Forbud mod konventionel gylle og foder vil fordyre økologisk planteavl

Af Forskningsassistent Niels Madsen og Seniorforsker Brian H. Jacobsen, Afd. for Jordbrugets Driftsøkonomi, Fødevareøkonomisk Institut

De økonomiske konsekvenser af skærpede økologiregler og ny teknologi i økologisk jordbrug er undersøgt i FØJO II projektet 'Scenarieanalyser for udvikling af økologisk jordbrug - konsekvenser på mark-, drifts-, sektor- og samfundsøkonomisk niveau.'

Gennem dialog mellem forskere og rådgivere er der først udarbejdet en teknisk og biologisk beskrivelse af otte økologiske case-bedrifter, hvoraf fire er planteavlsbrug, tre er mælkeproducenter og én er svineproducent. Fremtidens økologiske bedrifter er søgt inddraget ved valg af sædskifte og produktionsomfang. I analyserne opgøres ændringerne i forbruget af arbejdskraft og maskiner samt omkostninger og indtægter.

Udvalgte teknologier og lovkrav

De mest interessante innovative teknologier i en økologisk sammenhæng er blevet udvalgt. Teknologierne omfatter automatisk malkning, GPS styret tildeling af gylle, termisk stribebehandling og robotbaseret ukrudtsbekæmpelse i rækker . Nogle af disse teknologier vil også kunne blive introduceret på konventionelle bedrifter. De lovgivningsmæssige ændringer tager udgangspunkt i den økologiske filosofi og kan overordnet beskrives som et skridt mod en 100% økologisk produktion. Disse ændringer omfatter 100% økologisk foder, halm og husdyrgødning.

Bedre økonomi på enkelte afgrøder

Den økonomiske gevinst ved at indføre automatisk malkning er begrænset, hvorfor teknologien ikke forventes at forbedre økonomien blandt økologiske mælkeproducenter afgørende. For den GPS styrede tildeling af gylle gør den højest usikre udbytteeffekt, at potentialet nok er begrænset.

I modsætningen hertil forventes robotbaseret lugning og specielt termisk stribebehandling at have store perspektiver indenfor produktionen af økologiske grøntsager. Termisk stribebehandling og robotbaseret ukrudtsbekæmpelse reducerer omkostningerne ved at producere gulerødder og sukkerroer med 8-9.000 kr. pr. ha. En sådan reduktion i produktionsomkostningerne vil kunne resultere i en øget produktion og lavere forbrugerpriser på arbejdsintensive grøntsager.

De nye teknologier reducerer således kun omkostningerne på enkelte specialafgrøder. Samlet set er der i projektet således ikke fundet nye teknologier, der signifikant vil reducere produktionsomkostningerne for økologisk planteavl som helhed.

Økonomi ved forbud mod konventionel gylle og foder

Der blev ved projektets start opstillet nogle mulige lovgivningsændringer. Disse ændringer har efterfølgende vist sig at svare til de mulige stramninger, der diskuteres i dag. En ændring er et forbud mod import af konventionel husdyrgødning. Denne ændring har forskellige effekter på case-bedrifterne, idet det vil have en betydelig negativ effekt på indtjeningen hos planteavlere da gødningsomkostningerne vil stige. Disse plantebedrifter vil opleve tab på omkring 70-100.000 kr., medens mælkeproducenternes overskud øges med 100-200.000 kr.

Et forbud mod import af konventionel husdyrgødning vil dermed forværre den skæve udvikling i indtjening mellem de økologiske driftsformer. Dertil kommer, at der vil være regionale problemer, idet mange planteavlere ikke er placeret i samme region som kvægbedrifterne. Hvis forbruget af halm begrænses til udelukkende økologisk halm vil dette forbedre indtjeningen på planteavlsbrugene med 0-15.000 kr., medens økonomien forringes lidt på nogle husdyrbrug.

Endelig forventes muligheden af fortsat at bruge konventionelt foder at være ca. 98.000 kr. værd på et svinebrug med 70 årssøer og 60 ha. Generelt forventes et forbud mod import af konventionel husdyrgødning og foder at forværre den i forvejen dårlige økonomi på svine- og planteavlsbrugene. Forbud mod import af konventionel halm vil trække i den anden retning. Der er dog samlet behov for en vis kompensation til plante- og svineavlere i form af højere priser eller øget tilskud. Uden dette vil øgede krav til økologisk produktion forstærke den aktuelle nedgang i det samlede økologiske areal. Det er i øvrigt antaget at de mere restriktive lovkrav ikke giver sig udslag i øgede salgspriser.

Referencer og baggrundsnotater, der uddyber scenarieanalyserne, kan fås ved henvendelse til forfatterne.