Kan økologisk jordbrug bidrage til at reducere fattigdom og sult i ulande?
Globaliseringen kan være til stor fordel for en del tredjeverdenslande, specielt lande i Asien og Sydamerika. Til gengæld vil globaliseringen gøre de fattige befolkningsgrupper i de afrikanske lande syd for Sahara endnu fattigere, fordi de ikke kan få del i den teknologi, som skaber globaliseringen. En mulighed for at skabe bedre levevilkår for disse mennesker er at udvikle et økologisk jordbrug, som på basis af lokale ressourcer kan sikre den lokale forsyning af fødevarer. Danmark har gode muligheder for at støtte denne udvikling.
Af Niels Halberg, Danmarks JordbrugsForskning
Økologisk jordbrug udvikler sig i øjeblikket kraftigt i mange tredjeverdens lande. Produktionen stiger i Kina, Indien og i flere af de afrikanske lande. Der eksporteres økologiske produkter til Europa og USA fra fattige ulande som Sri Lanka, Tanzania og Uganda, hvor det økologisk drevne areal nu udgør over 1% af det samlede landbrugsareal.
Flere af landene etablerer økologi-regulering med henblik på eksport. Økologisk produktion til eksport giver bl.a. mulighed for øget markedsadgang og tilmed ofte til en højere pris end ikke-økologiske produkter. Kontraktproduktionen af økologiske varer såsom kaffe, te og tørret frugt er således stærkt stigende. Alligevel er det givet at eksporten vil forblive en niche for de få og heldige set i forhold til de millioner af fattige småbrug, som findes i udviklingslandene.
Økologisk jordbrug omfatter mere end produkter til eksport…..
Men selve principperne i økologisk produktion kan gavne mange flere småbønder, også selvom de ikke opnår merpriser. Dette kan ske ved brug af metoder til at forbedre jordens frugtbarhed gennem tilførsel af planterester og andet organisk materiale. Ved at øge mangfoldigheden af afgrøder på det enkelte landbrug kan man sprede risikoen for fejlslagen høst efter skadedyr og for meget eller for lidt regn. Desuden kan brug af mellemafgrøder og kvælstoffikserende buske fremme cirkulationen af næringsstoffer på bedriften.
…….og er en realistisk udviklingsvej for millioner af fattige bønder
Undersøgelser viser at sådanne moderne økologiske fødevare-systemer kan forbedre adgangen til fødevarer (fødevaresikkerheden) for fattige på landet, fordi udbytterne stabiliseres og afhængigheden af indkøbte hjælpemidler reduceres. Det sidste medfører også en meget mindre risiko for at fattige bønder bliver forgældede som følge af fejlslagen høst efter at have lånt penge til fx kunstgødning. Potentialet i økologiske metoder er vist i mange pilotprojekter i Asien, Latinamerika og i det sydlige Afrika. Udviklingsorganisationer såsom IFAD, FAO og talrige NGO’er anerkender at økologisk jordbrug i forskellige former udgør et reelt og levedygtigt alternativ til den traditionelle modernisering af landbruget som foregår ved hjælp af øget brug af indkøbte hjælpestoffer.
Der er imidlertid behov for massiv støtte til forskning og udvikling af økologiske dyrkningsmetoder, som er tilpasset de mange forskellige klimatiske, jordbundsmæssige samt sociale og økonomiske forhold i ulandene.
Danmark har en række gode forudsætninger for at spille en særlig rolle for udviklingen af økologisk jordbrug som fattigdomsbekæmpende strategi. Det skyldes bl.a., at:
- I Danmark har vi mere end 100 års gode erfaringer med at udvikle landbrugserhvervet gennem tætte forbindelser mellem forskning og praksis
- Vi har globalt set nogle unikke erfaringer med at inddrage den traditionelle landbrugsforskning i bestræbelserne på at udvikle økologisk jordbrug gennem Forskningscenter for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer
- Flere generationer af dansk udviklingsbistand har resulteret i en kombination af bistand på sektorniveau i modtagerlandene og en – meget rost - støtte til lokale udviklingsaktiviteter rettet mod fattige bønder fx i Uganda, Vietnam og Bangladesh.
Af disse grunde – og fordi vi selv har en stærk økologisk sektor og importerer mange økologiske fødevarer - bør Danmark kunne tage en ledende rolle i bestræbelserne på at støtte udviklingen af økologiske landbrugsformer i udviklingslandene.
Er økologisk jordbrug en luksus for de rige lande?
Det opfattes ofte som kontroversielt at støtte økologisk jordbrug i udviklingslande, fordi – mener nogle – det er forkert at acceptere lavere udbytter end de, som kan opnås ved intensivt brug af kunstgødning og pesticider.
Denne tankegang bunder i erfaringer fra lande med intensivt jordbrug, hvor økologiske udbytter er lavere end konventionelle. Dette er imidlertid ikke altid tilfældet. Den såkaldt Grønne Revolution har gennem brug af højt ydende sorter samt kunstgødning og pesticider hjulpet millioner af bønder i især Asien til at øge udbytterne af landbrugsafgrøder. Der er imidlertid stadig millioner af fattige bønder i udviklingslande i Afrika og dele af Asien, som ikke har adgang til moderne sorter og de tilhørende nødvendige hjælpestoffer. Og deres udgangspunkt er meget lave udbytter.
