Biogas giver ny energi til økologisk jordbrug

Af Uffe Jørgensen og Tommy Dalgaard, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum

	FØJO's nye vidensyntese om vedvarende energi i økologisk jordbrug fokuserer på teknologier, som indenfor få år kan udnyttes på den enkelte gård eller i lokale fællesanlæg. Endvidere fokuseres på teknologier, som bidrager til at opfylde andre højt prioriterede mål i økologisk jordbrug. For eksempel selvforsyning med næringsstoffer og foder samt øget recirkulering.

Biogas tilskyndes gennem EU reform

Biogas kan blive en central teknologi for økologisk jordbrug. I biogasanlæg udnyttes det letomsættelige organiske materiale til produktion af metan (naturgas), der kan udnyttes til produktion af el og varme. Samtidigt fastholdes næringsstofferne fra det organiske materiale på en form, der kan udnyttes som gødning. Svært omsætteligt organisk stof overlever i biogasanlægget og tilbageføres til jorden, hvor det bidrager til at opbygge jordens pulje af organisk stof.

Biogasanlæg kan udnytte gylle og dybstrøelse, som allerede findes i økologisk jordbrug. Dertil kan suppleres med græs fra kløvergræsmarker eller fra engarealer.

Den nye landbrugsreform i EU betyder, at dyrkning af kløvergræs udløser lige så høj støtte som kornafgrøder. For økologerne bliver det dermed rentabelt at dyrke mellemafgrøder, som dels forsyner jorden med næringsstoffer og dels giver mulighed for produktion af vedvarende energi.

Små gødningsfabrikker

Biogasenergi kan udnyttes uden at kompromittere økologisk jordbrugs næringsstofbalance. Faktisk kan biogasanlæg fungere som små økologiske gødningsfabrikker ved at frigøre næringsstoffer fra græsmarkerne. Herved mindskes behovet for anvendelse af konventionel husdyrgødning på de økologiske planteavlsbrug.

Hvis der produceres biogas af al den økologiske husdyrgødning, som afsættes på stald, fortrænges fossil energi til elproduktion svarende til 0,8 PJ (1 Petajoule, PJ, svarer til 1.000.000 milliarder Joule). Hvis der desuden produceres biogas af kløvergræs dyrket på ca 10 pct af det økologiske areal, forøges den potentielle fortrængning af fossil energi til ca 1,8 PJ, hvilket svarer til elforbruget i over 50.000 husstande. Da der kun bruges 0,6 PJ til fremstilling af det direkte elforbrug i økologisk jordbrug, kan der alene ud fra biogas produceres tre gange mere energi, end der forbruges i sektoren.

Positiv effekt på miljøet

Energiproduktion i økologisk jordbrug kan give afledte positive drifts- og miljømæssige effekter. Biogas af én eller to kløvergræsmarker ud af et 10-markssædskifte på planteavlsbrug vil ifølge modelberegninger resultere i bedre udbytte og mindre nitratudvaskning. I kløvergræsmarken vil bælgplanternes knoldbakterier (Rhizobium) opsamle atmosfærisk kvælstof og lagre dette i plantemassen. I grønbrakmarker på planteavlsbrugene tilbageføres kløvergræsset normalt til jorden, som dermed gøder de efterfølgende afgrøder. Hvis kløvergræsset i stedet bliver afgasset kan afgasningsproduktet fordeles bedre i sædskiftet med gunstig effekt på både udbytter og kvælstofudnyttelse. Alternativt kan importen af husdyrgødning reduceres med op til 85 pct, mens udbyttet opretholdes, når kløvergræsmarker udnyttes til biogas.

Nærhed og økonomi

Det er muligt at producere biogas og andre energiformer decentralt på den enkelte gård. Det gælder dog mere eller mindre udpræget for alle teknologier, at der vil være fordele ved at samle energiomsætningen i lidt større fællesanlæg, der stadig kun dækker et mindre lokalområde. Derved kan transport til og fra energianlægget holdes på et begrænset niveau, og der kan bibeholdes et element af kendskab til - og medbestemmelse over - energiproduktionen hos den enkelte landmand (nærhedsprincippet).

Det er vanskeligt at vurdere økonomien i at producere og udnytte vedvarende energi i økologisk jordbrug. Det vil afhænge af graden af udvikling og værdien af de mange synergieffekter. Men da energiomkostningerne i økologisk jordbrug kun udgør ca 5 pct af de samlede driftsomkostninger, vil en merpris på energi ikke medføre en større ændring af produktprisen. En merpris skal i givet fald vejes op imod den forbedrede miljøværdi, og dermed det bedre image, af en økologiske vare produceret uden brug af fossil energi.