøderne og mindskede kvælstoftab. Der er dog behov for fortsat udvikling og forskning inden for dette område.
| Indlægsholder: Tommy Dalgaard, DJF |
|
Se de viste overheads som:
|
|
|
|
|
|
