Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug · April 2004 · nr. 2

Alternativ bekæmpelse af æbleskurv i økologisk æbledyrkning

Af Hanne Lindhard Pedersen, Klaus Paaske, Danmarks JordbrugsForskning, Marianne Bengtsson og John Hockenhull, KVL

Æbleskurv forårsages af svampen Venturia inaequalis og er den skadevolder, som oftest forhindrer en god ydre kvalitet af æbler. Skurv er skyld i brune til sorte pletter på frugten og kan i nogle år og på nogle sorter angribe så kraftigt, at æblerne bliver meget små, misdannede og fuldstændig uegnede til spisning. Æbleskurv er derfor årsag til et stort udbyttetab og en meget stor kvalitetsnedgang i økologisk produktion.

Økologisk bekæmpelse af skurv

Hos nogle udenlandske avlere bruges økologiske bekæmpelsesmidler for at forsøge at kontrollere æbleskurv. I Danmark er kun brugen af sprøjtesvovl godkendt. På dette punkt er økologisk æbleproduktion anderledes end mange andre økologiske produktioner. Ude i Europa går diskussionen ikke på om der skal bruges økologiske bekæmpelsesmidler, men om hvilke produkter, som er mest effektive overfor sygdommen. Kobber, som er et effektivt middel, og som bruges i økologiske æbleproduktion i de fleste andre europæiske lande, har været forbudt i Danmark i snart 10 år. Brugen af kobber er under udfasning i EU, men før det udfases skal der være gode alternativer til økologisk skurvbekæmpelse.

I FØJO-projektet StopScab undersøges virkningen af planteekstrakter, essentielle olier, biologisk bekæmpelse og induceret resistens på æbleskurv. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Den Kgl. Veterinær- & Landbohøjskole og Danmarks JordbrugsForskning.

I væksthus screenes virkningen af mange potentielle alternative midler til at reducere angreb af æbleskurv. De mest lovende af disse midler udvælges til testning under plantageforhold med naturligt smittetryk. I sæsonen 2003 blev de første midler testet på friland.

Test af tre nye midler

I 2003 blev tre nye midler testet på æbletræer af sorten 'Delorina', som havde været dyrket under usprøjtede økologiske forhold siden 1998. De tre nye midler var BionTM, QuiponinTM og C-pro. Sprøjtetidspunktet blev bestemt bl.a. ved hjælp af varslingsprogrammet RIMpro.

Produktet Bion indeholder acibenzolar-S-methyl og virker sandsynligvis ved induceret resistens. Det betyder, at Bion potentielt aktiverer plantens naturlige forsvarsmekanismer. Quiponin er et ekstrakt af planten Quillaja saponaria og har en potentiel naturlig fungicid-virkning, mens C-pro er et ekstrakt af grapefrugt kerner. Sprøjtesvovl, der blev anvendt til sammmenligning, virker som kontaktmiddel. Svovl, Quiponin og Bion blev anvendt forebyggende, mens C-pro blev anvendt helbredende, det vil sige efter at skurvinfektionen har fundet sted.

Mindre effektive end svovl

I 2003 var der generelt meget alvorlige angreb af æbleskurv også i forsøgstræerne. Den 2. juli, da forsøgssprøjtningerne ophørte, viste forsøget tydeligt, at behandlingerne med sprøjtesvovl havde haft den bedste effekt på angreb af æbleskurv (Tabel 1). De tre nye alternative midler gav en mindre reduktion af angreb af skurv. Bion virkede lidt bedre end Quiponin og C-pro mod æbleskurv, men gav en del skrub på frugten. Reduktionerne af skurvangreb på bladene var størst på rosetbladene, som er de blade, der springer ud først og som sidder lige omkring frugten. Disse blade holder op med at vokse tidligt og bliver derfor hurtigere aldersmodstandsdygtige overfor skurv. Dækning af bladene med bekæmpelsesmiddel til beskyttelse mod svampesporespiring bliver derved også lettere.

Vigtigheden af at bekæmpe æbleskurv ses nok tydeligst på udbyttetallene (Tabel 1). En bekæmpelse af æbleskurv med sprøjtesvovl fordoblede udbyttet. Dette på trods af, at sprøjtesvovl ikke virker specielt effektivt mod æbleskurv.

I 2004 gentages testen af de tre midler mod æbleskurv sammen med nye potentielle midler fra væksthusscreeningen.