Ærtesorters modtagelighed for ærtesyge-frøsmitte

Af Hanne Wolffhechel og Lars Bødker, Afd. f. Plantebeskyttelse og Skadedyr, Forskningscenter Flakkebjerg, DJF, og Ghita Cordsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl

Forekomsten af ærtesyge på frø har været stigende i de seneste 10 år. Den vejledende grænseværdi for ærtesyge i udsæd er 5 pct. På grund af store kassationsprocenter i de seneste år blev der i hvert af årene 2003-2005 indgået en brancheaftale om at hæve grænseværdien for økologiske ærter til 20 pct.

Ærtesyge

Ærtesyge ses som pletter på bælge, stængler og blade, som vist på figur 1 (foto ovenfor). Sygdommen er udsædsbåren, og i Landsforsøg med konventionelle ærter er det vist, at for hver procent ærtesyge i det udsåede frø var der et udbyttetab på 0,059 hkg/ha. Ved udsåning af ærter med eksempelvis 20 pct. frø med ærtesyge, kan der således forventes et udbyttetab på 1,18 hkg/ha (Planteavlsorientering nr. 09-696).

Tilsvarende økologiske forsøg viste ingen sikre sammenhænge mellem angreb af ærtesyge på udsæden og udbyttet. Dette kan skyldes, at andre faktorer end ærtesyge i højere grad påvirker udbyttet i de økologiske ærter. Under gunstige (fugtige) forhold kan sygdommen opformeres hurtigt, og infektionsgraden i den høstede vare er derfor ikke betinget af smittegraden i udsæden.

Ændret mønster af ærtesyge

Ærtesyge forårsages af tre forskellige svampearter: Mycosphaerella pinodes, Ascochyta pisi og Phoma medicaginis var. pinodella. M. pinodes er den eneste af de tre arter, der spredes epidemisk via luftbårne sporer, og var i 80’erne dominerende i Danmark. I de seneste år er A. pisi dog blevet den altovervejende art. P. medicaginis var. pinodella forårsager primært ærtefodsyge og findes kun i mindre grad på frø i Danmark.

Det er uklart, hvorfor der under naturlige forhold er sket et markant skifte i artssammensætningen af ærtesyge. Der kan tænkes flere årsager. Inden for de sidste 10-15 år er der sket et skifte i sorternes genetiske sammensætning i retning af semibladløse sorter. Inden for den samme periode er fungicidbejdsning af konventionelt ærtefrø ophørt, hvilket antagelig har været medvirkende til at holde angrebet af A. pisi nede.

Forsøg med ærtesorter

I ORGSEED-projektet under FØJO II er det tidligere blevet undersøgt, om forskellige dyrkningsstrategier kan nedsætte angrebsgraden i det høstede frø (FØJOenyt, april 2004). Desuden er forskelle i ærtesorters modtagelighed for frøinfektion blevet undersøgt både i økologiske markforsøg med kunstig smitte ved Forskningscenter Flakkebjerg og i økologiske Landsforsøg med naturlig smitte.

Modtageligheden af 11 ærtesorter for de tre ærtesyge-arter blev testet i økologiske markforsøg ved Forskningscenter Flakkebjerg i 2003-2004. Ærtesyge-arterne blev holdt adskilt, eftersom der kunne formodes at være forskel i sortens modtagelighed for de enkelte arter. Planterne blev smittet efter fremspiring med smitstof dyrket på bygkerner, eller ved udsprøjtning af en sporesuspension ved afblomstring.

Følgende sorter blev testet: Algarve, Athos, Attika, Bastille, Brutus, Classic, Faust, Jackpot, Javlo, Pinochio, Sponsor.

Efter høst blev frøsmitten opgjort. Høje infektionsprocenter forekom af både A. pisi og M. pinodes, medens Phoma medicaginis kun i ringe grad inficerede frøet. I 2003 lykkedes det at holde ærtesyge-arterne adskilt, men i 2004 var den naturlige baggrundssmitte af A. pisi så høj, at den var altdominerende på det høstede frø.

I økologiske Landsforsøg i 2003 og 2004 blev forskellige sorter afprøvet under naturlige smitteforhold. I begge år var A. pisi dominerende. Følgende sorter blev testet: Attika, Canis, Celine, Eksklusive, Hardy, Javlo, Magellan, Nitouche, Pinochio, Santana, Tinker.

Ærtesorters modtagelighed for frøsmitte

Trods variation mellem de forskellige forsøg var der en tendens til, at sorterne Pinochio, Jackpot, Brutus, Attika, Faust og Nitouche klarede sig bedst, medens Sponsor, Bastille, Javlo og Algarve havde højere frøinfektions-procenter (Figur 2, Figur 3, Figur 4 og Figur 5). Forsøgene kunne ikke påvise nogen forskel i den enkelte sorts modtagelighed for de tre forskellige ærtesyge-arter. I forsøg med kunstig smitte blev der opnået angreb på mellem 15 og 35 pct. infektion i ærtefrø, i et enkelt forsøg endda helt op til 75 pct.

Selv ved naturlig smitte i Landsforsøg 2003 kunne ingen sort leve op til en grænseværdi på 5 pct. inficerede frø, men der var dog flere sorter, der holdt sig under de 20 pct. (Figur 5). Frøanalyser fra Landsforsøg 2004 er endnu ufuldstændige, men i de to analyserede forsøg blev der fundet et meget højt niveau af frøsmitte på 45 – 65 pct., og kun ringe forskel mellem sorter.

Lave afgrøder giver højere frøsmitte

Der har været en formodning om, at sorter med en lav højde ved høst skulle få højere frøinfektion. Forsøgene viste en tendens til en sådan sammenhæng (Figur 6, Figur 7 og Figur 8), idet der var en signifikant sammenhæng i to ud af tre forsøg. Ved de høje smitteniveauer i forsøgene kunne selv de høje sorter dog ikke holde sig under en grænseværdi på 20 pct.

Behov for undersøgelser

Frøbåren ærtesyge er blevet meget udbredt i de seneste 10 år, og store mængder ærtefrø kasseres nu hvert år, da partierne overskrider grænseværdien for frøsmitte af ærtesyge – selv efter at grænseværdien for økologisk frø er hævet fra 5 til 20 pct. Ved at vælge mindre modtagelige sorter kan man nedbringe risikoen for høj frøsmitte, men selv ved disse sorter er der en risiko for at overskride grænseværdien. Der er derfor fortsat behov for at undersøge ærtesorters modtagelighed for frøsmitte af ærtesyge.