Sundhed uden antibiotika - erfaringer fra amerikanske malkekvægsbesætninger

Som led i opstarten af et nyt forskningsprojekt under FØJO III-programmet har vi etableret et samarbejde med amerikanske forskere og dyrlæger. I foråret 2005 besøgte vi en række malkekvægsbesætninger i USA for at samle information om deres sundhedsfremme og brug af alternativ og konventionel veterinær medicin.

Skrappe amerikanske regler

Siden 2000 har økologiske mælkeproducenter i USA været underlagt nationale regler fastlagt gennem USDA. På sundhedsområdet betyder reglerne, at antibiotika ikke må anvendes til dyr der skal sælges som økologiske senere end den sidste tredjedel af drægtigheden. Ligeledes er al brug af hormoner inklusiv oxytocin forbudt.

I øjeblikket er ingen veterinærmedicinske parasitmidler godkendt, dette forventes dog at ske i nær fremtid, men sandsynligvis ikke til mælkeproducerende dyr. Ligesom i det danske og europæiske regelsæt understreges det, at behandling med de forbudte stoffer ikke må udelades hvis det er nødvendigt for at sikre et dyrs velfærd. I praksis sker anvendelse af antibiotika og hormoner dog uhyre sjældent i de fleste økologiske malkekvægsbesætninger.

Undersøgelser i 17 besætninger

Sytten malkekvægsbesætninger udvalgt udfra deltagelse i amerikanske forskningsprojekter og geografisk fordeling blev besøgt i staterne New York, Pennsylvania og Wisconsin. Driftslederen blev interviewet om besætningens sundhed og brug af sygdomsbehandlinger. Desuden blev et udsnit af køer vurderet for lemmelidelser, yver assymetri og huld. Og ligeledes blev der indsamlet information om produktionsniveau, celletal og gennemførte behandlinger.

Besætningerne kan ikke betragtes som tilfældigt udvalgte og repræsenterer derfor ikke nødvendigvis den typiske amerikanske økologiske mælkeproducent.

Anvendte behandlingsformer

Besætningsstørrelsen varierede fra 25 til 320 køer. Besætningerne havde været økologiske fra 5 til 12 år. Ydelsen varierede fra 5.500 kg mælk pr årsko til 9.500 kg mælk pr årsko. I fire af besætningerne havde der været anvendt antibiotika indenfor det sidste år. I alle tilfælde til lungebetændelse hos kalve og i et tilfælde hos en ko.

De fleste besætninger brugte udelukkende den lokale dyrlæge til drægtighedsundersøgelser og anden reproduktionsarbejde. I besætningerne i Pennsylvania benyttedes desuden en lokal dyrlæge med stor erfaring med alternativ behandling og naturpræparater til rådgivning og behandling af enkeltdyr. I de øvrige besætninger konsulterede man en eller flere dyrlæger knyttet til firmaer der forhandlede naturprodukter eller ansat af mejeriet som rådgiver.

Tre af besætningerne brugte kun alternativ behandling eller naturprodukter i meget begrænset omfang. I de øvrige besætninger brugtes en kombination af alternative behandlingsformer og naturpræparater. Elleve besætninger brugte homøopati, syv besætninger brugte produkter baseret på ultrafiltreret valle, der blev indgivet under huden ved injektion eller som bolus. I to besætninger brugtes forskellige former for boli med ultrafiltreret valle afhængig af den formodede bakterie ved yverbetændelse. Disse to besætninger brugte produkter fra et firma der tilbød at dyrke mælkeprøver, der blev indsendt.

I de fleste besætninger anvendtes acetylsalicylsyrebolus som smertestillende og febersænkende middel i en vis udstrækning. I en række besætninger blev der anvendt en del naturprodukter. Aloe vera blev brugt som fodertilskud til behandling af syge dyr og til lokal behandling i børen. Forskellige kombinationer af sort valnødskaller og hvidløg blev brugt ved indvoldsorm og coccidiose sammen med forbedret hygiejne, foldskifte og tilskud af vitaminer og probiotika. Tangmel blev brugt forebyggende for at sikre mikromineralforsyningen i over halvdelen af besætningerne.

Syge dyr skal æde

Flere besætningsejere fremhævede vigtigheden af at sikre, at dyr med sygdomssymptomer blev ved med at æde, hvis de skulle være i stand til at helbrede sig selv. Der blev derfor lagt stor vægt på at give tilskud af vitaminer, probiotika og forskellige planter og urter sammen med hø af god kvalitet. Hø var en meget vigtig del af fodringen og blev fremhævet af de fleste landmænd som centralt for en god sundhed. I enkelte besætninger fodredes småkalvene udelukkende med hø og mælk de første 2 måneder.

Vaccination mod luftvejslidelser og coliinfektioner samt flere andre sygdomme var meget udbredt, hvilket også ses i konventionelle besætninger i USA. De fleste besætninger deltog desuden i programmer med test af alle dyr for paratuberkulose.

Veldrevet gård med 320 køer

Som et eksempel på en særdeles veldrevet besætning kan fremhæves den største besætning på 320 køer. Den har været drevet økologisk i 12 år som et familieforetagende, der involverer flere generationer. Kalvene overflyttes kort efter fødsel til en nærliggende gård, hvor de befinder sig indtil slutningen af mælkefodringsperioden. Gennem hele opdrætsperioden blev dyrene flyttet i hold mellem forskellige gårde og folde. Køerne var opdelt i fire hold. Ved kælvning blev der udtaget mælkeprøver af alle køer og køer med Stafylococcus aureus blev sat på et særligt malkehold, hvor også køer med høje celletal var placeret.

Hver måned blev der behandlet 2-3 køer med mastitis. Primært med udmalkning, pebermynte og vitamintilskud. Der var 25 trepattede køer i besætningen - dette svarer til, hvad der ses i en gennemsnitlig dansk besætning. Tankcelletallet var på 250.000 og ydelsen 8500 kg mælk pr årsko. Der havde ikke været anvendt antibiotika de sidste 12 år. Sidste år blev der solgt 43 kvier til levebrug.

Landmænd tilfredse med reglerne

Flere af de fem dyrlæger, der primært arbejdede med økologer talte for at antibiotika skulle være tilladt i særlige tilfælde med en særlig lang tilbageholdelsestid. Blandt de 17 interviewede landmænd var der imidlertid kun én der ønskede lempeligere regler for anvendelse af antibiotika.