Resultater fra SAFO's workshop om fødevaresikerhed og dyrevelfærd
Målet for det EU-finansierede SAFO-netværksprojekt er at forbedre fødevaresikkerhed og dyresundhed i økologiske produktionssystemer i eksisterende og kommende EU-medlemslande.
Dette sker gennem udveksling af og aktiv kommunikation omkring forskningsresultater og konklusioner blandt forskere, politikere, landmænd og den bredere, økologiske offentlighed, inklusiv forbrugere.
I den forbindelse har SAFO afholdt sin anden workshop med titlen:
Muligheder og begrænsninger i landbrugspraksis for sikring af dyresundhed, -velfærd og fødevarekvalitet.
Otteoghalvfjerds delegerede fra 25 lande deltog i workshoppen, som blev afholdt på Kassel Universitet, Fakultet for Økologisk Landbrugsvidenskab, Witzenhausen, Tyskland.
Programmet for workshoppen indeholdt foredrag, arbejdsgrupper, postere og et gårdbesøg på et biodynamisk landbrug med malkekøer og svin.
Foredragene, med i alt 25 præsentationer, fokuserede på følgende aspekter af økologisk husdyrproduktion og fødevarekvalitet:
For de enkelte aspekter er der udarbejdet et mødereferat (links ovenfor), som kan studeres nærmere. Referaterne er oprindelig skrevet af David Younie, Scottish Agr. College, Plant and Crop Sciences Division, Aberdeen, UK.
Der er også mulighed for at downloade proceedings fra konferencen, ligesom man kan se de enkelte indlæg på hjemmesiden.
|