Referat fra 2. SAFO workshop:

Problemområder i sundhed og velfærd: fjerkræ

Fjerkræ er formentlig en af de vanskeligste arter at opdrætte økologisk med store, uløste problemer i mange besætninger. Bas Rodenburg beskrev situationen med økologiske slagtekyllinger i Holland. En besætningsundersøgelse omkring fødevaresikkerhed viste, at forekomsten af Salmonella var lavere i økologiske end i konventionelle flokke. Campylobacter forekomsten var derimod højere, måske på grund af den højere slagtealder, eller på grund af anvendelsen af andre racer.

Deltagende landmænd var meget opsatte på, at fremtidig forskning skulle fokusere på dette fødevaresikkerheds-spørgsmål, og spørgsmålet om 100 pct økologiske foder. Der er bekymring over tilgængeligheden af egnede proteinkilder på grund af de nødvendige ernæringsmæssige grænser for inkludering af ærter, lupiner etc. på grund af de anti-ernæringsmæssige faktorer ved disse produkter.

En artikel af Monique Bestman fra LBI behandlede den højere dødelighed i frilands- og økologisk fjerkræ (forårsaget af fjerpilning og endoparasitter) og, specielt hos økologisk fjerkræ, det højere dioxinniveau i æg. Hun foreslog, at kyllinger har været ude af stand til at udvikle et tilstrækkeligt immunrespons på grund af de senere års meget kunstige opdrætningssystemer for fjerkræ (kyllingerne holdes inden døre, ingen kontakt mellem mor og afkom, ingen kontakt mellem den unge kylling og det omgivende miljø).

Vi burde overveje muligheden for behandling med tarmflora på første levedag, og opdrætning af unge kyllinger sammen med sunde, ældre høner på friland for at udvikle det generelle immunsystem.

Werner Zollitsch fra Østrig fremhævede vanskelighederne ved at dække moderne fjerkræracers næringsstofbehov i økologiske systemer og konkluderede, at højtydende læggehøns og unge kalku-ner er de to typer, der har størst sandsynlighed for at være underforsynet med de nødvendige aminosyrer.

Nogle af de præsenterede mulige løsninger inkluderede anvendelse af mere egnede racer (fx racer karakteriseret ved langsommere vækst), optimering af brugen af hjemmeavlede bælgfrugter, identificering af egnede, indkøbte fodertilskud, og innovative næringsstofstrategier (fx reducering af foderets energiindhold i forhold til aminosyreindholdet).

Det har været et generelt problem i frilandssystemer at få høns til at udnytte udendørs løbegårde fuldt ud. Esther Zeltner fra FiBL berettede, at jo mindre flokstørrelsen er, jo større er den procentdel af hønsene som kom ud af hønsehuset. Hønsene kunne også lokkes til at fouragere mere, hvis der blev strøet korn et godt stykke fra huset, og hvis en række forskellige konstruktioner (til beskyttelse mod rovdyr) blev anbragt et godt stykke fra huset.