Økologisk jordbrug kan profilere sig gennem landskabs - og naturkvalitet

Af Lene Hansen, Egon Noe, Danmarks JordbrugsForskning, og Katrine Højring, Skov og Landskab, KVL

I Danmark spiller landbrugets produktion og arealanvendelse en vigtig rolle i forvaltningen af vores fælles natur og landskab. Landmandens holdninger og prioriteringer har konsekvenser for både skabelsen og bevarelsen af naturmæssige værdier, konsekvenser vi alle sammen kan iagttage, når vi færdes i landskabet.

Ideologi og praksis

Økologisk jordbrug bygger på et værdigrundlag, som ønsker at gøre en særlig indsats for at sikre og understøtte kvaliteter i naturen. Økologisk Landsforening formulerer i øjeblikket værdierne på følgende måde (Anonym 2004):

• at opbygge og opretholde den genetiske mangfoldighed i produktionssystemet og dets omgivelser, herunder værne om vilde planter og vilde dyrs levesteder
  
  
• at udvikle en dyrkningsmæssig praksis, som tager størst muligt hensyn til miljø og natur.

På baggrund af disse målsætninger kan man have en forventning om, at økologiske landmænd i særlig grad interesserer sig for, hvordan de gennem deres produktion påvirker den omgivende natur.

Samtidig må formuleringerne siges at have en meget generel karakter. Der er ikke opstillet konkrete målsætninger for præcis hvilke kvaliteter, man stræber imod eller, hvordan man i praksis opnår dem. Natur - og landskabshensynet er heller ikke direkte indarbejdet i det økologiske regelsæt. Der er dermed et fravær af konkrete indikatorer, som kan benyttes til at iagttage og beskrive, hvad naturkvalitet i økologisk jordbrug er, og det kan bevirke, at det i praksis kan være vanskeligt for de enkelte økologiske landmænd at implementere natur- og landskabshensynet (Højring et al 2004).

I en undersøgelse under projektet Naturkvalitet i økologisk jordbrug har vi kigget nærmere på den måde, værdierne tillægges mening og praktiseres hos den enkelte økologiske landmand.

Overordnet er der to centrale spørgsmål. Det ene er hvorvidt de økologiske landmænd oplever, at der er sammenhæng mellem deres valg af en økologisk produktionsform og en speciel holdning og praksis i forhold til natur. Det andet er, hvilke bud landmændene selv har på mulige konkrete indikatorer, som ville kunne bruges til at vurdere naturkvalitet på de økologiske bedrifter. Det er de to spørgsmål, som søges belyst i det følgende.

Gårdbesøg hos ti landmænd

For at opnå indblik i problemstillingen har vi gennemført kvalitative interviews med ti økologiske landmænd. Landmændene fordeler sig på fem fra Herning-egnen og fem i Randers-området. Produktionsmæssigt er deltagerne meget forskellige. De fleste har malkekvæg, men der er også enkelte planteavlere og ægproducenter repræsenteret. Otte af landmændene har fuldtidsbedrifter, mens to har arbejde ved siden af landbrugsproduktionen.

Vi besøgte landmændene i januar og februar 2004. Besøgene blev indledt med en gåtur i landmændenes landskab, hvor landmanden og hans familie fik lejlighed til at vise os deres naturmæssige yndlingssteder. Gåturen blev efterfulgt af det åbne kvalitative interview, hvor vi uddybede landmandens oplevelse af naturen og spurgte ind til, hvordan de selv med udgangspunkt i deres bedrift oplevede sammenhængen mellem deres produktion og den natur og det landskab, de dagligt befinder sig i og forvalter. Vi var interesserede i, hvordan de selv så samspillet mellem naturhensyn og produktionshensyn.

De ti landmænd er udvalgt for at dække et så bredt spektrum af økologiske produktioner som muligt, men er ikke nødvendigvis repræsentative for økologisk jordbrug som helhed.

Vi har med udgangspunkt i de ti bedrifter valgt at fokusere på to centrale forhold, som har betydning for de enkelte økologiske landmænds forvaltning, nemlig størrelse og produktionsintensitet. Begge dele fortæller noget om relationen mellem produktion og natur.

Betydning af bedriftens størrelse

Bedrifternes størrelse svingede mellem 10 - 400 hektarer, hvilket dækker over et bredt spænd både blandt deltids- og fuldtidsbedrifterne.

På flere af de større fuldtidsbedrifter havde det betydning at have større sammenhængende dyrkningsflader, som var nemme at køre på med store maskiner. Det betød, at flere af landmændene stod overfor et dilemma i forhold til småbiotoper og markskel. Flere fortalte, at de følte sig fristet til at fjerne dem for at etablere mere rationelle og tilgængelige dyrkningsflader. Samtidig gav alle landmændene udtryk for, at de satte meget pris på at have skel og småbiotoper på deres areal. Det gav et mere rigt dyre- og fugleliv og skabte visuel variation i landskabet.

