FØJO · Aktuelt > Perspektiver ved 100 pct. økologisk foring

Perspektiver ved 100 pct. økologisk fodring

Af seniorforsker Troels Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning

En af de langsigtede konsekvenser af overgangen til 100 pct. økologisk fodring forventes at være stigende selvforsyning enten på den enkelte bedrift eller i bedriftsfællesskaber og lignende. En ny FØJO-rapport gennemgår derfor en række aktuelle, praksisrelevante forskningsresultater om 100 pct. økologisk fodring og diskutere mulighederne for at gennemføre en fodring baseret på den økologiske bedrifts egne afgrøder evt. suppleret med dansk produceret foder.

Rapporten beskriver forskellige muligheder for at opfylde ønskerne om 100 pct. økologisk fodring på basis af øget selvforsyning. På baggrund heraf beskrives forskellige udviklingsstrategier for økologisk mælkeproduktion, dels i forhold til at opretholde de nuværende mål omkring produktionsniveau, dels i forhold til en drejning mod en mælkeproduktion, som udvikles ud fra en mere overordnet udvikling af økologisk produktion.

En 100 pct. selvforsyning med økologisk foder i mælkeproduktionen er ikke urealistisk i relation til næringsstofbalancen på bedriften, men der en række udfordringer i at matche malkekøernes energi- og næringsstofbehov med de afgrøder, der kan produceres i et økologisk sædskifte; især ved en meget høj andel af grovfoder i rationen. En af vejene til øget selvforsyning er at optimere bedriftens samlede foderproduktion ved at sammenholde udbyttet i forskellige afgrøder med den marginale ydelseseffekt ved ombytning mellem foderemnerne fra afgrøderne. Med det formål for øje præsenterer rapporten forsøgsresultater fra studielandbrugene og Den Økologiske Forsøgsstation Rugballegård vedr. tilskudsfoder til vinterfodringen. I forsøgene sammenlignes korn med forskellige typer af dansk produceret økologisk tilskudsfoder til malkekøer.

De økologiske malkebedrifter er generelt kendetegnet ved en forholdsvis god balance mellem sædskifte og foderforsyning, hvorimod økologisk svineproduktion ofte er hæmmet af ubalance mellem foderkrav og mulighederne for foderproduktion i et økologisk sædskifte. En mulighed for at sikre en høj foderproduktion i sædskiftet og en god balance mellem foderbehov- og produktion er derfor at kombinere produktionen af mælk og svin; dvs. at malkekvæget fungerer som en dynamo for en alsidig udvikling af økologisk jordbrug. I rapporten beskrives tre produktionssystemer, som har kørt på den økologiske forsøgsstation Rugballegård gennem tre år: 1) Mælkeproduktion, 2) Svineproduktion samt 3) Kombineret produktion af svin og kvæg på reduceret tilskudsfoderniveau.

Rapporten bygger også på resultater fra praktiske landbrug. Der afrapporteres bl.a. en tidligere undersøgelse, hvor seks økologiske mælkeproducenter interviewes om, hvilke barrierer og muligheder de så for overgang til 100 pct. økologisk fodring og øget selvforsyning med hjemmeavlet foder. Formålet med interviewene var at få input fra økologiske landmænd i forbindelse med etablering af forskning på området. Endvidere præsenteres modelberegninger for syv økologiske studielandbrug med mælkeproduktion, hvor der for hver enkelt bedrift er gennemregnet forskellige alternative scenarier for at opnå 100 pct. økologisk fodring med udgangspunkt i besætningernes nøgletal og aktuelle fodring i 2000.

Jakob Sehested og Troels Kristensen (Red.) Økologisk mælkeproduktion. Strategier og foderforsyning ved 100 procent økologisk fodring. FØJO-rapport nr. 17.


Denne klumme blev bragt april 2002 i ØKOLOGISK JORDBRUG nr. 262