FØJO · Aktuelt > Temasider > Plantedyrkning > Korn, frø og bælgsæd > Sundhed og sygdomme

Sundhed og sygdomme

Udsædsbårne sygdomme kan forårsage alvorlige problemer i produktionen af korn og bælgsæd. Fra 2004 skal der udelukkende anvendes økologisk produceret såsæd. Det forudses, at dette kan skabe store problemer med at skaffe tilstrækkeligt dansk produceret såsæd af efterspurgte sorter.

En gruppe forskere, forædlere, landmænd og repræsentanter for såsædsindustrien har gennemført en vidensyntese om, hvilken indsats inden for planteforædling og såsædsproduktion, der bedst kan sikre og fremme økologisk planteproduktion.

Skadetærskler for angreb af frøbårne sygdomme i korn- og bælgsæd samt udvikling af nye, mere nøjagtige diagnostiske metoder undersøges i ORGSEED-projektet, hvor også forebyggelse og bekæmpelse undersøges.

I GRAINLEG-projektet arbejdes med jordbårne bælgplantepatogener som Aphanomyces og Fusarium samt antrachnose, der er en frøbåren sygdom i lupin.

Rugens stængelbrand kan bekæmpes ved brug af biologiske bejdsemidler og forebygges ved sen såning. Skadetærskelen for angreb af stængelbrand i såsæd er også blevet vurderet i Korn- og bælgsædsprojektet. Såtidspunktet har også betydning for udvikling af hvedens stinkbrand, som dog kan bekæmpes med biologiske bejdsemidler og forebygges ved brug af resistente sorter. Jordsmitte har også betydning for sygdommene. Resultaterne fra projektet er beskrevet i en FØJO-rapport sammen med resultaterne fra øvrige projekter om økologisk plantedyrkning i FØJO I.

I projektetI projektet PREMYTOX undersøges følsomhed af brødkorn for svampen, Penicillium verrucosum, og det mykotoksin, den kan producere (Ochratoksin A). Da økologer bruger ubejdset korn, som kan være kraftigt forurenet med svampen, er det relevant om svampen kan føres videre til næste afgrøde. Dette er ifølge vore undersøgelser næppe sandsynligt. En mere generel diskussion af Ochratoksins betydning for sundhed hos mennesker og dyr kan findes i projektets publikationer, hvor de Fusarium-dannede toksiner, trichrothecener og zearalenon, også er beskrevet.

Rodfiltsvampens angreb i kartofler er undersøgt i sammenhæng med jordbearbejdning og gødskning i CARMINA-projektet.