Størstedelen af de landmænd, som havde valgt at fjerne skel eller biotoper, havde som substitution etableret alternative områder ved at plante læhegn eller etablere nye småbiotoper på andre mere marginale områder. En landmand havde plantet en skov tæt ved gården, en anden havde købt en tilstødende ådal. Begge udfra ønsket om at have rekreative fristeder, hvor familien kan søge hen, men også i håbet om at tiltrække en mere mangfoldig fauna til bedriften (Højring et al., 2004).

På de mindste bedrifter, fandt vi en tættere sammenhæng mellem de produktionsmæssige og de naturmæssige ønsker. Hos den mindste af fjerkræsproducenterne og hos en lille producent med henholdsvis stude og får var natur og produktion integreret, forstået på den måde, at det var et eksplicit mål for bedrifterne at udvikle ejendommenes naturkvaliteter. På de to bedrifter bliver de naturmæssige oplevelser og kvaliteter set som en del af de produktionsmæssige værdier. Det betyder, at de har relativt mange småbiotoper på deres areal og tillægger det stor værdi, at bedriften har engarealer, skovområder og andre småremisser, som tiltrækker det vilde dyre- og fugleliv. På begge bedrifter hænger disse strategier sammen med et ønske om at drive et ekstensivt småskala landbrug.

Betydning af intensitet i driften

Der er generelt ret forskellige strategier på de ti bedrifter i forhold til, hvor intensivt de driver deres landbrug, det gælder både i forhold til husdyrproduktionen og planteavlen. Der er en del af fuldtidslandmændene, som giver udtryk for, at de er tiltrukket af en mere ekstensiv økologisk produktion. For mælkeproducenterne betyder det, at de ikke presser deres køer voldsomt i ydelse, men i stedet har et ønske om, at det skal være en arbejdsmæssig overkommelig produktion, der ikke kræver for mange ansatte eller høj mekaniseringsgrad. Men det er ikke kun arbejdsbyrden, de har i tankerne. De er også opmærksomme på, at et mere ekstensivt jordbrug giver fordele for naturen. Her bemærker de især betydningen for dyre – og fuglelivet.

Et eksempel på et område, hvor intensitetsspørgsmålet kommer i spil, er i landmændenes prioriteringer i forhold til afgræsning af de marginale område. Afgræsning har særlig betydning for de engarealer, som en del af landmændene har på deres ejendomme. Set fra et biologisk synspunkt er det er vigtigt, at disse områder bliver afgræsset for at holde dem lyseåbne og dermed sikre en høj botanisk kvalitet. Men afgræsning af de marginale områder er arbejdskrævende og derfor svært foreneligt med en intensiv produktion. På trods af det oplever de adspurgte landmænd det som deres opgave og ansvar at sikre vedligeholdelsen af engarealerne og ådalene. Det har stor betydning for dem, at holde landskabet åbent og sikre adgangene til ådalene. Der er kun en enkelt landmand, som ikke har valgt at lade sine kreaturer afgræsse de marginale områder. Han har mange små adskilte engområder, og føler det er for besværligt at flytte dyrene rundt. Han mener i stedet, det er et offentligt anliggende at forvalte det fælles landskab.

Betydning af planteavl

Endelig har den enkelte landmands strategi i forhold til planteavl også potentielt betydning for den landskabsmæssige fremtoning. Eksempelvis ser flere af mælkeproducenterne planteavlen stærkt påvirket af deres malkekvæg. For dem handler det primært om, at planteavlen skal forsyne dem med godt foder til kvæget, og det kan ses på det dyrkede areal, hvor deres sædskifte bliver kraftigt domineret af kløvergræsmarker. Andre går meget op i at have et varieret sædskifte med mange forskellige afgrøder. Hvorvidt det er sædskiftet eller salgbarheden af afgrøderne, der trækkes frem varierer mellem bedrifterne. Men forventningen om, at de økologiske landmand generelt har et mere varieret sædskifte, udfordres af nogle af landmændene.

Undersøgelsen viser, at de valg, man træffer som økolog i forhold til naturen, ofte er nært forbundet med den produktionsstrategi, der knytter sig til den enkelte bedrift. Derfor er det at være økologisk mælkeproducent ikke nødvendigvis automatisk lig med, at man afgræsser sine engarealer - selvom de fleste gør det - det kommer også an på, hvordan det passer med øvrige produktionshensyn og praksis på bedriften.

Landmændenes forslag til indikatorer for naturkvalitet

Vi spurgte de ti landmænd, om de havde mærket en udvikling i naturen på deres ejendom efter, at de var blevet økologer. Det havde de forskellige oplevelser af. Der var landmænd, som ikke følte, at de havde fået hverken en anderledes eller en forbedret naturkvalitet. Mens andre oplevede, at der var forskel, men at det især var en forskel i dyrkningsarealerne, som primært var synlig i en kortere periode i forårs- og sommersæsonen, når marken stod med afgrøder i vækst, og dyrene var på græs.

