Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug · August 2004 · nr. 4

Brystblærer hos slagtekyllinger betinges mere af afstamning end af siddepinde

Af seniorforsker Birte Lindstrøm Nielsen, Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd, Danmarks JordbrugsForskning

Muligheden for at tilbringe natten på en siddepind er en af goderne for en økologisk slagtekylling i Danmark. Mange producenter melder om ivrig brug af pindene med de fleste kyllinger på siddepindene hver nat. Men en højere forekomst af brystblærer hos økologiske end konven-tionelle slagtekyllinger har sat spørgsmålstegn ved siddepindenes betydning.
Et estimat for forekomsten af brystblærer i den danske økologiske slagtekyllingeproduktion ligger omkring 7 procent, med en variation fra 1 til 17 procent.

Brystblærer nedsætter velfærd

Brystblærer er et resultat af trykskader. I den milde form har de form af en hvidlig og væskefyldt vabel, mens de mere alvorlige tilfælde kan være mørke, blodfyldte og på størrelse med en femkrone. Men brystblærer er egentlig ikke blærer, men en fortykkelse af en naturligt forekommende bursa (lomme), som findes på brystet af både høns og kalkuner. Lommens funktion er formodentlig at være stødpude mellem kyllingen og det underlag, den hviler på. Alvorlige brystblærer må dog antages at være ubehagelige for kyllingen, når den hviler med ca. 60 procent af kropsvægten på brystbenet.

Ud over reduceret velfærd for kyllingen kan alvorlige brystblærer være en omkostning for producenten, idet forekomsten af disse brystblærer kan give anledning til en nedgradering af slagtekroppen.

Forsøg med siddepinde

Brug af siddepinde kunne give anledning til et større tryk på den siddende kyllings brystben og derfor en større risiko for, at kyllingen udvikler brystblærer. Men er det siddepindenes skyld, at flere økologiske slagtekyllinger har brystblærer, eller kan det skyldes andre forskelle mellem de to produktionsformer? Dette blev undersøgt i et forsøg gennemført af DJF, hvor forekomsten af brystblærer blev undersøgt i relation til slagtekyllingens afstamning og dens adgang til siddepinde.

Grupper af den mest anvendte afstamning til produktion af økologisk slagtekyllinger (i657), fik enten:

  • fuld adgang til siddepinde
  • adgang til siddepinde med plads til ca. halvdelen af kyllingerne
  • ingen adgang til siddepinde fra klækning til slagtning.

Kyllingerne blev opdrættet økologisk med hensyn til alle andre aspekter af produktionen. Deres brug af siddepinde blev registreret ved hjælp af 24-timers video-optagelser, og forekomsten af brystblærer blev scoret på slagtebåndet som enten ingen, milde eller alvorlige brystblærer.

De anvendte siddepinde blev udformet, så de lignede de siddepinde, der anvendes i praksis, og som ligeledes er blandt de mest foretrukne hos æglæggere. Standardlægter (57 mm x 38 mm) var fastgjort til skrånende stolper, således at lægtens brede side var i vatter. Dette betød, at kyllingerne ikke sad med brystbenet mod et af lægtens hjørner.

Siddepindene blev opsat i 5 niveauer med 25 cm imellem og med den nederste pind 40 cm og den højeste siddepind 140 cm over gulvet. I grupperne med fuld adgang var der 15 cm per kylling, og i grupperne med halv adgang kun 7,5 cm siddepind per kylling.

Færrest brystblærer uden siddepinde

Selvom flere kyllinger overnattede på siddepindene i grupperne med fuld adgang til siddepinde, var forekomsten af alvorlige brystblærer ikke forskellig fra grupperne med halv adgang. I begge disse behandlinger fandtes en højere forekomst af alvorlige brystblærer (7,5 procent) end hos grupperne uden adgang til siddepinde (2,5 procent). Der var ingen forskel mellem de tre behandlinger i forekomsten af milde brystblærer (ca. 8 procent).

Afstamninger med forskellig risiko

De anvendte kyllinger (i657) blev ligeledes sammenlignet med en anden langsomtvoksende afstamning, Labresse, hvor alle kyllinger havde fuld adgang til siddepinde fra klækning til slagtning. Labresse kyllingerne, som vejede ca. 200 g mindre end i657 ved slagtning, havde en væsentlig højere forekomst af brystblærer end i657 (42 procent hos Labresse mod 17 procent hos i657), men til gengæld anvendte de næsten ikke siddepindene. Det vil sige, at risikoen for at udvikle brystblærer er højere hos nogle langsomtvoksende afstamninger end andre.

Mange flere hanekyllinger havde brystblærer sammenlignet med hønekyllinger, og dette var mest udtalt hos Labresse afstamningen, hvor 92 procent af brystblærerne blev fundet hos hanekyllinger.

Afstamning vigtigere end siddepinde

Så hvor stor en rolle spiller siddepindene i forekomsten af brystblærer hos økologiske slagtekyllinger i Danmark?

Resultaterne fra denne undersøgelse tyder på, at selvom adgang til siddepinde kan være associeret med en højere forekomst af alvorlige brystblærer, så har kyllingernes afstamning og køn en væsentlig højere indflydelse på forekomsten af brystblærer.