Bredsåede afgrøder
Vårbygsorternes dyrkningsmæssige egenskaber, f.eks. deres konkurrenceevne over for ukrudt, deres resistens over for plantesygdomme og deres næringsstofoptagelse og udnyttelse, bliver meget vigtigere, når skadegørere og næringsstoftilførsel ikke kan kontrolleres med pesticider og syntetisk gødning. For at styrke mulighederne for sortsvalg er der i BAROF-projektet gennemført sortsforsøg med 120-140 sorter dyrket økologisk og konventionelt på 2-3 lokaliteter. Resultaterne fra de første års forsøg kan ses her. I 2003 er der også udført forsøg med ukrudt og ukrudtsbekæmpelse, svampesygdomme samt næringsstoffer, og en karakterisering af sorterne ved hjælp af genetiske markører er påbegyndt. Der er udarbejdet en folder om valg af vårbygsort.
Gennem optimering af gødningens placering undersøges mulighederne for at øge kornafgrøders optagelse af kvælstof i flydende husdyrgødning og mindske ukrudts adgang til næringsstofferne. Valg af sort og gødningsplacering bidrager til at øge afgrødens konkurrenceevne over for ukrudtet, således at kvælstofudnyttelsen øges og ukrudtstrykket i kornafgrøderne mindskes. Der arbejdes med to vårhvedesorter med forskellige former for gylletildeling før og efter pløjning, forskellige afgrødetætheder, såtidspunkter og afstand til gyllen i NIMAB-projektet. Direkte nedfældning af flydende gødning kan i forhold til bredspredning øge afgrødens kvælstofoptagelse samtidig med, at kvælstofoptagelsen i ukrudtet reduceres. Det har Jens Petersen skrevet en artikel om.
Afgrødens konkurrenceevne er afgørende for, hvor slemt ukrudtet udvikler sig. Effekten af forskellige vækstformer i lupin samt samdyrkning mellem korn og bælgsæd, herunder sammensætningen af blandingerne, på ukrudtets udvikling er undersøgt i GENESIS-projektet.
De økologiske sædskifteforsøg gennemføres på 4 lokaliteter. Der indgår forsøgsbehandlinger med sædskifter med forskellige andele af korn, bælgsæd og kløvergræs i kombination med gødningsniveau og brug af efterafgrøder. I forsøget følges udbytte, ukrudt og udvaskning af næringsstoffer. Ilse A. Rasmussen har skrevet en artikel om ukrudtsfloraens udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i lupin blev undersøgt i Korn- og bælgsædsprojektet, hvor også mekanisk ukrudtsbekæmpelse i forbindelse med udlæg i korn blev undersøgt. Samspillet mellem ukrudtsbekæmpelse og gødningsplacering i vårbyg og havre var med i projektet. Betydningen af rækkeafstand, rækkearkitektur og udsædsmængde på ukrudtsbiomasse og udbytte blev undersøgt i Korn- og bælgsædsprojektet, og betydningen af rækkeafstand, såtidspunkt og falsk såbed samt mekanisk bekæmpelse på ukrudt og udbytte i vinterhvede blev undersøgt.
Rækkeafgrøder
Ukrudt volder problemer i økologisk jordbrug, da der mangler effektive redskaber til at luge. Særlig besværligt er det at bekæmpe ukrudt, der vokser i rækkeafgrøder som for eksempel gulerødder, løg og pastinak. Men nu er der hjælp på vej. Danmarks JordbrugsForskning (DJF) udvikler i BANHEAT-projektet et integreret maskinsystem - en rækkedamper - der opvarmer en smal jordstribe med damp lige inden såningen. Det betyder, at jordens temperatur stiger til 80-90°C i en stribe, der er 8 cm bred og cirka 5 cm dyb. Opvarmningen ødelægger spireevnen for ukrudtsfrø i jorden, hvilket medfører, at afgrøden får et forspring og etablerer sig uden konkurrence fra ukrudtet. Lars Elsgård og Martin Heide Jørgensen har skrevet en artikel om miljøeffekter af dampningen.
Rodukrudt
Agertidsel og almindelig kvik er rodukrudtsarter, som ofte volder betydelige vanskeligheder i økologisk planteproduktion. De forekommer hyppigt i alle afgrøder. Det planteøkologiske vidensgrundlag om agertidslen er for mangelfuldt til at kunne give ordentlig vejledning om regulering. Vidensgrundlaget om kvik er væsentligt bedre, men planten er svær at regulere med klassiske metoder. Problematikken undersøges i MPW-projektet.
Kvik kan bekæmpes med minisommerbrak. Det har Henning Thomsen fra Jyndevad Forsøgsstation skrevet en artikel om.
Tidsler kan bekæmpes ved en kombination af hyppige afhugninger og konkurrencestærke afgrøder. Det har Enrico Graglia skrevet en artikel om.
