Økologisk produktion af grønsagsfrø i tunneller

Af forskningsleder Birte Boelt, Danmarks JordbrugsForskning

Ved grønsagsproduktion er der behov for et stort udvalg af sorter, som opfylder avlernes krav om produktkvalitet, sundhed, tidlighed m.m. Ved økologisk produktion kniber det fortsat med udvalget af økologisk udsæd inden for de efterspurgte sorter. Ved DJF-Flakkebjerg gennemføres nu på fjerde år produktion af økologiske grønsagsfrø i tunneller. De afprøvede arter er gulerod, porre og blomkål, og resultaterne har overvejende været positive.

I det tidlige forår opstilles tunnelen, som er 5 x 50 m. Den har lodrette sider op til cirka 1 meters højde, og disse sider består af insekttætte net, medens taget er af plastikfolie. De lodrette sider muliggør en bedre udnyttelse af arealet, da planterne kan sættes næsten helt ud til siderne. Efter opstilling udplantes grønsagerne. Ved frøproduktion af gulerod anvendte vi det første år overvintrede rødder, medens der de seneste tre år er anvendt planter, som blev sået i væksthus i august og siden har stået i et koldt hus vinteren igennem. Ved frøproduktion af porre anvender vi planter, som er overvintret på friland. Blomkålsplanterne sås i væksthus i løbet af vinteren/det tidlige forår og får en kuldebehandling inden udplantning.

Der er eksperimenteret med plantetæthed, da den mindste plantetæthed forventes at give den bedste kvalitet af de høstede frø, medens størst udbytte opnås ved en større plantetæthed. Erfaringerne har indtil videre vist, at en frøkvaliteten godt kan opretholdes ved de større plantetætheder, og da omkostningerne er store ved denne produktionsform, er det en fordel at optimere udbyttet. De anvendte plantetætheder er 0,25 x 0,35 m for gulerod, 0,125 x 0,125 m for porre og 0,5 x 0,5 m for blomkål.

Forfrugten har de to seneste år været lucerne, så der har været relativt højt N-min indhold i jorden ved udplantning. Kvælstoftildelingen korrigeres for jordens indhold for at undgå for kraftig vegetativ udvikling af planterne. Tilsvarende vandes kun i begrænsede mængder – i form af drypvanding. Gennem vækstsæsonen er der en del håndarbejde i form af opbinding af planterne – for alle tre arters vedkommende – og renholdelse. Bestøvningen udføres af honningbier, som indsættes forud for blomstring.

Lige nu venter vi på, at afgrøderne bliver klar til høst, som typisk foregår fra midten af august (gulerod og blomkål) indtil midten af oktober (porre). Et af de spørgsmål, som har stor betydning for arbejdsforbruget ved denne produktionsform, er, om afgrøderne bør høstes som enkeltplanter i forhold til modenhed eller om hele afgrøden kan skårlægges. Indtil videre tyder vores undersøgelser ikke på, at der opnås væsentlige merudbytter ved høst af enkeltplanter, men det forudsætter, at man er i stand til at fastlægge det optimale skårlægningstidspunkt.

Frøudbytterne har generelt været gode. I 2002 høstede vi godt 1 t/ha i gulerod, 1-2 t/ha i porre, medens blomkålen blev angrebet af knoldbægersvamp, hvilket reducerede udbyttet kraftigt. En forudsætning for at denne produktion kan lykkes, er, at frøkvaliteten er god – for en række grønsagsarter er frøproduktionen netop flyttet til Italien eller Frankrig, da man dér opnår en bedre kvalitet i de sent modnende arter – som eksempelvis gulerod. Indtil videre har frøkvaliteten (spireevnen) været meget tilfredsstillende, men frøene er ikke analyseret for svampeinfektion. Det har vi imidlertid fået mulighed for at gøre nu, blandt andet ved at teste om billedbehandling kan anvendes til at detektere svampesporer på frø. Endvidere testes brugsværdien af det avlede frø ved udsåning/plantning i det økologiske forsøgsareal ved DJF-Årslev.

Denne klumme blev i august 2003 bragt i Økologisk Jordbrug nr. 294