Økologisk planteproduktion

Resultater af forskning i FØJO I

Af Michael Tersbøl og Claus Bo Andreasen

I slutningen af 90erne blev der i regi af FØJO etableret en række forskningsprojekter inden for økologisk planteproduktion. I projekterne blev der arbejdet på forskellige områder inden for plantedyrkningen, bl.a. kompostering, næringsstofforsyning, jordfrugtbarhed, plantesundhed og kvalitet, sædskifter, arts og sortsvalg samt regulering af ukrudt, sygdomme og skadedyr.

En ny FØJO-rapport samler og gennemgår nu resultaterne fra denne forskning. Dels er de mest interessante resultater - set fra et praktisk og rådgivningsmæssigt synspunkt - blevet udvalgt og gennemgået, dels giver rapporten en detaljeret gennemgang af de enkelte projekter

Dyrkningssystem er en helhed
Gennemgangen viser først og fremmest, at det økologiske dyrkningssystem er en helhed, hvor de enkelte elementer som næringsstofforsyning, ukrudtstryk, jordens liv og mange flere er forbundne. Det ses blandt andet af, at selvom det enkelte projekts fokus har rettet sig mod et bestemt problem, så er der afledte effekter til andre problemer og emner, der også er relevante for den økologiske dyrkningspraksis. Med helhedsopfattelsen i baghovedet er det imidlertid muligt at dykke ned og høste indsigt og forståelse fra de mange både detaljer og sammenhænge, som resultaterne fra FØJO I rummer.

Fokus på næringsstoffer
Kvælstof er et af de store temaer i økologisk planteproduktion, og kløvergræsmarkernes rolle som bærende i denne produktionsform bliver understreget af forskningsresultaterne. Både de kortsigtede kvælstofeffekter og den langsigtede betydning for frugtbarhed er betydelige. Samtidig er kvælstoffikseringens afhængighed af andre næringsstoffer fastslået. En vigtig regulator for mineralisering af kvælstof fra kløvergræs og andre organiske gødninger er kulstof-kvælstofforholdet (C/N). Temperaturforhold og eventuel jordløsning spiller en mindre rolle end antaget.

Andre næringsstoffer som fosfor, kalium og svovl er mindre udbyttebegrænsende end kvælstof. Derfor er det alligevel centralt at holde hus med disse næringsstoffer og undgå tab. Udvaskningen af kalium er mindre end antaget, men både kalium og fosfor er nødvendig for at planteproduktionen kan fungere, og specielt bælgplanterne, og dermed deres kvælstoffiksering er følsomme for kaliummangel. Svovlforsyningen skal times for at få den optimale virkning på proteinkvaliteten i økologisk korn til foder.

Den optimale brug af husdyrgødning er behandlet og forskningen har i detaljer vist hvilke tab, der er ved håndtering af dybstrøelse. Tabene er stalden er små, mens tabet ved kompostering er betragtelige. Ved komprimering og overdækning af kompost kan tabene mindskes, men marken tilføres væsentligt mindre kulstof og tilgængeligt kvælstof, når dybstrøelsen er komposteret. Brug af vinasse som gødningsmiddel til spisekartofler har vist sig at fremme kvalitet og udbytte.

Muligheder for økologisk planteværn
Ukrudt er det andet store tema, og projekterne i FØJO I har fokuseret på frøukrudtet og på afgrødernes konkurrenceevne. Resultater fra forskning i rodukrudt forventes at komme i FØJO II. Både i frøgræs, smalbladet lupin, kartofler, vinterhvede og vårbyg er der givet forslag til strategier, der kan kontrollere ukrudtet og fremme afgrødens konkurrenceevne. Resultaterne fra placering af gylle i vårsæd, såning i ensartet rumligt mønster eller såning af udlæg oven i kornrækken anviser også nye veje til at fremme konkurrenceevnen, men her melder der sig ønsker til maskinbranchen om at få udviklet maskiner til praktisk brug. Udplantning af roer og brug af naturstoffer til ukrudtsregulering er interessante udviklingsmuligheder, der stadig er på et tidligt stadie med behov for mere fokus.

FØJO I har fokuseret på nogle få, men økonomisk mest betydende, skadevoldere i økologiske afgrøder. Samspillet mellem nyttedyr og bladlus er belyst og landmandens opmærksomhed bør være på at skabe biologisk mangfoldighed og begrænse brugen af ukrudtsharvning. Hvedens stinkbrand kan delvist kontrolleres med sortsvalg og med alternative bejdsemidler, som dog ikke er udviklet til praktisk brug endnu. Skurv og rodfiltsvamp i kartofler kan kontrolleres med henholdsvis den rigtige hyppestrategi og ved at forebygge via sædskifte og undgå dybstrøelse til kartofler. Bladlus i hestebønner og kornafgrøder kan også delvis forebygges med sortsvalg og ved dyrkning af blandsæd tyder resultaterne på. Der er dog brug for flere forsøgsresultater for at kunne angive konkrete og sikre valgmuligheder. Bekæmpelse af rod- og bladsygdomme med svampe og naturstoffer er mulig, men de perspektivrige koncepter er endnu på et tidligt udviklingsstadie.

Sædskiftet og jordens frugtbarhed
Jorden, den afgørende medspiller til den økologiske landmand, er det tredje store tema. Der er ikke i de aktuelle resultater kommet klare bud på, at andre metoder eller redskaber til jordbehandling skulle være bedre end pløjning og harvning. Al slags jordbehandling skader jordens liv, og al tung trafik pakker jorden, eventuelt til over det skadelige niveau. Der er til gengæld kommet opmærksomhed på, at de økologiske jordbrugere generelt ikke har været opmærksomme på de pakningsskader, som er resultatet af moderne effektiv markdrift. Indholdet af liv, forstået som bl.a. regnorme og springhaler, i økologisk dyrkede jorder er væsentlig større end først antaget. De fremmes af brug af kløvergræs, efterafgrøder og tilførsel af organisk stof. De små jorddyr, som springhaler, kan spille en vigtig rolle i opformeringen af løbebiller og edderkopper, som er med til at holde populationen af bladlus nede.

I FØJO I indgår en række arealer, der bruges til sædskiftestudier, og der indgår værksteds-arealer, der huser projekter med undersøgelser i felten. En helt central pointe i læren fra sædskiftearealerne er, at med kløvergræs i sædskiftet bliver dyrkningssystemet stabiliseret. Kvælstofforsyningen, kontrollen med ukrudtet og den langsigtede frugtbarhed lykkes bedst med kløvergræs på mindst et år i sædskiftet. De mange sædskifter og projektaktiviteter på værkstedsarealerne har været og vil fremover være en vigtig ramme for markvandringer, hvor resultaterne fra forskningen og de dyrkningsstrategier, der kan udledes til praksis, kan formidles og diskuteres.

Rapporten kan frit down loades eller den kan bestilles fra sekretariatet. Her koster den 100,- kr.