Ser man bort fra dyrkningsarealet, er der kun få, der oplever, at de som økologer har fået en bedre naturkvalitet. Men der er flere, som giver udtryk for, at de ikke er ligeså opsat på at udnytte og dyrke alle hjørner af arealet som konventionelle landmænd, og at de tænker mere på naturen (Højring et al., 2004).

På baggrund af de ændringer, landmændene beskrev, spurgte vi videre til, om de selv havde forslag til mulige indikatorer, der var karakteristiske for den natur og det landskab, som bliver produceret i det økologiske landbrug. Det havde de fleste af landmændene meget vanskeligt ved at formulere konkrete bud på, og de følgende forslag til bidrag skal derfor ses som begyndende forsøg på at italesætte værdier, som for størsteparten af deltagerne endnu ikke er reflekterede erkendelser.

I forhold til de dyrkede arealer havde de følgende bud på forskelle mellem økologiske og konventionelle ejendomme:

• Produktionsdyrene: Kommer ud i økologisk jordbrug. De græsser og færdes i landskabet. Det er godt for deres velfærd, men det har også æstetisk kvalitet. Det er smukt at kigge på dyrene i landskabet. Samtidig har dyrenes afgræsning en naturplejende effekt i forhold til at bevare og pleje engarealer og overdrev.
  
  
• Flora: Landmændene synes, der er en mere spraglet, kulørt og mangfoldig ukrudtsflora i markerne og på gårdpladsen.
  
  
• Jorden: Nogen landmænd oplever forandringer i jordens struktur og mikroliv. De bemærker, at have fået en mere levende jord med flere mikroorganismer i, og har for eksempel lagt mærke til, at de har fået flere regnorme i jorden i deres år som økologer.
  
  
• Sædskiftet: Blandt mælkeproducenterne nævner nogle sædskiftet som karakteristisk. De får flere græs- og kløvermarker end deres kollegaer i det konventionelle.

I forhold til de udyrkede arealer peger økologerne på:

• Fauna: Enkelte af landmændene bemærker at have fået et ændret og mere mangfoldigt dyreliv. Der bliver nævnt flere tudser, frøer og fugle - både små- og rovfugle. Blandt andet har en fået flere svalereder end tidligere. Andre bemærker med tilfredshed, at det er kommet mere vildt på ejendommen.
  
  
• Miljø: Den økologiske produktion giver generelle miljømæssige forbedringer især i forhold til vandmiljøet.
  

Landmændene i undersøgelsen peger på, at de ikke er vant til at skulle se på økologien med en natur- og landskabsdimension. De er ikke tidligere blevet provokeret til at se på deres bedrifter i forhold til naturværdier. Men der er flere blandt dem, som ser det som et muligt perspektiv i videreudviklingen af det økologiske jordbrug og dets profil.

Hvis økologisk jordbrug skal forpligte sig til at udvikle særlige natur- og landskabskvaliteter, er det imidlertid helt afgørende, at få udviklet et sprog, der kan italesætte konkrete forventninger til og indikatorer for observerbare naturværdier.

Konklusion

Interviewene viser, at der er en række sammenhænge mellem produktion og natur og landskab, men de viser også, at overvejelser om natur og landskab ikke nødvendigvis er noget, som for landmændene er påvirket af, - eller set i sammenhæng med - at have valgt en økologisk produktion. En af de deltagende landmænd formulerer det ved at sige, ”at det er personen og ikke produktionen”, der giver udslaget her. Det er den enkelte landmand, som er afgørende, ikke et automatisk biprodukt, der følger med en økologisk landbrugspraksis. For de fleste landmænd hænger den økologiske produktion primært sammen med miljømæssige forbedringer.

Fremtidige perspektiver for naturkvalitet i økologisk jordbrug

Undersøgelsen aktualiserer en debat internt i økologisk jordbrug om hvorvidt, der fremover skal være en forbindelse mellem økologisk jordbrugsproduktion og natur og landskab. Naturen og landskabet er som nævnt indledningsvist et væsentligt udstillingsvindue i forhold til det omgivende samfund, men hvis man vil bruge det i økologisk jordbrugs profil, er det vigtigt, at der sættes ord og billeder på forventningerne i økologisk jordbrug først, både internt i forhold til de økologiske landmænd og i forhold til omverdenen. Det er nødvendigt for, at forventningerne kan omsættes til praksis. Den enkelte landmand skal have en oplevelse af konkrete værdier, han kan iagttage og udvikle på sin ejendom. Undersøgelsen vidner om, at forventningerne endnu ikke har været genstand for en grundig refleksion i økologisk jordbrug. Landmændenes egne bud på indikatorer, som vi har beskrevet dem her, kan muligvis være et udgangspunkt for en sådan debat.

Litteratur

Anonym (2004): Værdigrundlag for økologisk Jordbrug. http://www.okologiens-hus.dk/okoland/Foreningen/verdigrundlag.asp

Højring K., L. Hansen, E. Noe (2004): Økologisk Jordbrug – Naturoplevelse, natursyn og cross-compliance. I FØJOenyt nr. 3. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.