Strategisk gødskning med grøngødningsafgrøder

Af forskningsleder Birte Boelt, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg


I afgrøder som brødhvede og frøgræs anvendes kvælstofgødskning til at fremme en bestemt udvikling - brødhvede øges proteinindholdet ved en sengødskning og i frøgræs fremmer sengødskningen udviklingen af frøstængler og frø.

I disse tilfælde er selv en god forfrugt ikke tilstrækkeligt til at sikre den ønskede produktkvalitet. Derimod kan grøngødningsafgrøder indeholde store mængder kvælstof – men kan de bruges i en målrettet gødskningsstrategi eksempelvis i brødhvede og frøgræs?


Grøngødning i vinterhvede
Ved Forskningscenter Flakkebjerg har vi netop anlagt forsøg med vinterhvede isået forskellige grøngødningsafgrøder. Forsøget er sået i starten af september for at opnå tilstrækkelig udvikling af grøngødningsafgrøderne inden vinteren. I år indgår vintervikke, rødkløver og olieræddike i forsøget. Der foretages ingen ukrudtsbekæmpelse i efteråret, men i foråret (april/maj) underskæres grøngødningsafgrøderne med en radrenser med vingeskær. Der er ingen høstresultater fra 2002, da forsøget ikke kunne sås rettidigt på grund af sidste års våde efterår. I 2001 var udbyttet 68 – 75 hkg/ha i sorten Asketis. Proteinindholdet var forøget med 1,3% ved samdyrkning med vintervikke i forhold til kontrol behandlingen, som blev tilført 135 kg N/ha og havde et proteinindhold på 9.3%. Vinterhveden sås med hver anden tragt, og grøngødningsafgrøderne placeres præcis mellem kornrækkerne. På den måde er det muligt at fjerne grøngødningsafgrøderne ved underskæring om foråret.


Samdyrkning af grøngødning og rajgræs
I almindelig rajgræs til frø undersøges samdyrkning med syv grøngødningsafgrøder (hvid- og rødkløver, sneglebælg, kællingetand, rundbælg, persisk kløver og alexandrinerkløver). Forsøget gennemføres efter samme princip som skitseret for vinterhvede, men rajgræs-forsøget er udlagt i vårbyg. Grøngødningsafgrødernes konkurrenceevne over for rajgræsudlægget er meget forskellig. Hvid- og rødkløver vil typisk overvokse udlægget i efteråret efter dæksædens høst. Sneglebælg, kællingetand og rundbælg vokser godt til i efteråret, men overvokser ikke udlægget. Persisk kløver kan også udvikle sig godt i efteråret, men det forudsætter, at den ikke afklippes for lavt. Alexandrinerkløver udvikler sig meget svagt efter dæksædens høst. I foråret underskæres grøngødningsafgrøderne, dog har persisk kløver og alexandrinerkløver været udvintret i de to år, hvor forsøget er gennemført. Hvidkløver breder sig så meget i udlægsåret, at den er umulig at fjerne ved underskæring. Rødkløver ’holder sig’ i rækken, men er kraftig og dermed vanskelig at fjerne.

Forsøget blev gennemført med frøhøst i 2000 – med godt resultat, i 2001 blev forsøget opgivet på grund af kvik på arealet og resultater fra 2002 afventer den endelige oprensning af frøvaren. Imidlertid forventes frøudbyttet at være lavt i år. I 2000 var frøudbytterne i almindelig rajgræs i samdyrkning med sneglebælg, kællingetand og persisk kløver på niveau med en fuldgødet kontrol (100 kg N/ha i form af afgasset gylle). Parceller med grøngødningsafgrøder blev tilført kun 25 kg N/ha. I november (forud for frøavlsåret) var kvælstofindholdet i rødkløver (top og rod) 100 kg N/ha.

Målrettet gødskningsstrategi
Tendenserne i forsøgene i brødhvede og frøgræs tyder på, at grøngødningsafgrøder kan anvendes i en målrettet gødskningsstrategi, men ud fra de foreliggende resultater kan tidspunkt for og mængden af kvælstof optaget fra grøngødningsafgrøden ikke bestemmes. Denne problemstilling indgår i et Ph.D.-studie, som René Gislum udfører ved Afdeling for Plantebiologi, DJF og KVL.


Denne klumme blev den 20. september 2002 bragt i ØKOLOGISK JORDBRUG nr. 272