FØJO · Aktuelt > Temasider > Plantedyrkning > Kompost og gødning

Kompost og gødning

Anvendelse af organisk gødning kan set fra et miljømæssigt synspunkt være problematisk, fordi der opbygges puljer af kvælstof i jorden, som kan give udvaskning af kvælstof til vandmiljøet. For at undgå tab af næringsstoffer er det derfor nødvendigt med en god håndtering af fast staldgødning og en vis styring af husdyrenes brug af udendørsarealer. En række forskningsprojekter på området blev diskuteret på et møde, og indlæggene danner baggrund for denne rapport. Projekterne handlede om dybstrøelsesmåtter fra kvæghold, næringsstofniveauer ved udendørs sohold samt import og udbringning af gødning.

Gennem optimering af gødningens placering undersøges mulighederne for at øge kornafgrøders optagelse af kvælstof i flydende husdyrgødning og mindske ukrudts adgang til næringsstofferne. Valg af sort og gødningsplacering bidrager til at øge afgrødens konkurrenceevne over for ukrudtet, således at kvælstofudnyttelsen øges og ukrudtstrykket i kornafgrøderne mindskes. Der arbejdes med to vårhvedesorter med forskellige former for gylletildeling før og efter pløjning, forskellige afgrødetætheder, såtidspunkter og afstand til gyllen i NIMAB-projektet. Direkte nedfældning af flydende gødning kan i forhold til bredspredning øge afgrødens kvælstofoptagelse samtidig med, at kvælstofoptagelsen i ukrudtet reduceres. Det har Jens Petersen skrevet en artikel om. Samspillet mellem ukrudtsbekæmpelse og gødningsplacering i vårbyg og havre blev også undersøgt i Korn- og bælgsædsprojektet.

Kvælstofudvaskningen fra afgræsningsmarker med forskellig alder og betydningen for kvælstofudnyttelsen i den efterfølgende afgrøde er undersøgt i NIMAB-projektet, hvor også potentialet for produktion af kvalitetshvede ved kombination af eftervirkningen af afgræsningsmarker og tilførselsstrategi for husdyrgødning indgår.

De økologiske sædskifteforsøg gennemføres på 4 lokaliteter. Der indgår forsøgsbehandlinger med sædskifter med forskellige andele af korn, bælgsæd og kløvergræs i kombination med gødningsniveau og brug af efterafgrøder. I forsøget følges udbytte, ukrudt og udvaskning af næringsstoffer.

En del af det langvarige gødningsforsøg på Askov blev omlagt til økologisk dyrkning i 1996 med to gødningstyper i 3-4 forskellige niveauer. Udbytte og næringsstofindhold er registreret. Artikler

Birte Boelt har skrevet en artikel om afgrøder som brødhvede og frøgræs, hvor der anvendes kvælstofgødskning til at fremme en bestemt udvikling - i brødhvede øges proteinindholdet ved en sengødskning, og i frøgræs fremmer sengødskningen udviklingen af frøstængler og frø. I disse tilfælde er selv en god forfrugt ikke tilstrækkeligt til at sikre den ønskede produktkvalitet. Derimod kan grøngødningsafgrøder indeholde store mængder kvælstof - men kan de bruges i en målrettet gødskningsstrategi eksempelvis i brødhvede og frøgræs? Grøngødningsafgrøders indflydelse på proteinindholdet i hvede undersøges også i NIMAB-projektet.