Produktion af økologisk hvidkløverfrø

Af Birte Boelt & Lars Monrad Hansen DJF-Flakkebjerg

Danske frøavlere og danske frøfirmaer er meget langt fremme i udviklingen af en økologisk produktion af markfrø. For langt de fleste græsarter er vi selvforsynende med økologisk udsæd, og der er endda økologisk rajgræsfrø til rådighed for eksport. Imidlertid mangler vi fortsat økologisk hvidkløverfrø, og der er kun meget beskeden produktion uden for Danmark (cirka 80% af EU’s totale produktion af hvidkløverfrø er placeret i Danmark).

Hvidkløverfrøavl hører til blandt de mest specialiserede planteavlsproduktioner. Plantebestanden skal være åben i udlægsåret, hvilket medfører en svag konkurrenceevne mod ukrudt, og under høst er cirka en uge med tørt vejr afgørende for et godt resultat. I den økologiske produktion kommer så tillige problemer med skadegørere – kløversnudebiller og kløvergnaveren.

Lige nu står kløveren godt i marken – om end nogle steder næsten for tæt. Når plantebestanden er høj, udvikler afgrøden typisk for få blomsterhoveder. Det kan man i nogen grad kompensere for ved en afpudsning, hvilket tillige tager ’toppen’ af ukrudtstrykket. Blandt de økologiske avlere har flere i år valgt at lade hvidkløveren ’afpudse’ med får. En mekanisk afpudsning foretages, når de første blomsterknopper er synlige i bladhjørnerne – normalt i slutningen af maj måned. De avlere, som foretager afgræsning med får, vil typisk lukke dyrene ind i midten af maj og de flyttes fra slutningen af maj til lidt ind i juni måned.

Forsøgsmæssigt arbejder vi for øjeblikket med test af en teori om, at hvis man kan fjerne de blomsterhoveder, hvor kløversnudebillerne har lagt æg, vil man formindske / undgå skade fra billerne. Det forudsætter at vi har kendskab til, hvornår billernes indflyvning ind i marken er afsluttet, og hvornår deres æglægning er ophørt. Tidspunkt og udstrækning af indflyvning undersøges for øjeblikket ved registrering på gule limplader på 11 lokaliteter på Sjælland og Falster. Inden længe starter vi en indsamling af blomsterhoveder til undersøgelse af forekomst af kløversnudebiller på de samme 11 lokaliteter. I 2002 så det ud til at indflyvningen fandt sted fra omkring 22 maj og en uge frem, mens den i år har ligget ca. 10 dage senere.

På Forskningscenter Flakkebjerg udfører vi forsøg med afpudsningstidspunkt og afbrænding. Sidstnævnte er en direkte bekæmpelse af kløversnudebillerne, men den skal udføres, når indflyvningen er afsluttet. Brændingen medfører imidlertid, at afgrøden svækkes, og marken udvikler sig en til to uger senere end en tilsvarende afpudset afgrøde. Den sene udvikling betyder, at man ofte kommer ind i en mere ustabil høstperiode, men yderligere er de sent udviklede blomsterhoveder typisk mindre end de tidligt udviklede. Betydningen heraf undersøges i udbytteforsøg på Flakkebjerg.

Hvad angår resultater fra afpudsning og brænding i 2002, undersøgte vi en række kløvermarker. Resultaterne var noget varierende, men i en mark fik vi dog en tydelig reduktion af kløversnudebiller på grund af brænding.

I forsøg udført ved forskningscenter Flakkebjerg så vi i 2002 tydelig sammenhæng med antallet af kløversnudebiller og afpudsningstidspunkt og til dels også en sammenhæng til brænding.

Kløvergnaveren blev registreret for første gang i 2002. Som gennemsnit forekom den med 1-2 biller pr. hoved, hvilket vi skønner er så lidt, at den ikke har væsentlig andel i et evt. udbyttetab.

Denne klumme blev i juni 2003 brag i Økologisk Jordbrug nr. 292