Afgrødens placering i sædskiftet har betydning for udbytte og kvalitet. Der er anlagt en række værkstedsarealer og sædskifteforsøg, hvor udbytter, ukrudt og næringsstofbalancer undersøges.
De økologiske sædskifteforsøg gennemføres på 4 lokaliteter. Der indgår forsøgsbehandlinger med sædskifter med forskellige andele af korn, bælgsæd og kløvergræs i kombination med gødningsniveau og brug af efterafgrøder. I forsøget følges udbytte, ukrudt og udvaskning af næringsstoffer. De foreløbige resultater er beskrevet i en folder. Årets gang i forsøgene kan løbende følges på web-logen. Ilse A. Rasmussen har skrevet en artikel om ukrudtsfloraens udvikling. Der blev i 1999 afholdt en international workshop om forsøg med økologiske sædskifter, og i den anledning blev der udgivet en rapport med forskernes indlæg.
De økologiske værkstedsarealer ved Danmarks JordbrugsForskning og Landbohøjskolen omfatter både planteavlssædskifter med hovedvægten på korn, bælgsæd og blandsæd samt sædskifter der ligner dem, man finder på kvægejendomme.
· På Jyndevad Forsøgsstation llægges et areal, der hidtil har haft 3 kløvergræsmarker ud af 7 om til et sædskifte med udelukkende korn, bælgsæd og kartofler, men med brug af kvælstoffikserende fangafgrøder. Arealet tildeles 5 forskellige gødningsniveauer.
· Det økologiske værkstedsareal ved Forskningscenter Flakkebjerg har hovedvægten på dyrkning af korn, bælgsæd og frø med tilførsel af konventionel husdyrgødning.
· På Forskningscenter Årslev gennemføres et sædskifte med hovedvægt på grønsager uden tilførsel af husdyrgødning. Hidtil har et års kløvergræs som grøngødning indgået i sædskiftet, men erfaringerne med brug af efterafgrøder er så gode, at kløvergræsmarken nu udgår af sædskiftet. Udbytter, ukrudt, sygdomme og skadedyr samt indhold af næringsstoffer følges i afgrøderne, ligesom kvælstoftilgængeligheden i jorden. Kristian Thorup-Kristensen har skrevet om udbytter og erfaringer.
· På Askov Forsøgsstation er en del af det langvarige gødningsforsøg blevet omlagt til økologisk dyrkning i 1996 med to gødningstyper i 3-4 forskellige niveauer. Udbytte og næringsstofindhold er registreret.
· Næringsstofhusholdningsprojektet på Foulumgård Forsøgsstation ligger i et 6-årigt kvægsædskifte siden 1994 med to års kløvergræs, korn og roer med to niveauer af to forskellige gødningstyper. Udbytter og udvaskning undersøges.
· Et malkekvægsædskifte er fulgt i siden 1987 på Foulumgård Forsøgsstation, og her er udbytter, næringsstofbalancer og jordens indhold af P og K registreret.
· Eftervirkning af græsmarker og udvaskning i malkekvægsbedrifter er undersøgt siden 1997 på Foulumgård Forsøgsstation. Det har Jørgen Eriksen skrevet en artikel om. Frigørelsen af kvælstofpuljen ved ompløjning og betydning af tidspunkt og efterafgrøder er registreret. Græsmarkens historie mht sammensætning (kløvergræs eller rajgræs) og kvælstofniveau i kvægets foder har vist sig ikke at have betydning for udvaskningen under græsset. Græsmarkens alders betydning for udvaskningen er også undersøgt.
· På Rugballegaard Forsøgsstation, den økologiske forsøgsstation, gennemføres 3 forskellige systemer med sammenhæng mellem husdyr og mark: et malkekvægssystem med 60 % kløvergræs i sædskiftet, et svinesystem med 20 % kløvergræs i sædskiftet, og et blandet system med både malkekøer og svin og 40 % kløvergræs i sædskiftet. I alle sædskifter dyrkes også korn og bælgsæd til modenhed.
· På Bakkegården, KVL’s økologiske eksperimentarium, gennemføres dels et sædskifte med striber af energiafgrøder (pil, el, hassel) mellem afgrødemarkerne, dels et sædskifte som hidtil har været baseret på 2 års kløvergræs, 2 års korn og et års roer, men som fra 2003 ændres til et system uden kløvergræs, men med et års rødkløverfrø og hovedvægten på korn og bælgsæd.
Resultaterne fra sædskifteforsøg og værkstedsarealer kan findes i statusrapporten.
I 2002 og 2003 er der afholdt feltdage på de økologiske værkstedsarealer.
I det økologiske sædskifteforsøg undersøges i BIOMOD-projektet betydningen af sædskifte og efterafgrøde på omætningen af kvælstof og kulstof i jorden. Også effekten på nyttefaunaen vurderes.
I BAROF-projektet undersøges betydningen af placeringen i sædskiftet for vårbygsorters vækst og udbytte.
I GRAINLEG-projektet undersøges sædskiftets indflydelse på jordbårne sædskiftesygdomme.
