Forædling af korn og bælgsæd samt produktion af såsæd i økologisk jordbrug blev der i 2002 gennemført en vidensyntese om. Vidensyntesen har haft til formål at give en samlet og helhedsorienteret vurdering af hvilken indsats inden for planteforædling og såsædsproduktion, der er nødvendig for på kortere og længere sigt at sikre og fremme økologisk planteproduktion. Vidensyntesen er udarbejdet af en ekspertgruppe bestående af forskere, forædlere, landmænd og repræsentanter for såsædsindustrien m.fl. Gruppen peger både på tekniske og faglige problemer, som skal løses, og på institutionelle tiltag, der er nødvendige som støtte til - og måske som forudsætning for - en effektiv økologisk produktion. I forlængelse af vidensyntesen er der udgivet en rapport, som gennemgår og diskuterer området, ligesom den sammenfatte anbefalinger af både specifik og generel karakter.
Vårbygsorternes dyrkningsmæssige egenskaber, f.eks. deres konkurrenceevne over for ukrudt, deres resistens over for plantesygdomme og deres næringsstofoptagelse og –udnyttelse, bliver meget vigtigere, når skadegørere og næringsstoftilførsel ikke kan kontrolleres med pesticider og syntetisk gødning. For at styrke mulighederne for sortsvalg er i BAROF-projektet gennemført sortsforsøg med 120-140 sorter dyrket økologisk og konventionelt på 2-3 lokaliteter. Resultaterne fra de første års forsøg kan ses her. I 2003 er der også udført forsøg med ukrudt og ukrudtsbekæmpelse, svampesygdomme samt næringsstoffer, og en karakterisering af sorterne ved hjælp af genetiske markører er påbegyndt. Der er udarbejdet en folder om valg af vårbygsort.
Hvedesorter undersøges for egnethed til brødhvedeproduktion i NIMAB-projektet. Screening af vinterhvedesorter for resistens mod stinkbrand har vist lovende perspektiver for forædling i Korn- og bælgsædsprojektet.
I ORGSEED-projektet arbejdes der med at finde resistens mod frøbårne sygdomme.
En af de største forhindringer for at øge andelen af frøbælgplanter er de jord- og frøbårne patogener. Værtplanteregisteret for disse er undersøgt, samt mulighed for at finde resistente sorter. Forædling af ærtesorter og ukrudtsbekæmpelse undersøges også i GRAINLEG-projektet. Ideotyper af lupin med forskellig forgreningsstruktur, tidlighed for strækningsvækst og modenhedstidspunkt er undersøgt med henblik på samdyrkning med vårbyg i GENESIS-projektet.
På Årslev gennemføres undersøgelser i permanente arealer med æbler, solbær, jordbær, hyben og mini-kiwi vedrørende sorter, især med hensyn til sygdomsmodtagelighed, fangafgrøder, svovlsprøjtning, og jordbearbejdning.
Frøavl
Danske frøavlere og danske frøfirmaer er meget langt fremme i udviklingen af en økologisk produktion af markfrø. For langt de fleste græsarter er vi selvforsynende med økologisk udsæd, og der er endda økologisk rajgræsfrø til rådighed for eksport. Imidlertid mangler vi fortsat økologisk hvidkløverfrø, og der er kun meget beskeden produktion uden for Danmark (cirka 80% af EU’s totale produktion af hvidkløverfrø er placeret i Danmark). I CLOGS-projektet undersøges mulighederne for at forbedre dyrknings- og produktionsteknikker, for at øge produktionen af kvalitetsfrø til græsmarksblandinger. Især arbejdes der med problemer med snudebiller i kløverfrøproduktionen. Birte Boelt og Lars Monrad Hansen har skrevet en artikel om produktion af hvidkløverfrø. Birte Boelt har skrevet en artikel om brug af grøngødning i græsfrøproduktionen og en om etablering af frøudlæg. Lise Deleuran har skrevet en "Grøn Viden" om etablering af frøudlæg i kornrækken.
Ved grønsagsproduktion er der behov for et stort udvalg af sorter, som opfylder avlernes krav om produktkvalitet, sundhed, tidlighed m.m. Ved økologisk produktion kniber det fortsat med udvalget af økologisk udsæd inden for de efterspurgte sorter. Ved DJF-Flakkebjerg gennemføres nu på fjerde år produktion af økologiske grønsagsfrø i tunneller. De afprøvede arter er gulerod, porre og blomkål, og resultaterne har overvejende været positive. Det har Birte Boelt skrevet en artikel om.