……eller et alternativ til den grønne revolutions tænkning?
I dele af Asien, især Kina, stiger forbruget af kunstgødning meget i disse år, hvilket er medvirkende til at den samlede fødevareproduktion øges. I de pågældende egne reduceres antallet af fødevareusikre familier samtidig med at der kan afgives arbejdskraft til den voksende industri. Sådan er det desværre IKKE i det sydlige Afrika og andre dele af Asien. I mange afrikanske lande er hverken gødningsforbruget eller udbytterne af de basale kornafgrøder såsom majs steget nævneværdigt i de sidste tyve år.
Samtidigt bliver det stadig mere tydeligt, at det ikke er mængden af mad, som afgør om der er sult i verden. Det er fattigdom og den manglende adgang til mad, som er problemet for de sultne! Der er stadig op mod 800 mio. mennesker, som ikke får mad nok globalt set, til trods for at den samlede fødevareproduktion er stor nok til at dække behovet for kalorier for hele jordens befolkning. Og der findes lande - som for eksempel Indien – der på samme tid er nettoeksportører af fødevarer og har millioner af fødevareusikre familier. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan fødevaresikkerheden kan øges blandt fattige ved at forbedre deres mulighed for at skaffe sig mad - enten på lokale markeder eller på deres egne jordlodder. Mange fattige bønder producerer for lidt til at dække deres egen families behov, bl.a. fordi deres jorde udpines og tilføres for lidt næringsstoffer og organisk materiale.
Økologiske produktionsformer søger netop at løse disse problemer ved brug af lokale ressourcer, og ikke ved import af kapitalkrævende hjælpestoffer. Der er dog i nogle egne behov for at tilpasse de økologiske principper og regler for at sikre tilstrækkelige forsyninger af for eksempel kritisk begrænsende næringsstoffer såsom fosfor.
Økologisk jordbrug kan forbedre fødevaresikkerheden for fattige i Afrika
Vi har bl.a. undersøgt, under hvilke betingelser økologisk jordbrug kan medvirke til at fremme fødevaresikkerheden i det sydlige Afrika. Vi har bygget vores antagelser på de mange case-studier, som har vist, at fattige bønder kan øge deres udbytter ved at bruge økologiske metoder. Det Internationale Institut for Fødevarepolitiske studier i Washington (IFPRI) har udviklet en model til fremskrivning af verdens fødevareforsyning under forskellige antagelser om befolkningsudvikling, økonomisk vækst samt fødevareproduktion og -efterspørgsel opdelt på regioner. IFPRI’s basis fremskrivning viser desværre, at antallet af fødevareusikre mennesker og antallet af underernærede børn vil forblive meget højt, og endda stige i det sydlige Afrika, hvis den nuværende udvikling fortsætter.
I samarbejde med IFPRI har vi lavet en fremskrivning, som antager større udbredelse af økologiske fødevaresystemer i det sydlige Afrika (op til 50% af arealet) og dermed forbedrede udbytter i forhold til IFPRI’s basisfremskrivning. Ved at antage 25% højere udbytte stigning end i basisfremskrivningen over de næste 20 år vil mængden af lokale fødevarer stige så meget i det sydlige Afrika, at importbehovet vil blive væsentligt lavere end ellers; samtidigt med at verdensmarkedsprisen på basisfødevarer vil falde. Eller med andre ord: Der vil kunne blive en øget fødevareforsyning baseret på lokalt producerede varer, hvilket i første omgang vil gavne fattige på landet og i anden omgang de fattige i byerne. Økologiske fødevaresystemer kan dermed øge adgangen til mad for mange fattige, såfremt der samtidigt sker en forbedring af de lokale og regionale markedsmekanismer.
Der er naturligvis usikkerhed forbundet med sådanne fremskrivninger og antagelsen om øgede udbytter i økologisk jordbrug kræver øget støtte til forskning, udvikling og rådgivning. Men det er mere realistisk at satse på øget videntilførsel til fattige bønder i Afrika end på øget brug af kapitalkrævende hjælpestoffer. Samtidig vil økologiske fødevaresystemer gavne biodiversitet og jordens frugtbarhed og mindske risikoen for skader af pesticider.
Det er dette potentiale, som vi mener Danmark bør støtte aktivt. Gennem en målrettet indsats til støtte for lokalt tilpassede landbrugsformer baseret på økologiske principper kan vi bidrage med de særlige danske erfaringer med udvikling af økologisk jordbrug i et frugtbart samspil mellem praksis, forskning og rådgivning. Dette er et vidensbaseret svar på en af globaliseringens udfordringer, nemlig at store dele af de fattige ikke direkte får gavn af globaliseringens fordele.
Artiklen bygger på bogen Global Development of Organic Agriculture: Challenges and Prospects, som udgives på det britiske forlag CABI Publishing i foråret 2006. Bogen er blevet til gennem en såkaldt vidensyntese, som er initieret af det danske Forskningscenter for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (FØJO). Udvalgte kapitler fra bogen kan hentes fra hjemmesiden: http://ecowiki.org/GlobalPerspective/ReportOutline
|
