Det er svært at styre dyrkningsteknik og gødskning således, at der opnås høje udbytter med god kvalitet af økologisk brødhvede. I øjeblikket overstiger behovet produktionen, således at ca. 70% af brødhveden importeres.
NIMAB-projektet omhandler en række emner af betydning for produktion af kvalitetshvede.
- Potentialet for produktion af kvalitetshvede ved kombination af eftervirkningen af afgræsningsmarker og tilførselsstrategi for husdyrgødning.
- Tidspunkt, intensitet og hyppighed af jordbearbejdning, f.eks. radrensning i korn sået på stor rækkeafstand eller fræsning af kløvergræs før ompløjning, betydning som styringsredskab i kvælstofomsætningen i korns vækstperiode med henblik på hvede til brødkorn.
- Optimering af gødningens placering giver muligheder for at øge kornafgrøders optagelse af kvælstof i flydende husdyrgødning og mindske ukrudts adgang til næringsstofferne.
- Valg af sort og gødningsplacering bidrager til at øge afgrødens konkurrenceevne over for ukrudtet, således at kvælstofudnyttelsen øges, og ukrudtstrykket i kornafgrøderne mindskes. Der arbejdes med to vårhvedesorter med forskellige former for gylletildeling før og efter pløjning, forskellige afgrødetætheder, såtidspunkter og forskelling afstand til gyllen.
- Hvedesorters egnethed til brødhvedeproduktion samt metoder til test af brødhvedekvalitet og standarder for kvaliteten og grøngødningsafgrøders indflydelse på proteinindholdet.
Skadetærskler for angreb af frøbårne sygdomme, herunder spireskadende svampe i vinterhvede, undersøges i ORGSEED-projektet med hensyn til såtidspunkt, smitteniveau m.m.
I projektet PREMYTOX undersøges følsomhed af brødkorn for svampen, Penicillium verrucosum, og det mykotoksin, den kan producere (Ochratoksin A). Hvede har indgået i projektet i flere sammenhænge, se projektets publikationer.
I afgrøder som brødhvede anvendes kvælstofgødskning til at fremme en bestemt udvikling – i brødhvede øges proteinindholdet ved en sengødskning. Selv en god forfrugt er ikke tilstrækkeligt til at sikre den ønskede produktkvalitet. Derimod kan grøngødningsafgrøder indeholde store mængder kvælstof - men kan de bruges i en målrettet gødskningsstrategi som f.eks. i brødhvede og frøgræs?
Betydningen af rækkeafstand, rækkearkitektur og udsædsmængde på ukrudtsbiomasse og udbytte i vårhvede blev undersøgt i Korn- og bælgsædsprojektet, hvor også betydningen af rækkeafstand, såtidspunkt og falsk såbed samt mekanisk bekæmpelse på ukrudt og udbytte i vinterhvede indgik. Såtidspunktet har også betydning for udvikling af hvedens stinkbrand, som dog kan bekæmpes med biologiske bejdsemidler og forebygges ved brug af resistente sorter. Resultaterne fra projektet er beskrevet i en FØJO-rapport sammen med resultaterne fra øvrige projekter om økologisk plantedyrkning i FØJO I.
