Nyhedsbrev fra FØJO | August · 2006

Kort nyt

Nyt layout på den elektroniske dagbog okologgen

FØJO's elektroniske dagbog fra forsøg i marken (Okologgen) er nu klar til hurtigere og bedre udnyttelse af de praktiske erfaringer i forsøgene. Således viser okologgen nu billedserier og videoklip på en elegant og overskuelig måde.

Ideen med okologgen er fortsat, at forskere og teknikere, tager fotos eller video når forsøgene udføres. Disse filer lægges ud på okologgen, sammen med små tekster eller lydfiler, som giver en praktisk beskrivelse af det pågældende arbejde. Det kan fx være i forbindelse med udvikling af nye redskaber, nye sædskifter eller nye strategier for bekæmpelse af ukrudt.

Landmænd, konsulenter og andre, som er interesserede i et givet projekt, kan så gå ind på okologgen, hvor de ved selvsyn kan se den pågældende forsøgsbehandling og eventuelt læse om erfaringerne med forsøgsbehandlingen.

Se de nye billedserier på okologgen


Nyheder fra FØJO på Landmand.dk

FØJO tilbyder brugere af portalen landmand.dk at abonnere gratis på landmands-relaterede nyheder fra den økologiske forskning.

Ved opsætning af funktionen 'Min side' i landmand.dk kan der således vælges en indholdboks, der redigeres og opdateres af FØJO.

Bag Landmand.dk står Dansk Landbrug, Danske Landbrugsmedier og Dansk Landbrugsrådgivning.



Tredie QLIF kongres i Tyskland 2007

Den tredie i rækken af årlige kongresser i projektet QLIF "Improving Sustainability in Organic and Low Input Food Production Systems" vil foregå fra den 20. til 23. marts 2007 ved University of Hohenheim i Stuttgart.

Kongressen bliver organiseret parallelt med '9th Scientific Conference on Organic Agriculture in the German speaking countries'.

Indlæg til kongressen kan indsendes frem til 15. oktober 2006. Mere information om kongressen findes her.