 |
Omlægning til økologisk jordbrug i et lokalområde
- Scenarier for natur, miljø og produktion
Af Vibeke Langer, lektor, KVL
Forventningerne om natur- og miljøgevinster er store ved omlægning til økologisk jordbrug, både hos økologiske landmænd og i resten af samfundet. Derfor er der behov for at dokumentere disse gevinster og at identificere områder, hvor praksis kan forbedres. Det er baggrunden for at der i regi af FØJO er gennemført et forskningsprojekt om Samfunds- og miljømæssige konsekvenser af forskellige strategier for udvikling og udbredelse af økologiske jordbrugssystemer.
Resultaterne fra den del af projektet, der handler om natur og miljø, er nu udgivet i en FØJO-rapport. I arbejdet har vi ved at fokusere på konsekvenser af de afgrøde- og driftsændringer, der kan ske ved omlægning, villet yde et bidrag til diskussionen af driftsformens konsekvenser for natur og miljø. Vi har udelukkende set på de dyrkede marker og har derfor valgt nogle mål for "natur" og "miljø", der er knyttet til driften på de dyrkede marker: risikoen for kvælstoftab, den lavere fauna både under og over jorden samt sanglærken.
Normalt undersøger man disse enkeltvis - eksempelvis kender vi effekten af husdyrgødning på springhaler i jord, sanglærkens præferencer for forskellige afgrøder til redebygning eller risikoen for tab af kvælstof fra byg på sandjord, gødet med en vis mængde kvæggylle. Disse præcise oplysninger om enkeltfaktorer er velegnede til at forstå, hvad der sker på markniveau med netop denne faktor. Men i mange tilfælde er det, der er gunstigt for én faktor, en forringelse for en anden.
Et mere nuanceret billede af den økologiske driftsforms konsekvenser for natur og miljø kan fås, hvis der suppleres med nogle billeder af, hvad der sker på bedriftsniveau og på lokalt niveau. I projektet har vi gjort dette ved at tage udgangspunkt i et landbrugsområde med 40 bedrifter. Afgrødefordeling og drift er stillet til rådighed af de konventionelle landmænd, og vi har på det grundlag foretaget "skrivebordsomlægninger" på bedrifter svarende til en fjerdedel af området. De omlagte bedrifter tildeles en fiktiv - men realistisk og afstemt - økologisk drift. Derefter har vi modelleret risikoen for kvælstoftab på de omlagte bedrifter og i hele området, og vi har set på bedrifterne og på hele området med den lavere faunas og med sanglærkens øjne.
Vi har opstillet fire forskellige udviklinger (scenarier), som adskiller sig ved de bedriftstyper, der omlægger: mælkeproducenter, plante- og svineavlere eller blandede bedrifter. I tre af scenarierne opretholdes en relativ høj husdyrintensitet, mens der i det sidste tilstræbes selvforsyning med foder og gødning inden for de økologiske bedrifter i området.
Resultaterne viser, at levevilkårene for agerlandets lavere fauna forbedres betydeligt uanset kombinationen af bedriftstyper. På positivsiden tæller afgrødeændringer (flere græs og udlægsmarker, mere vårsæd med mere ukrudt), mere husdyrgødning samt bortfald af pesticider. Intensiv mekanisk ukrudtsbekæmpelse tæller derimod på negativsiden. For sanglærken tyder de udførte modelberegninger på, at lærkens ynglebetingelser forringes i så betydelig grad af intensiv ukrudtsstrigling og af mange intensivt drevne græsmarker i omdrift, at de positive effekter af, at der ikke pesticidbehandles, opvejes. I tre af de fire scenarier giver omlægningen mindre risiko for N-tab til miljøet, mens det er uændret i det fjerde, hvor en række plante- og svineavlere omlægger.
Resultaterne viser, at den økologiske driftsform, som den er forudsat praktiseret her, giver en række klare miljø- og naturmæssige gevinster, som skal fastholdes. Men også at enkelte af dyrkningsforanstaltningerne med vores nuværende viden muligvis kan have så store uønskede effekter på enkeltorganismer, at de opvejer de positive effekter af resten af den økologiske dyrkningspraksis. En mere detaljeret viden - f.eks. om tidspunkter for ukrudtsstrigling - kan derfor med fordel indgå i udviklingen af den økologiske praksis.
Denne klummme blev bragt i ØKOLOGISK JORDBRUG nr. 267/ juni 2002
|
