Etablering af frøudlæg

Nye forsøg viser, at der kan gennemføres mekanisk ukrudtsbekæmpelse i udlægsåret, når frøudlægget sås i kornrækken

Af seniorforsker Birte Boelt, Danmarks JordbrugsForskning

For både kløver- og græsfrøudlæg gælder, at det bedste frøudbytte opnås ved en moderat plantebestand, medens meget tætte udlægsmarker ofte resulterer i et skuffende frøudbytte. Således er i hvert tilfælde resultaterne fra både forsøg og praksis inden for konventionel frøproduktion. Men gælder de togså i økologisk frøproduktion?

Umiddelbart er svaret ’ja’, såfremt der sås i fugtig og bekvem jord, at der kun er lidt ukrudt på arealet, og at de forekommende ukrudtsarter kan frarenses den høstede råvare.

Græs og kløverfrø har generelt en lav frøvægt, og fremspiringsprocenten er stærkt påvirket af sådybde. I almindelig rajgræs faldt markspiringsprocenten fra 73 til 41%, når sådybden steg fra 1 til 4 cm. Ved tilsvarende sådybder faldt markspiringsprocenten i hvidkløver fra 40 – 8%. Derfor bør sådybden ikke overstige 1 cm i småfrøede arter, medens arter som almindelig rajgræs tåler en sådybde på 1-2 cm. Den lave frøvægt medfører også, at frøets kimrod skal have kontakt til fugtig jord meget kort tid efter fremspiring. Derfor bør græs og kløverfrø sås på sammentrykket jord og helst i det tidlige forår, hvor der endnu er fugtighed i de øverste jordlag.

Frøudlæg har generelt en dårlig konkurrenceevne over for ukrudt, og bør altid placeres i en ’ren’ mark i sædskiftet. I sådanne marker bør tilstræbes mest mulig afgrødedækning af jordoverfladen. Vi etablerer en del af vore økologiske frøforsøg ved at så dækafgrøden på 12 cm og udlægget midt mellem kornrækkerne. I de tilfælde udføres ingen mekanisk ukrudtsbekæmpelse, men vi oplever, at de to afgrøder tilsammen har en forbavsende god konkurrenceevne over for ukrudt.

Desværre er det ikke alle udlægsmarker, som kan opfylde betingelserne om ’kun lidt ukrudt’ og ’at de forekommende ukrudtsarter kan frarenses’. Derfor har vi undersøgt, om frøudlæg kan etableres på en måde, hvor det tolererer mekanisk ukrudtsbekæmpelse i udlægsåret. Indledningsvis er almindelig rajgræs sået i kornrækken sammenlignet med udlæg mellem kornrækken (dæksæd vårbyg blev sået på 24 cm rækkeafstand). Registreringer umiddelbart efter dæksædens høst viste, at almindelig rajgræs udlagt mellem kornrækken var langt bedre udviklet (flere skud, mere biomasse), men ved frøhøst det efterfølgende år var denne forskel udlignet, og der var ingen udbytteforskel mellem de to metoder. Resultaterne er præsenteret i Grøn Viden, markbrug nr. 217. Disse to etableringsmetoder er endvidere afprøvet i ét forsøgsår i arterne festulolium (rajsvingel), timothe og rød svingel med lange udløbere. I både rajsvingel og timothe var etablering i kornrækken tilfredsstillende, medens rød svingel havde en svag etablering, som resulterede i et lavere frøudbytte det følgende år.

Når frøgræsudlæg etableres i kornrækken med dobbelt rækkeafstand kan mekanisk ukrudtsbekæmpelse i form af radrensning gennemføres uden skade på udlægget. To års markforsøg på Flakkebjerg, som er udført i samarbejde med ph.d.-studerende Rikke Klith-Jensen, viste, at almindelig rajgræs etableret i kornrækken tåler blindharvning, 1-3 træk med ukrudtsharve samt radrensning.


Denne klumme blev bragt i ØKOLOGISK JORDBRUG
nr. 262 marts 2002